Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En dag på sæson i Myoko Kogen

En dag på sæson i Myoko Kogen
business

En dag på sæson i Myoko Kogen

Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark.

Hvorfor tage en måned til Myoko Kogen, Japan?
Der er mange steder at tage hen på skiferie, specielt i Alperne. Normalt tager vi til Frankrig og det plejer også at være rigtig fedt. De sidste par år har vi dog snakket om hvorvidt Japan kunne være en mulighed. Japan skulle eftersigende have det vildeste puddersne, og nogle fine off-pist muligheder. Men en uge er bare ikke nok når der er så langt og det er så dyrt at komme til destinationen. Vi begyndte at overveje om det var muligt at få presset en måneds skiferie ind, på trods af diverse studier og arbejde. Da vi alle kunne tage hele januar fri slog vi til, bookede nogle billetter til Tokyo og gik i gang med at planlægge. Vi fandt hurtigt ud af at Niseko var meget dyrt og alt for populært. De fleste sider vi besøgte sagde også at alt ville være opkørt inden kl.10 når der havde været snefald. Da vi havde læst at Japan er en meget populær destination for australske skiløbere, søgte vi lidt rundt på nogle australske sidder. Her fandt vi frem til området Myoko Kogen og efter at have set et par film derfra, blev vi enige om at dette skulle være årets destination. Vi fandt et billigt pensionat, og det var ligesom det.

Da vi kom til Japan kunne vi godt se at det var den anden side jorden. De fleste biler er Kei cars, som er meget små og næsten helt firkantede, og vi fandt hurtigt ud af at deres portioner på restauranterne, var meget små. Det betyder at man enten er på kur mens man er i Japan, eller bliver nødt til at bestille flere retter og/eller nogle snacks ved siden af. Der er kun et rigtig problem ved at være i Japan: sproget. Selv i Tokyo kunne næsten ingen tale engelsk, men i Myoko Kogen, er det helt vildt så lidt de kan. Det er så svært at kommunikere med dem, at der er billeder ud for hver ret på menukortet, så man har en ide om hvad det er man bestiller, da det ikke er alle steder at de har oversat menuen.

Tekst: Kasper Uno Ekdahl

Sådan ser et 12 kvm værelse ud i Japan
Sådan ser et 12 kvm værelse ud i Japan

Den 20/01 2016

Kl. 7:10: Oscar og Bertrams vækkeure ringer, det er dog alt for tidligt for mig, da morgenmaden først bliver serveret kl. 7:30. Så jeg vender mig rundt og sover videre.

Kl. 7:20: Bøttcher kommer ind på værelset og siger, at Josh og Jakeb tager afsted til Niseko nu. Jeg tager noget tøj på, og går ned for at sige farvel. Josh og Jakeb er to australiere der har boet på samme pension som os. Vi har kørt sammen de fleste dage. Vi var på SkateBar i går for at få de sidste par sake bombs og øl sammen.

Kl. 7:30: Morgenmaden bliver serveret, vi får noget nyt hver morgen, så det er altid interessant at se hvad vi får. Så længe det ikke er tofu, så er jeg glad.
I dag får vi ”oden”, det er en japansk ret med et meget hårdkogt æg, noget kød og en masse grøntsager, kogt videre i en form af suppe eller fond. Desuden er der også Chikuwa til. Chikuwa er fisk, sukker, æg og andre ingredienser der er kogt rundt om et bambus rør. Når det er færdig kogt ligner det dog ikke rigtig noget man har lyst til at spise. Det smager dog helt fint.

Kl. 7:50: Yu-san, vores vært, afbryder vores morgenmad et kort øjeblik for at spørge om, hvor vi vil køres hen i dag. Han kører os hver morgen, til et af de fire hovedområder i Myoko Kogen. Det er lidt ligesom at have privat chauffør. Vi siger vi gerne vil køres til Akakura Kanko som er området tættest på os. Der har vi fundet noget god off-piste og da det har sneet en hel del i nat tænker vi at det er et godt sted. Vi siger til Yu-san at vi er klar kl. 8:40.

Kl. 8:44: Så kører bilen mod Akakura Kanko.

Kl. 8:47: Vi ankommer ved gondolen i bunden af Akakura Kanko. Det er en seks-personers lift, men hvis man har off-pist ski med, kan man kun være to, max tre, da skiene skal med ind i den meget lille lift.

