Største antal tilmeldinger til et DM - nogensinde
Der bliver skrevet historie i Norske Hafjell hvor årets DM i Freeski og Snowboard er i fuld gang. De har nemlig modtaget det højeste antal tilmeldinger – nogensinde.
Tekst: Magnus Kirchheiner
Vi kan ikke få armene ned af ren begejstring. I går tilmeldte 110 freeskiere og snowboardere sig til de officielle danmarksskaberne i Slopestyle og Big Air. Det er det største antal tilmeldinger til et DM – nogensinde. Forventerningerne til fredagens og lørdagens konkurrencer er derfor skudt i vejret, og alt tegner på nuværende tidspunkt til at blive nogle overvældende dage i Hafjell for den danske freeski- og snowboardscene.
Fra gårsdagens Rail Session // Foto: Emil Brandt
Et rekordstort antal deltagere har tilmeldt sig årets DM // Foto: Emil Brandt
Stor opbakning
De mange tilmeldinger skyldes den store opbakning fra de mange skiklubber, efterskoler og forbundet. Samtidig har det aldrig været mere populært end nu, at være på sæson, og især Norge har vundet stort indpas hos de mange ildsjæle, som vælger at være på sæson i et af de mange skisportssteder. Arrangøren Christoffer Hove uddyber og tilføjer, “Da min medarrangør Ruben og jeg for få måneder siden kiggede på tilmeldingerne til årets DM, var vi fortrøstningsfulde, men langt fra vores personlige forventninger til antallet af deltagere”.
Arrangør Christoffer Hove byder velkommen til de mange deltagere // Foto: Emil Brandt
Især arbejdet fra Oure og Elitecenteret har været med til at skaffe de unge håbefulde taleenter // Foto: Emil Brandt
Christoffer fortsætter: “Vi er enormt begejstret og super glade for dette postive udfald, og vi havde ikke i vores vildeste fantasi turde håbe på så mange tilmeldinger – der er ingen tvivl om, at det arbejde som f.eks. Oure og Elitecenteret gør for de unge håbefulde talenter og deres engagement med antallet af deltagere til årets DM påvirker det sindsygt meget”. Vi venter i spænding til hvad fredagen og lørdagen må bringe, men for nu glæder vi os til dagens træning, hvor vi ser frem til at få den fedeste oplevelse med alle deltagerne.
I morgen går det løs med Slopestyle og lørdag med Big Air – følg med her på Riders,dk
Læs alt om gårsdagens Rail Session HER.