Nordisk Wavecup 2012
Et nyt nordisk tiltag er under opsejling – en wave cup i Danmark, Norge og Sverige. Den danske arrangør Andreas Jørgensen har skrevet til os beskrevet koncept og plan.
Sammen med den norske arrangør www.free-wave.no er jeg med til at starte en nordisk wavecup op, og første stævne foregår i Nordjylland sidst i maj. Konceptet er tre stævner pr. år: et i Danmark, et i Sverige og et afsluttende i Norge, hvor der kåres en nordisk ranglistemester. Stævnerækken er åben for alle, og vi seeder deltagere på grundlag af de nationale ranglister og overdommerens skøn, og der sejles efter PWA-regler. Juniorer er også velkomne.
Første stævne er mobilt i Nordlylland fra Skagen til Thyborøn og finder sted i weekenden 26-27/5 med reserveweekend 2-3/6. Torsdag kl 22 før disse to weekender beslutter den danske overdommer Andreas Jørgensen og den norske arrangør Thomas Wessel Svensson, om der indkaldes til stævne og hvor. Der bliver kun indkaldt på forventning om ordentlige forhold.
Prisen for deltagelse er 50 euro. Dette er første forsøg på at lave en fælles nordisk stævnerække i waveperformance, så deltagerne må være forberedt på at give en hjælpende hånd ind imellem, men på længere sigt er det ambitionen at vi rykker ud med hele kavaleriet til stævnerne. Du kan finde mere info om arrangøren her:
http://www.myportal.no/myportal/web/myportal/iframe_website.php?keymain=nfc
Her vil du også finde info om indkaldelse til stævnerne og sted for afholdelse under events. De har arrangeret wavestævner i Norge i en årrække, og jeg selv har lang erfaring som overdommer i DBO og dommer ved PWA.
Thomas Wessel Svensson og Andreas Jørgensen garanterer for den sportslige kvalitet
Vi håber at se dig til stævnerne
Venlig hilsen
Thomas og Andreas