Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fjällräven stempler ind

Fjällräven stempler ind

Fjällräven stempler ind

Alle skiløbere og snowboardere må have 110 % tillid til deres udstyr, når man bevæger sig ud i krævende forhold på bjerget. Derfor var vi på Riders.dk redaktionen meget nysgerrige, da vi så, at det legendariske svenske outdoorbrand Fjällräven, efter 20 års adskillelse, var tilbage med Gore-Tex. Vi har været så heldige at få lov til at teste deres Bergtagen GTX Touring jakke sammen med Bergtagen GTX Pro bukserne, og Bergtagen 30L Touring rygsækken gennem vinteren 2025/26. 

Her er vores tanker efter flere ugers brug i de svenske fjelde omkring Åre.

Riders.dk anmeldelse 

Der er ingen tvivl om, at vi er superimponerede over Fjällrävens nye freeride- /skitouringprodukter med Gore-Tex-membran. Både jakke, bukser og rygsæk har været med ude i al slags vejr i den hårde og barske vinter heroppe omkring Åre i Sverige. Alt fra -25 grader i snestorm i januar til varmere touringdage i starten af april med +5 til +10 grader. Vi har virkelig fået gennemtestet produkterne.

Pasformen på jakke og bukser vil vi karakterisere som ganske standard. Fjällräven kalder det selv "regular fit". Det er hverken for tætsiddende eller for løst, men tilpas, så du har masser af bevægelsesfrihed uden at det bliver for stort. Jeg er 189 cm høj og vejer 79 kg, og jeg har følt mig rigtig godt tilpas størelse large jakke og bukser. Både jakken og bukserne har et utal af justeringsmuligheder med elastiske snører, velcro i taljen og mulighed for at stramme buksebenene ind, hvis du bruger bukserne med almindelige sko eller fjeldstøvler, hvor du ikke har samme behov for plads som med alpine skistøvler. Dertil er der snefang i både jakke og bukseben samt en stor velcrorem ved ærmeåbningen, som du nemt kan justere, selv med tykke handsker eller luffer.

Der er virkelig tænkt over detaljerne. Lad os starte med jakken: I den ene brystlomme finder du en elastisk inderlomme. Og det er ikke bare en standardløsning som hos mange andre brands. Den er lavet i et kraftigere materiale, som øger holdbarheden og beskytter indholdet bedre – hvad enten det er en telefon eller andre genstande. Det samme gør sig gældende på bukserne, hvor du finder en lignende “lomme-i-lomme”-løsning, som er perfekt til fx en lavinesøger eller andet vigtigt udstyr. Hætten på jakken er stor nok til at passe over en hjelm, så du er godt beskyttet på kolde og blæsende dage.

Sammen med Bergtagen Touring jakken og bukserne har vi testet deres nye 30L rygsæk. Og hvis der er noget, Fjällräven er gode til udover outerwear, så er det rygsække. Bæresystemet er utroligt stabilt, og der er en separat lomme til lavineudstyr (skovl, sonde og førstehjælpskit). Du kan nemt montere isøkse, ski eller snowboard på tasken, og den sidder tæt og komfortabelt ind til kroppen, faktisk så godt, at man næsten glemmer, man har den på, når man sætter sig i liften.

Vi er generelt meget begejstrede for den nye serie af freeride-/touringprodukter, “Bergtagen”, fra svenske Fjällräven. Det er klart en anbefaling herfra, hvis du er på udkig efter holdbare produkter, du kan stole 110 % på, når du er ude i bjergene.

Fjällräven og Gore-Tex tilbage sammen

Tidligere denne vinter skrev vi om at Fjällräven og Gore-Tex efter mere end 20 år fra hinanden havde fundet sammen igen. Og ikke nok med det, så var de tilbage og satser benhårdt på freeride/touring segmentet. De havde til denne sæson signeret en aftale med den legendariske freeride skiløber, Kaj Zackrisson, som frontfigur. Ydermere har de fået flere kvindelige atleter med på holdet, senest svenske Evalina Nilsson og schweiziske Daria Fuchs.


Læs mere om samarbejdet mellem Gore-tex og Fjällräven: https://riders.dk/blogs/post/ny-gore-tex-pro

NB: Tak til Fjällräven for udlån af udstyr til udførelsen af denne test.

Read more

Red Bull Unrailistic er tilbage!

Red Bull Unrailistic er tilbage!

Et af de fedeste freestyle events vender retur til Åre denne sæson! Det sker når jib-ikonet Jesper Tjäder inviterer sine venner fra nær og fjern til sin hjemby, hvor han atter engang har sluppet kr...

Læs mere