Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Danmark med i Jib Battle 2005

snowboard

Danmark med i Jib Battle 2005

Weekendens Jiblandskamp bliver den første, hvor også Danmark deltager. Det startede som en ren svensk / norsk fejde men efter at Finland blandede sig, stiller Danmark nu også med et slagkraftigt hold.

Vores force er at vi som de eneste stiller op med pige på holdet. Men hvilken en til gengæld, vi præsenterer Lea Hein

Foto Ashley Griffiths

Vi fangede Lea til et par hurtige spørgsmål inden det går løs i weekenden

1. Lea, de andre nationer har ikke de store forventninger til Danmark. Hvad har I i ærmet for at sætte dem på plads?

En tøs der gi‘r den gas!

2. Du ser det som en fordel, til at overraske de andre nationer?

Ja, det er da lidt en fordel. Det at jeg er eneste pige, gør nok at forventningerne til mig nok ikke er så store, og så det bliver nok nemmere at overraske dem positivt… Kunne man håbe… Men jeg overrasker nok mest med nogle svedige slams, fordi man måske føler sig lidt presset til at gå for noget man ikke er 100 % i, da vi jo kommer til at kæmpe mod nogle ret vilde riders.

3. Har i trænet specifikt op til landskampen? Hvorhenne?

Eftersom vores tilmelding til jiblandskampen skete ret sent, har ingen af os rigtigt kunne nå at træne specifikt til det. Dog var vi i Sölden alle sammen for 3 uger siden…..men om man kan kalde det seriøs træning, det ved jeg nu ikke rigtigt. Aske er taget derop allerede i mandags og Cap tog jo til Trysil for ca. 2 uger siden, det er nok dem, der har “trænet” mest.

4. Hvad har du ellers af forventninger til kampen?

Håber bare det bliver super chilled og grineren at være med, og så er det jo ret stort at skulle kæmpe mod internationale navne som Andreas Wiig, Mikkel Bang etc.

5. Når du nu har vundet her i weekenden, hvad er planerne så for resten af sæsonen? Hvor går turen hen denne vinter?

Det er et godt spørgsmål lige nu… Har faktisk ikke helt styr på det endnu, men det bliver helt sikkert noget med Canada/USA i foråret og indtil da bliver det selvfølgelig Avoriaz i uge 6 og så kommer jeg nok også til at køre lidt på Dåsen – hvis de får sne!

Hold opstillingerne til Jib Battle ser sådan her ud

Team Norway:
Captain: Knut Eliassen
Mikkel Bang
Frode Skarbøe
Andreas Wiig
HC Bergheim
Julian Karlsen
Fredrik Austbø

Team Sweden:
Captain: Nicky Wieveg
Ronnie Andersson
Sebbe Kjellström
Hans Åhlund
Martin Hjalmarsson
Kareem el Rafie
Eirikur Helgason

Team Finland:
Captain: Risto Ruokola
Torsti
Vesa Nissinen
Visa Vertanen
Antti Seppälä
Jaakko Tervonen
Janne Heiskanen

Team Denmark:
Captain: Ole Kristian Kjos
Bo Gundtoft
Lea Hein
Anders Borch
Mark Danemand
Casper Pedersen
Aske Johan Koppel

Mascots:
Ståle Sandbech
Thea Stenshagen

Riders ønsker alt held og lykke til Landsholdet og vi ved, der allerede nu er flere, der tager til Hafjell for at støtte dem. Om ikke andet SKAL vi kunne vinde 3. halvleg

Tjek de danske snowboard roligans rejseplaner på riders forum her

Tjek en kørsels guide fra Tacky her

Read more

surf

Rip Curl Pro Pipeline Masters venter stadig på bølger

Vejret kan også drille på Hawaii, så lad os i ventetiden se lidt på hvorfor det er The Greatest Show on Surf

Læs mere
snowboard

Nokia FIS Snowboard World Cup i Whistler

Lasse Carlsen, skibums i Whistler, har sendt en lille øjenvidne beretning fra weekendens World Cup stævne. Ham og rødderne havde arbejde som event frivilige

Læs mere