Kl. 9:05: På toppen kigger vi os rundt, det er begyndt at sne/hagle helt vildt. Vi kan se at der ligger en hel masse sne på pisten ned til Champion 3 liften.

Kl. 9:14: Vi tager Champion 3 liften og kan på vejen op se at Champion A pisten ser rigtig god ud. Det er en af de pister som normalt er rigtig dårlig, medmindre der ligger en masse frisk puddersne. I dag ser den ud til at være rigtig god, med al den sne der vælter ned.

Vi tror at skiltet her betyder, bare kør viderer der er vild pow videre fremme

Kl. 9:20: Vi ser at der ligger minimum 30 cm sne på Champion A pisten og tænker at vi har lavet det helt rigtige kald at kører ned af pisten.

Kl. 10:10: Efter at vi har kørt tre gange på Champion A pisten, som var virkelig vild men nu er helt opkørt, tager vi Hotel 5 liften op. Vi tænker at det er blevet tid til at køre mellem nogle træer.

Kl. 10:22: Vi står på toppen af et godt nedløb mellem træerne. Vi har taget det et par gange før, så vi ved nogenlunde hvilke linjer der er gode og hvilke man virkelig ikke skal tage. Der ligger en hel masse pudder mellem træerne og der er kun to spor før vi syv drenge vender spidser på ski og snowboard nedad. Der går ikke længe før dette face også er opkørt. Heldigvis er det er bredt face, så der er håb for, at vi kan finde et par frisk linjer længere inde blandt træerne.

Bertram og jeg kører det vilde run mellem træerne

Kl. 12:17: Så er det blevet frokost tid. Vi har valgt den første og den bedste vi kunne finde. De fleste restauranter der ligger på bjerget fungerer på samme måde – denne inklusiv. Man betaler for sin mad i en automat, hvor man så får en billet. Billetten afleveres hos køkkenet og to minutter senere er der mad. Jeg har valgt vores go-to ret, pork cutlet curry, som generelt er den største ret de laver og så smager det også rigtig godt.

Kl. 12:35: Alle har spist deres mad og vi sidder og slår mave med en kop varm kakao.

Kl. 12:50: Vi bevæger os udenfor igen. Det sner stadig helt vildt, dette betyder dog ikke så meget da området ikke ligger så højt, og vi derfor er under skyerne. Vi kan derfor bare nyde, at der hele tiden kan laves nye spor.
Vi har besluttet at vi skal over mod Akakura Onsen, et af de andre områder der ligger lige der hvor vi bor.

Når det ikke sner, er der rent faktisk sol en gang imellem
Når det ikke sner, er der rent faktisk sol en gang imellem

Kl. 13:13: Efter at have taget en lift op til Akakura Onsen og kørt et lille stykke, finder vi ud af, at næsten alle lifterne er lukket da vinden er taget til i styrke. Vi tager derfor tilbage til Akakura Kanko, for lige at få nogle flere runs, både på pisten men mest off-pist.
Vi prøver at ramme den lille park der er midt på Hotel Main Slope. Der er et rail, en box og slutter af med en lille kicker.

Kl. 15:20: Vi tager ned i bunden for at tage hjem. Det sner stadig ligesom det har gjort hele dagen, så der er sne på vejen, hvilket gør at vi kan stå på ski lige til hoveddøren.

Kl. 16:00:
Marstrand, Emil og jeg tager i fælles bad og så en tur i onsen. Vi skal lige slappe af, inden aftenen går rigtig i gang.

Onsen er en varm kilde eller et bad der er varmet op af det varme vand fra en onsen kilde. Det bad på vores pension har lige plads til tre personer så det er meget hyggeligt. Det vigtigste ved onsen er at man lige skal ud og rulle i sneen og så ind igen.

Kl. 16:35: Efter at have været ude og rulle i sneen skyller vi os og går op for at se et afsnit af Scrubs, drikke en øl og blive klar til at gå op i byen for at få noget aftensmad.

