Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Boarders Unite 2-4 okt. 2008

snowboard

Boarders Unite 2-4 okt. 2008

Riders, Bobby’s Boardshop og Surface Shop markerede vinterudsalget med 2 events, i samme weekend, under parolen ”Boarders Unite”

Bobby’s Boardshop åbnede ballet torsdag d.2 med DJ, 100 Tiger Øl og Tapas i rå mængder.

Butikken var fyldt med nyt gear, og der kom i bogstaveligste forstand hele tiden nyt til, da det gennem hele aftenen dryssede ind med gear.

Der var et godt fremmøde af velkendte ansigter, og da musikken strømmede ud af døren, kom flere og flere nysgerrige ind. Det var alt i alt en vellykket aften, og nu hvor ombygningen er færdig, er der ingen undskyldning ikke for at dukke op i Bobby’s og sige hej.


(San Pellegrino og Tiger Beer)


(Der bliver smidt håndtegn)


(Emil Asmussen på den rigtige side af (bar)disken)

(Billeder af Frederik Lillie Rudolph)


D.3 Oktober hoppede 2 venner og jeg så på bussen til Århus, hvor Surface diskede op med pølser på grillen i gården, og masser af nye produkter dagen efter.

Vores største problem var at finde et sted at sove, til 3 grandvoksne mænd der højst sandsynligt nok ikke kom hjem helt ædru.

Efter lidt ringen rundt, og lidt løs snak på Riders kom hjælpen. Rapper aka. Rasmus Laustsen bød os velkommen og tilbød endda at hente os på “Rutebilstationen”. Alt klappede perfekt. Afsted mod Århus!


(Film i bussen)

Rapper samlede os op i Århus, og det blev hurtigt fastlagt at vi ihvertfald skulle ud og have en øl eller 10. Og vi 3 københavnere havde jo hørt en masse drabelige historier om "Broen" så det var planen.

Og jeg tror jeg lader billederne tale for sig selv….


(En Cult-pige blev truet med fladhånd til at reppe Riders)


(DKBN slap heller ikke for et sticker)


(Smirnoff-pigerne også..)

Aftenen endte meget sent, efter mange øl, whiskey og et par stykker pizza, og det var med meget tunge hoveder vi luskede ned mod SurfAce lørdag morgen.

Efter et par pøller og lidt flere øl, sagde vi pænt farvel til Thue og drengene i Surface og tog toget tilbage til København.

Alt i alt en god weekend. Jeg håber vi allesammen ses til Frostgun Vs. The City d.30 Okt i Århus.

Read more

windsurf

Tredje dag i Klitmøller - UPDATE 1

Lørdag var 3 dag i Klitmøller til DM i wave/freestyle og Wild West Slalom. Der var lagt op til action på eftermiddagen, hvor der var lovet vind.

Læs mere
windsurf

Interview med Alex Nøkkentved

Vi har fanget Alex til en snak om lidt løst og fast om nye sponsorer, hvad der sker og hvordan det hele hænger sammen.

Læs mere