DM 06 i Halfpipe
Endnu en skøn dag i Avoriaz. Sol fra en næsten skyfri himmel og masser af stemning.
Pipen er bedre end sidste år og den rejser sig godt 6 meter.
Stemning ved grillen
Fra kvalifikationerne gik der 8 mandlige og 3 kvindelige boardere i finalen. Hos skierne skulle finalen stå mellem 3 kvindelige og 5 mandlige deltagere. Disse fik så 3 gennemløb hver til at placere podiepladserne i mellem sig.
Big Air Bo Gundtoft
Hos de mandlige snowboarder viste Bo Gundtoft at han virkelig har fået trænet fokuseret hernede i Avoriaz siden uge 3. Efter 2 gennemløb førte han knebent foran sidste års ellers så suveræne vinder Ole Chr. Kjos.
Dagen bød på masser af Method Grabs, Indies, Nose- og Tail Grabs og enkelte Air-to-Buts!!!
I finalen holdt Bo Gundtoft både fokus og nerver i ro og satte blandt andet en rigtig høj frontside 5’er.
Ole Chr. Kjos missede en landing men kunne dog lige afslutte med en Mc Twist.
Dermed blev Bo Gundtoft ny danmarksmester med en kneben 1 points føring til Ole Chr. Kjos. Aldrig har det været så tæt før.
Vi fik en hurtig udtalelse fra Bo med smil på læben og præmiecheck under armen;
”Det føles meget cool. Jeg havde slet ikke regnet med det. Men Ole var heller ikke helt på toppen i pipen i dag.” han forklarede yderligere, ”Forholdene var gode i dag. Pipen var god, solen skinner og masser af publikum.”
Bo Gundtoft med checken
Dagens nye komet hos skierne var det ubeskrevede blad Kasper Andersen, som kom direkte ind fra højre, eller venstre, eller hvilken retning Val Thorens nu ligger. Kasper Andersen er bums i Val T i år. Det forlød i mål området, at hans spændstige springteknik stammer fra en glorværdig karriere i gymnastik!!! Han gik også seriøst højt i pipen i dag.
Efter 2 gennemløb lurede overraskelsen. Denne forsvarende Danmarksmester Nikolaj Vang var kun nummer 4 mens sidste års 2’er Michael Fugmann lå efter par stabile næsten fejlfri gennemløb nummer 1 foran Kasper Andersen.
Det afgørende løb fyrede Vang af vildere en nogensinde set i dansk freestyle ski. Vi snakker blandt andet 2 Safety Grabs efterfulgt at et Alley-oop critical, en monster left side 5’er og afslutter med en perfekt landet 7’er.
Vang i højt Tanner Grab
Cheval Noir Kasper Andersen forsøgte også at gå hele vejen, prøvede at sætte en kæmpe 5’er men tabte den ene ski i landingen. Dermed røg han ud af top 3.
Faksekondimanden Fugmann kørte endnu et stabilt løb med en både Alley-oop Tanner grab og en konge 5’er.
Fugmann Alley-oop Tanner Grab
Det kunne dog ikke slå Vang af pinden. Han genvinder fortjent DM titlen i Halfpipe for skiers
”Det føltes rigtig godt at det hele kulminerer i sidste løb. I sær efter jeg havde en skidt start” udtalte vinderen Vang efter præmieoverrækkelsen. Og fortsatte ”Niveauet i pipe er efterhånden så højt i Danmark at jeg havde mine tvivl. Jeg ser jo slet ikke de andres løb og må bare koncentrere mig om at få maks ud af mit eget.”
Klik her for at se Nikolaj Vangs afgørende finale gennemløb
Stemning på The Place til præmie overrækkelsen
Maj Henningsen i et eller andet Grab…
Den eneste rider der er mindre end Vang – Alles favorit Trine Jørgensen
I morgen onsdag venter Slopestyle. På grund af dystre vejrudsigter for fredagen er programmet ændret en smule. I morgen afvikles hele Slopestyle programmet. Både kvalifikation og finaler, så der er en lang dag i vente i parken. Alt er åbent. Mange nye riders vi ikke har set før. En Grønlandsk rider er klar til at vise Team Danmark, hvad de går glip af ved at sidde og fede den til OL i Torino.
Resultater fra dagens finaler i Halfpipe
Ski Women
1. Maj Henningsen
2. Ida Jespersen
3. Trine Dalberg
Ski Men
1. Nikolaj Vang
2. Michael Fugmann
3. Troels Feodor Nielsen
4. Kasper Andersen
5. Frederik Lundby
Snb Women
1. Julie Lundholdt
2. Cecilie Lundholdt
3. Tanja NorsTardrup
Snb Men
1. Bo Gundtoft
2. Ole Christian Kjos
3. Mark Dannemand
4. Aske Stræde
5. Christian Boldreel
6. Magnus Kirchheimer
7. Niels Ettrup Petersen
8. Sune Busch Josephsen
Alle fotos Esben Sohl