Årets Ø-GP vinder
Skrevet af Heine Andersen DEN 378
Dagen startede for mig kl. 5.30 fra Viborg. Målet var Ven rundt, som skulle starte fra Vedbæk surf klub kl. 11.30 med det obligatoriske skippermøde. Thoke og co. ville afvikle starten kl. 12.00 som planlagt, da vejrmeldingen lovede aftagende vind i dagens løb. Vinden var inden skippermødet omkring 10 m sek. Vandet var pænt oprørt, så spørgsmålet var jo som sædvanligt ”sejlstørrelsen”. Min 10.9 m2 havde jeg lige afleveret til sejlmageren, så den var ude af overvejelserne ”hmmm 11.8 m2 hmmm nej”, en 9.9 m2 så da. Her var det så, at der dukkede noget omkring Fur op i min hukommelsen med”8.8 m2, 14 m sek. og en rigtig herretur”. En 8.8 m2 så da ”hmmm nej” dalende vind og 9.9´en blev rikket til i en fart.
Turen var bestemt til at gå styrbord rundt om øen og med en strandstart. Det skal lige siges her, at jeg ikke fik tid til at komme på vandet inden starten, det viste sig da også at være til min bagdel. Lige inden starten gik, havde jeg regnet ud at, med en styrbords start længst nede af stranden kunne jeg lige glide forbi havnemolen og tage nordspidsen af ven på et eller to kryds. Taktikken var klar.
Starten gik og ud i vandet vi sprang, men her tog vinden ”pis” på os første gang denne dag, den var nemlig så langt nede, at planing var umulig for de fleste. Kun en kom af sted med den rigtige fart og kurs, jeg er overbevist om, at han må være barber, forklaring herpå kommer senere. Uden planing var jeg uden chance for at holde molen op, og dem, som startede bagbord, kunne så lige ødelægge den vind, som var så spartansk. Nu var jeg tvunget til at gå bagbord. Efter en 300 meters håbløs pumpen kom den næste overraskelse, tang, åååh nej, ikke det, for lidt sejl og nu tang, det bliver en lang dag. En stor klump havde hægtet sig på de 70 cm finne, men ikke nok med det, fodstropperne var også fyldt med tang, ja selv min trapez hang der tang fra. Nå, men efter en stavvending lidt bakken og en 500 meter mere uden planing kom der da så meget vind, at der kunne sejles, men det føltes, som om der var et godstog på slæb. Det var simpelt hen de mest langhårede bølger, jeg længe har set. Det er derfor, jeg er så overbevist om, at han, som bare stak af fra os andre, må have haft en saks med, ellers kunne det ikke lade sig gøre. Han fik i hvert tilfælde barberet den ged okay.
Nå men efter et par slag og en lang kamp med tangen fandt jeg et godt pejlepunkt, nemlig Kronborg. Det er da et smukt syn at sejle med Kronborg i sigte, ikke? Det var aftaget med tangen, så nu gik det derudaf et par slag. Der kom et par tankskibe ned gennem sundet, som jeg lige skulle have klar bane af, så jeg tog et langt ben mod Kronborg og kunne så gå bag om de to skibe. Det var fint nok, men ude i horisonten kom der så et skib i nordlig retning, som også skulle passeres, jeg stavvendte igen for så at have Helsingborg som landpejling, og da jeg var sikker på at kunne krydse ind foran skibets bane, vente jeg atter. Efter et godt stykke med kurs mod nordspidsen af Ven ændrede skibet kurs direkte ind i min bane, så vi nu var på kollisionskurs, en nødvending kom så på programmet, og jeg var jo forinden blevet nød til at sejle et godt stykke for langt nord på pga. de foregående skibe.
Efter kort tids sejlads og ”ups” hvad kom så lige ind på kursen, det var jo Kronborg igen, en alvorlig skraller ramt mig, og jeg var nu på vej den gale retning, men alternativet var jo skibet og kollisionskursen, så jeg fortsatte modvilligt. Her viste det sig, for anden gang, at vinden var ved at aftage, for nu kneb det med at plane igen. Skulle jeg alligevel have valgt 11.8 er´en? En hjælpsom bølge hjalp mig i gang igen, og så var det atter mod nordspidsen, det tabte skulle jo hentes igen. Efter et par korte krydsben og noget vindspring fik jeg så endelig en ordentlig rummer, som førte mig et godt stykke ind på østsiden af Ven. Men glæden skulle blive kort, for hvis der var lidt vind før, så var der total vakuum inde under land. Jeg måtte søge ud igen, og en gammel kending meldte sig atter på kursen. ”Kronborg” tronede frem i horisonten, en skraller havde atter sneget sig ind på mig og fanget mig med land på modsatte halse, og endnu en gang måtte jeg sejle ud i næsten samme kurs, som jeg kom fra.
Efter en længere periode uden vind startede den med at bygge op på den østligste spids og det passede perfekt for nu begyndte hjemturen med udsigt til Barsebäck om bagbord. På sydsiden af øen var der placeret en gate, som skulle passeres, men allerede inden jeg nåede derned, var vinden så stærk, at der var tæt på udsolgt, og så var det pludselig godt at 11.8 ´en blev i bilen. Da gaten var passeret søgte jeg ind i læ af Ven for at spare lidt på de sidste kræfter, det var nok den rigtige beslutning, da vinden fortsatte med samme styrke, til der var omkring en kilometer til mål. Turen tilbage udover vinden var uden de store besværligheder, ingen trafik, masser af vind, men hvordan ser Vedbæk nu lige ud fra søsiden, der var kun én ting, som jeg havde afbilledet mig, og det var hotellet ved havnen. Når man er langt fra land, og en masse lignende bygninger dukker op, kan det godt se lidt uoverskuelig ud. Det eneste jeg nu havde at holde mig til, var vindretningen, og den var ved starten direkte fra sydspidsen af Ven, så turen var så direkte med vinden mod Sjælland og så håbe på, at vinden ikke ville snyde mig en gang mere. Da stranden var nået, skulle der tjekkes ind oppe ved klubben. Min tid var 2 timer og 40 min, det rakte så til en 4. plads, så den samlede sejr skulle nu være rimelig sikker. Om 14 dage tager jeg så til Orø for at cementere sejren.
Rute Ven rundt kan ses på dette link. http://trail.motionbased.com/trail/activity/6756803
Tak til Vedbæk surfklub for et godt arrangement.
