Bag om DMI's bølgeprognoser
Ude på kanten af København, ude på Lyngbyvejen, ligger DMI. Og helt oppe under taget ligger Den Centrale Vejrtjeneste. Farvandsudsigten er en del af denne afdeling.
Har man set for mange amerikanske film og tror måske at DMI er et mørkt kontrolrum med blinkende advarselslamper og bippende bøjealarmer, så bliver man skuffet. Lokalet er fuldt oplyst af dagslys, der vælter ind. Det er faktisk et langt rum med en masse vejrkort slået op og en masse edb skærme.
Mikkel Oldrup viser os rundt i Den Centrale Vejrtjeneste. Han forklarer først lidt, om alle de andre udsigter Den Central Vejrtjenesten også laver. Her bliver der lavet vejrudsigten til medier, specialudsigt til luftfarten og andre specialudsigter til den private sektor.
Vi ender ved Farvandstjenestens bord. På denne tidlige aftenvagt er Farvandstjenesten bemandet af Jeanette. Det er blandt andet vagtens opgave at udsende udsigter og varsler for orkan, stormflod og overisning til havs.
Jeanette og Mikkel.
Igen bliver forestillingen om bøjer, der bipper om at der er bølger på vej, hurtigt skudt ned. Det er kort fortalt vejrudsigtens data, der bliver brugt som input i store teoretiske modeller, som Farvandstjenestens bruger til at beregne bølgehøjder og dønninger. Farvandsvagten er faktisk et meget roligt sted. Mikkel fortæller, at det kun er ved oliespild eller lignende, at det kan blive lidt hektisk. Så skal der hurtigst muligt beregnes, hvilken retning spildet driver, så indsatsen kan dirigeres osv.
Bølger og Dønninger opstår ikke ud af det blå og kommer derfor ikke som nogen overraskelse.
Fred og ro og ingen alarm på Farvandsvagten
Hvad så med modellerne man beregner det hele ud fra? Er det her bøjealarmer tikker ind? Dette fører os et par etager ned i DMI-bygningen. Ned til afdelingen for Operationel Oceanografi. Det er her i denne afdeling, at alle de modeller, der beregner bølgehøjder, retning og perioder, er udviklet.
Endnu engang går vi forgæves efter kontrolrum med blinkende advarselslamper og bippende bøjealarmer. Afdelingen minder om ethvert andet kontorlandskab. Lange gange med 2 medarbejder på hvert kontor. Chefen for afdelingen Erik Buch og medarbejder Jacob Woge Nielsen har budt på kaffe og en snak om bølgeprognoser og bøjer.
”Bøjerne bruger vi faktisk kun til at verificere, at vores modeller stemmer, og det gør de faktisk.” Fortæller Jacob Woge Nielsen.
DMI får taldata fra en bøjer, som de holder op mod deres prognoser. Men det er først bagefter. Hvad er det så, der gør at de kan forudsige, hvor høje bølgerne bliver.
”Alt hvad der sker nede i havet er en funktion af vejret. Der for er det hele afhængigt af en god vejrudsigt.” Påpeger Jacob.
Men det er ikke kun vejrudsigten for Danmark, vi her taler om.
”Dønninger kan komme langt væk fra, så vi tager hele Nordatlanten med. Fra 30° nord og helt op til nogen og halvfjerds grader nord.” Det vil sige fra Vestafrika og helt op nord for Island.” Forklarer Jacob Woge Nielsen og fortsætter;
”Dønninger skabes af en lokal storm, som de så bevæger sig væk fra, hen på et andet sted, hvor der egentlig ikke er nogen vind.”
Nordatlanten – så stort område dækker modellerne for bølgeprognoser for de danske kyster
Det er ikke kun for surfernes trang til gode bølger eller hård vind at DMI laver farvandsvarslingerne.
”Det er sikkerheden til søs der interesserer os. Det er derfor vi lægger det ud på nettet frit tilgængeligt for alle.” afslutter Erik Buch.
Så næste gang du sidder og med spænding følger farvandsudsigterne, så kan du sende en venlig tanke til metrologerne og oceanograferne på DMI. Og holde øje med vejrudsigter og lokale storme langt ude i Nordatlanten. Det er groft sagt her, det kommer fra.