Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Jesper Vesterstrøm slutter som nr. 6

windsurf

Jesper Vesterstrøm slutter som nr. 6

Pressemeddelelse
Søndag den 14. september 2008.

Jesper Vesterstrøm ender efter flere uheld på en skuffende 6. plads ved VM i Portimão, Portugal.

Jesper Vesterstrøm er 4-dobbelt Nordisk Mester og ligger nummer 2 på verdensranglisten. Han har i år vundet guld ved NM, to bronzemedaljer ved Formula World Grand Prix tour og en sølvmedalje ved EM 2008 og ved North American Championship 2008. Sølv tog han også ved Euro-Cup 2007.

Efter 6 dages windsurfing er VM i Formula Windsurfing slut i Portugal. Det var en stor skuffelse for Danske Jesper Vesterstrøm, som havde en klar forventning om tage en medalje med hjem. Han sluttede som nr. 6 efter 11 sejladser. Vinderen af VM blev polske Wojtech Brozowski, som førhen har vundet VM.

Jesper beretter:
”Jeg lagde ellers godt ud med en 2. plads, men blev taget for tyvstart. Når et felt på 85 sejlere starter samtidigt, er der som regel en masse omstarter, og der er altid mange, som kommer for hurtigt over start. Men her var det mig, som blev taget. Allerede på 2. dagen kom næste uheld. Jeg blev sejlet ned i starten, og i sidste ende blev jeg selv disket på situationen, selvom jeg havde et vidne, som så det hele. Dommerpanelet bestod af 2 portugisere og en spaniol, og de var på portugisernes side, som sejlede ind i mig. Aldrig før er jeg blevet behandlet så uretfærdigt, han løj – og de hoppede med på vognen.

På tredjedagen blev jeg sejlet ned på ny. Jeg lå ellers til en god start, men pludselig er der en anden, som styrter og rammer ind i mig. Jeg er lykkelig for, at der ikke skete mere. Havde han ramt 10 cm tættere, var det gået ud over mit hoved, og så havde jeg nok ligget på hospitalet i dag. I de følgende starter den dag var jeg alt for forsigtig og skræmt over situationen tidligere. Jeg fik dog kæmpet mig op og sluttede dag 4 af med en 2. plads, men igen røg jeg for tyvstart. Efter 11 sejladser havde jeg tre, hvor jeg blev disket, og som tæller som sidste pladser, så oddsene var dårlige.

Trods alt det uheld har jeg dog stadig sejlet stabilt nok til at ende som nummer 6, men det er stadig langt fra målet. Den engelske Europamester sluttede på en skuffende 4. plads, og det var som om ingen af os havde det held, der skulle til. Tre af deltagerne foran mig har jeg slået hele året, så jeg er absolut ikke tilfreds.”

Læs mere på stævnets egen officielle hjemmeside:
http://www.overpower.net/portimao_worldchamps08/Ingles/Tabs/Home/Home.php og http://www.formulawindsurfing.org/

Der er kun et stævne tilbage i år, og det er Grand Prix-stævnet i Fortaleza, som afholdes til efteråret den 24.-29. november. Efter dette afgøres Verdensranglisten, hvor de 4 største Grand Prix-stævner tæller.

Read more

snowboard

Michael Damgaard på Signal Snowboards.

Michael Damgaard har netop signet med Signal Snowboards Denmark. Dette styrker teamet der nu representer Lars Gedsø og Michael Damgaard.

Læs mere
windsurf

Årets Ø-GP vinder

Dette års Neilpryde Ø-GP vinder Heine Andersen beretter fra hans tur Ven rundt. Heine er allerede vinder, trods der stadig mangler en afd..

Læs mere