Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Casper Pedersen ny på Pryde’s Wave Team

windsurf

Casper Pedersen ny på Pryde’s Wave Team

De fleste wave/freestylere kender Casper Pedersen. Hans hjemmebane er Klitmøller og Hanstholm, – og stilen i bølgerne er både kraftfuld og spektakulær. Fra 2009 er han fast mand på Pryde team’et og har valgt The Fly som sit foretrukne wavesejl.

NeilPryde boss Torben Kornum har store forventninger til Casper, og sammen har de en plan, som vi har bedt Torben om at uddybe nærmere:
Casper Pedersen
Alder: 26
Bopæl: Thisted
Mål: At være blandt de 5 bedste i Danmark i Wave og i Freestyle.
Riders.dk til Torben Kornum:
Fortæl os lidt om din baggrund for at tage Casper med på Pryde Team’et.
Torben K:
Der er ingen tvivl om at Casper er et stort talent i wave og freestyle, og jeg tror at han med en målrettet indsats og det rigtige udstyr kan nå toppen. Da Casper kontaktede mig med henblik på et samarbejde, drøftede vi en række kriterier, som han uden problem kunne tilslutte sig, og så gik det hurtigt med en aftale.
Riders.dk:
Hvordan passer Casper ind i det nuværende Pryde Team?
Torben K:
Casper’s profil er noget vi arbejder med i fællesskab. Vi får os en god snak om tingene. Han er åben for kritik, og det er vigtigt. Jeg har kendt Casper siden han som helt ung knægt sejlede formula og slalom, og jeg ved at han har de rigtige kvaliteter, som vi i fællesskab skal arbejde videre med. Det bliver interessant.
Riders.dk
Hvor ser du Casper’s største potentiale?
Torben K:
Han har jo lige været skadet, så jeg er sikker på at der vil gå noget tid inden han står øverst på skamlen, men teknikken kan bringe ham langt. Han er meget modig i bølgerne, men han skal lære at passe på sig selv og ikke løbe for store risici, og så skal han lære at tænke mere taktisk i konkurrencerne. Når det hele er på plads, så kan han nå toppen!
Riders.dk:
Der er noget med at du har en ambitiøs plan om generelt at udvikle danske windsurfingtalenter?
Torben K:
Ja, det er korrekt, at vi forsøger at hjælpe talenter frem. Et er at sikre dem det rigtige udstyr, – men lige så vigtigt er at lære dem at træne, tænke og agere rationelt. I Pryde Team’et hjælper vi hinanden med trim af udstyr, træning osv. Casper arbejder eksempelvis allerede sammen med Lars Petersen og Allan Bech.
Men vi har også mulighed for at trække på kapaciteter som Kauli Seadi, der jo besøger os i forbindelse med Young Gun Classic i oktober 2009. Når alt dette er kørt rigtigt i stilling er der ingen grænser for hvor gode de danske talenter kan blive. Og de største talenter forsøger jeg at få videre på de internationale hold. Som man sikkert har bemærket, har vi allerede to danske juniorer på de internationale hold.
Jeg har desuden en god dialog med Dansk Sejlunion, som forhåbentlig gør det muligt at tilbyde wave/freestyle talenterne en kvalificeret coaching. Der er brug for det, – og lykkes det at realisere planen, er der et hav af muligheder for især de unge talenter, men i princippet også for de ældre, for det er dem, vi skal bruge som trænere!
Riders.dk:
Hvad fik dig på ideen med at udvikle talenterne?
Torben K:
Det var DBO wave formand Henrik Tang, der mindede mig om, at jeg i kraft af min erfaring og relationerne til NeilPryde og JP-Australia har mulighed for at hjælpe de unge teamsejlere. Og så synes jeg at det er et interessant arbejde med mange positive aspekter. Desuden er det jo noget der styrker sporten i Danmark og dermed også den virksomhed, jeg er ansvarlig for.
Riders.dk:
Bliver man forgyldt når man bliver Pryde Teamsejler?
Torben K:
Det kan jeg med sikkerhed sige nej til. Vi forærer ikke produkterne væk og kommer aldrig til det. Pryde og JP er sportens mest avancerede udstyr og derfor også det dyreste. Det er en ting, jeg gør sejlerne klart allerede første gang vi taler sammen. Går de efter lave priser, skal de søge et andet team.

Read more

windsurf

Cabo Verde #2

Ponta Preta bliver ved med at levere gode bølger på anden dagen af World cuppen på Cabo Verde

Læs mere
windsurf

Sandman smider håndtegn fra Syd Afrika

Robert Sand har skudt et par linjer og nogle billeder afsted til Riders om hans træningsophold i hans andet hjem - Sydafrika.

Læs mere