Rip Curl Pro Pipeline Masters venter stadig på bølger
Det er i år 35 år siden det første Pipeline foregik. Det gør det til det ældste stævne på pro turen. Reglerne er simple, så simple at de originale regler blev nedskrevet på første side i en skolebog fundet på stranden.
“This all-male event is to be scored in this manner: Due to the explosive nature of the this dangerous break in shallow water only 75 yards off the beach, the win will go to the surfer who can ride the deepest in the tube for the longest period of time, reappear and then complete the wave without falling off his surfboard”.
Det er ikke kun de fantastiske bølgeforhold, som kræver maksimum af surferne. Det er ligeså meget alle de legendariske finaler der har været. Ligegyldigt om World Cup’en, som det er tilfældet i år, har været afgjort inden Pipeline Master, så vil alle gerne have denne titel på sit CV. Man er selvskrevet legende med en sejr på Pipeline i surfbaggen.
Her er et par af de mere kuriøse legender fra Pipeline’s 35 års historie
Fra start af var det et lille enkelt heat event og domineret af lokale Hawaii surfere, men sidst i halvfjerserne bider australierne sig fast. Det var rimeligt barskt i de tider, mange fysiske blokeringer og in-fights. Det krævede nosser ikke kun at besejre bølgerne.
En enkelt Sydafrikaner blandede sig. Shaun Tomson vandt i ’75 på et home-shaped board, som var ekstremt tyndt og latterligt bredt. Det blev dødt ”The Potato Chips”. Han havde holdt det skjult og hev det først frem da han padlede ud.
The 70’s Pipe Masters from left to right: Jeff Hackman, Jeff Crawford, Shaun Tomson, Rory Russel, Larry Blair.
Firserne tilhørte de australske surfere. 6 sejre er de noteret for i dette 10-år,
Men den mest legendariske historie fra 80’erne er myten om den lokale veteran Michael Ho, som vinder i ’82 med håndledet i gips. Aftenen inden havde Michael Ho fået, hvad man på skadestuen i Kbh kalder en ”Brian-fraktur”. Han havde smadret håndledet i et bar slagsmål med en australsk surfer, som havde talt nedladende om Michael’s lillebrors surf stil. På podiet dedikerede han titlen til sin lillebror.
Michael Ho klarede den helt til Finalen i ’97. I en alder af 40 år!!!
The 80’s Pipe Masters, from left to right: Simon Anderson, Joey Buran, Michael Ho, Mark Richards
Halvfemserne var totalt domineret af Kelly Slater som vandt I alt 5 gange. Især sejren i ’95 vil blive husket fordi Slater, foruden Pipeline titlen, samtidigt tog den samlede World Cup titel, her i den allersidste finale.
2000 og fremefter har været domineret af Irons brødrene. Lillebror Bruce vandt i 2001 og kannibalen Andy vandt i både 2002 og 2003.
Men så i 2004 var det et af de år hvor legender blev født. Den lokale Pipeline sufer Jamie O’Brien får et wildcard til Trials. Vinder Trials. Kæmper sig igennem hoved konkurrencen og til alles overraskelse, selvfølgelig, vinder Rip Curl Pro Pipeline… Sådan!
The 90’s and 00’s Pipe Masters: Jamie O’Brien, Kelly Slater, Andy Irons, Bruce Irons, Rob Machado.
Dette år kan alt naturligvis ske. Vil O’Brien gentage sin triumf og vise at det ikke var en engangsforestilling sidste år? Mon ikke både Irons brødrerne og Slater stadig har lidt ting at få afgjort oven på årets World Cup fight.
Her er lid fotos fra dette års Trials
Bare fodi man kun er 13 år gammel kan man da ligeså godt stille op i Trials til Pipeline…