Bells Beach recap

I påsken viste Bell’s Beach, hvorfor det er et historisk spot, og hvorfor det er her mange allerhelst vil vinde. “Den bedste finale i turneringens historie” skrev Rip Curl. Få var uenige og snakken om, hvorfor Slaters perfekte tital ikke gav ham sejren runger stadig langs kysten.

Lidt over tre om eftermiddagen den 6. april trak to jetskis finalisterne over beachbreaket på Bells Beach til et legendarisk opgør. Forinden var alle indledende heats blevet afviklet på rekordtid. Bølgerne havde ramt kysten stort set uafbrudt fem dage i streg. Tilbage var to af favoritter. Den australske publikumsfavorit Mick Fanning og en af alle tiders største atleter Kelly Slater.

For 11 år siden vandt 30-årige Fanning her for første og indtil nu sidste gang. Dengang var han med på et wildcard og gik hele vejen. 11 er også antallet af Verdensmesterskaber Slater har skrabetsammen siden 1992. Selvom de fleste nok ved at Fanning blev den store denne gang er det alligevel værd at se nærmere på opgøret.

Føst lidt om stedet. Bell’s Beach er et dramatisk kyststræk, der på smukkeste vis udgør et naturligt amfiteater for publikum. Fra bakket bagland strækker landskabet sig via høje klippeformationer til havet og de to primære breaks Rincon og Bell’s Bowl. På gode dage fungerer de i forlængelse af hinanden og giver publikum frit udsyn til et run på flere hundrede meter. Bølgerne er som regel af den tungere og lidt langsomme slags, der inviterer til traditionel surf. Det betyder at spektakulære aerials og barrels ikke er så hyppige. Til gengæld udfordrers surferens grundfærdigheder maksimalt, når der surfes ud og ind af lommen under bølgens break. På trods af stedets stabile forhold, har bølgerne desuden en evne til at drille enhver. Selv de bedste oplever minimale scores på dage, hvor det hele pumper, og meget få formår at få det til at ligne en leg.

I år viste Bells for eksempel sin underfundighed overfor Taj Burrow, der konstant lignede en favorit med agressive og meget hurtige manøvrer. Alligevel røg han ud tidligt, fordi bølgerne aldrig tillod ham et run helt til stranden.

På finaledagen havde tusindvis af mennesker fundet vej herud. Stranden var pakket til bristepunktet, mens pladsen på toppen af klipperne også var trang. I løbet af formiddagen blev indfaldsvejen endda lukket og folk gik de fem kilometer fra Torquay og Great Ocean Road. Alle ville have syn for sagen. De fik mere end det.

Fanning fortalte senere at dramaet begyndte allerede inden finalen blev blæst igang. Her sad han bag breaket og tog synet af publikum og kysten ind. Det og minderne om de nyligt afdøde surflegende Michel Peterson fik tårerne til at presse sig på. Der herskede således allerede end speciel stemning, som finalen i den grad levede op til.

Slater vandt kampen om den første bølge og sendte et jag gennem publikum, da han gik under bølgens peak for at forsøge det umulige. Med største selvfølgelighed angreb han en snæver barrel, der desværre lukkede sig om ham, netop som han nærmede sig udgangen. Derfor var scoren ikke værd at skrive hjem om.

Fanning fulgte op med et clean og næsten perfekt raid med stor agressivitet. Fra ydersiden af the Bowl sad sving efter sving i skabet. Og da bølgen lukkede sig nær stranden satte han trumf og trak fri i luften med begge hænder på brættet. Landingen så legende let ud og belønningen kom med scoren 9.10.

Dermed var det lagt i ovnen til noget stort. Allerede på næste bølge indikeret af Kelly, da han var centimeter fra at lande en 360. Desværre mistede han kontrollen ved kontakten med vandet. Fanning derimod scorede højt endnu engang.

Kelly lignede en slagen mand midtvejs og mellem sættene udspillede sig et psykologisk spil mellem de to surfere. Kelly ledte ikke kun efter de rette bølger. Han forsøgte også at bryde Fannings rytme med smalltalk og kommentarer. Efterfølgende sagde Fanning han havde kigget ned, ignoreret Kelly og fokuseret på sig selv. Alt andet ville have ført til nederlag forklarede han.

Fanning havde altså ikke afskrevet mesteren, der snart satte trumf på. På næste bølge samlede han fart, knækkede kort mod toppen og satte af i perfekt rotation. En fuld omgang uden hænderne på brættet nåede han og denne gang var landingen perfekt. Et rent tital og stående ovationer fra stranden. Med tyve minutter igen var alt åbent.

Knap var Kelly nået ud igen inden næste sæt rullede. Han tog første bølge, Fanning anden, i en næsten identisk udveksling af store turns, små arials og fantastisk surf. Eneste forskel: Kelly landende et trick i beachbreaket, mens Fanning så mere ubesværet ud i sine manøvrer.

Da scorerne tikkede ind tog Kelly først føringen med 8.07 og samlet 18.07. Øjeblikke senere var det dog klart at Fanning ville blive svær at hente. Han scorede 9.70 og lagde sig i spidsen med samlet 0.73 point.

Herefter lænede Fanning sig tilbage, mens Kelly forsøgte og forsøgte sig. Desværre lukkede havet sig en smule og der blev ikke scoret stort igen.

Fanning tog sejren i en vanvittig finale og ringede med klokkerne på Bell’s som vinder for anden gang i sin karriere. En final der næppe bliver matchet i nær fremtid. Eller måske gør den, for Bell’s har det med at byde på store ting.”

Skrevet af Anders Lindegaard i Australien