Akakura Onsen, på vej mod byen
Akakura Onsen, på vej mod byen

Kl. 18:00: Vi kommer ind på en af de mange små lokale restauranter og får anvist et meget lavt bord til 7 personer. Vi prøver at finde os til rette på puderne på gulvet, men helt behageligt bliver det aldrig at sidde i skrædderstilling i længere tid af gangen. Vi får ved hjælp af den klassiske ’peg på menukortet og sig et antal’-metode, bestilt lidt sushi til forret og suki-yaki til hovedret. Suki-yaki er en ’hot-pot’ med et lille blus under som holder suppen boblende varm. I suppen ligger forskellige svampe, grøntsager og lidt råt oksekød i tynde skiver og bliver kogt færdigt efter lidt omrøring. Ved siden af medfølger et råt æg som de forskellige ting fra suppen dyppes i inden de spises. Meget anderledes, men super lækkert og for en gangs skyld en god størrelse portion.

Kl. 19:05: Vi tager i en lille kiosk på vej hjem for at få lidt snacks og nogle øl til resten af aftenen.

Kl. 19:45: Vi er tilbage ved huset. Det er holdt op med at sne, så vi tænker at det er tid til at køre lidt i baghaven. Vi finder et halv-væltet træ, får sat noget lys, musik og nogle kameraer op og forsøger så ellers at komme så langt op af træet som muligt.

Kl. 21:30: Der er kommet nogle gode billeder i kassen og det skal fejres! Vi tager et hurtigt bad og går derefter op på SkateBar for at få nogle øl og måske en enkelt Sake-bomb.

Oscar Helmersen rammer træet i baghaven

Kl. 22:10: Vi ankommer på SkateBar og møder de samme australiere vi også festede med dagen forinden. Vi finder noget ”Love Jenka” frem, som er japansk klodsmajor med mærkelig ritualer til hver klods. Et par japanske piger der kan en smule engelsk hjælper med at oversætte tegnene på klodserne og morer sig over de forskellige ting som klodserne siger vi skal gøre.

Kl. 01:00: Vi vender næsen hjemad, da det er begyndt og sne og vi gerne vil have de første linjer i morgen. Vi bliver nødt til at stå tidligt op, da alle de lokale står klar når liften åbner til at køre en time eller to i den friske sne og derefter stille og roligt fordufte fra terrænet.

Japan er alle pudderglade skiere og boarder’s drømmedestination. Men det er meget mere end skisport man får ud af at være her. Synes man også det er sjovt at møde andre kulturer og blive kastet ud i en helt anden verden – så er det stedet at være på sæson. Alt i alt, så er det en kulturel bombe, krydret med verdens bedste pudder, fantastiske tree-runs og spændende ny mad. Det kan varmt anbefales og det er nok ikke sidste gang jeg besøger dragelandet.

Hvis I vil se lidt flere billeder kan i tjekke vores instagrams:

Min, Kasper Uno Ekdahl: instagram.com/kasperuno
Oscar Helmersen: instagram.com/oscarhelmersen
Christian A. Bertram: instagram.com/berambertram
Andreas Bøttcher: instagram.com/andreasegeboettcher
Emil Ahlmann Østergaard: instagram.com/eaoestergaard

ALLE BILLEDER // Christian A. Bertram.

Den kicker vi fik bygget i baghaven havde en fin størrelse
Oscar med et fantastisk tailgrab, fra vores kicker i baghaven
Ild-festival i Japan, vild fest med en masse gratis sake
For at komme op til de gode steder bliver man nødt til at gå det sidste stykke selv
For at komme op til de gode steder bliver man nødt til at gå det sidste stykke selv

GENLÆS DE ØVRIGE “EN DAG PÅ SÆSON” ARTIKLER FRA 2015/16:

GENLÆS DE ØVRIGE “EN DAG PÅ SÆSON” ARTIKLER FRA 2014/15:

Read more

Dansk prisvindende filmmager: Jeg vil vise folk, hvad jeg elsker at lave
surf

Dansk prisvindende filmmager: Jeg vil vise folk, hvad jeg elsker at lave

Siden Jan Laumarks Feel the Freedom vandt førstepræmien ved sidste års surf-film-festival, har han vendt sit fokus mod at lave film om actionsport. Nu har han sammenkogt et års materiale sammen i e...

Læs mere
Et kig på Alpes-Côte d'Azur
business

Et kig på Alpes-Côte d'Azur

Den har ladet vente på sig; sneen; i alperne. Men endelig er den som dug fra en solen begyndt at dumpe i gevaldige mængder og skaber gode betingelser både på og udenfor pisten. Derfor er der også g...

Læs mere