Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Et kig på Alpes-Côte d'Azur

Et kig på Alpes-Côte d'Azur
business

Et kig på Alpes-Côte d'Azur

Den har ladet vente på sig; sneen; i alperne. Men endelig er den som dug fra en solen begyndt at dumpe i gevaldige mængder og skaber gode betingelser både på og udenfor pisten. Derfor er der også god grund til, at bruge al den tid du har på at shredde i det dybe pudder. I samme anledning har Riders været en tur forbi de sydlige franske alper og skisportsstederne Montgenevre og Serre Chevalier for at tjekke forholdende ud.

De to skisportssteder der ligger få kilometer fra hinanden er placeret på grænsen til Italien, med nærmeste lufthavn i italienske Torino. Efter ca. to timers kørsel med enten bil eller det franske lyntog TGV troner det massive bjergnet sig frem, og allerede her skiller de sydlige alper sig markant ud fra de, i skandinavisk sammenhæng, mere kendte nordligere franske skisportssteder som Val Thorens, Tignes og Val’isere.

Et net at træer

Med et terræn præget af tætte slanke nåletræer, ligner både det nordlige og det sydligere face en ren forlystelsespark for ivrige offpiste entusiaster, både i forhold til afveksling og udfordring, men også i forhold til håndtering af vejrmæssige udfordringer.

Allerede på dag to blev jeg på egen krop introduceret til, træernes praktiske bidrag i offpistesammenhæng, da de på sæsonens mest snefulde dag, faciliterede den mest underholdende skidag i lang tid. På trods af total whiteout der manifesterede sig ved lukkede pister og lifter, skabte de tætte træer god sigtbarhed og perfekte forhold i den dybe sne.

Skærmbillede 2016-01-25 kl. 14.19.14

Store tilgængelige åbne terræner

Både terrænet i Montgenevre og Serre Chevalier er meget åbent, og det er derfor fra liften let at danne sig et overblik over potentielle linjer og adgangen dertil. Især toppunkterne Col de La Cucuumelle of Pic de L’yret, som begge ligger ovenfor Serre Chevaliers tredje by Monetier, åbner op for et fantastisk sceneri som er både lettilgængeligt at komme til og fra, med mere eller mindre omfang af traversering/hiking.

Flere steder i området er der placeret ARVA kontrolsystemer, som giver dig mulighed for at kontrollere din bipper inden du vender skiene nedad og i Monetier er der ligeledes oprettet et større ’afsøgnings’-område, hvor du har mulighed for at lære/genopfriske dine søgeegenskaber med hjælp fra det franske ski patrol team.

Rå sne

Med konceptet ’Brut de Neige’ som på mere mundret dansk kan oversættes til ’rå sne’, er der i områderne lagt op til at udfordre det traditionelle pisteskiløb, ved at give adgang til stejle upræparerede pister som forinden er lavineafsøgt. Konceptet er velkendt og fungerer faktisk ganske godt de på tidlige morgendage med nyfalden sne – til gengæld er udfordringen at områderne hurtigt blive kørt op til uregelmæssige pukler, som ikke altid er en fordel for de brede planker. Jeg sikrede mig selv nogle fede ture på områderne, ved at stå tidligt op og have området (næsten) helt for mig selv.

Skærmbillede 2016-01-07 kl. 15.07.51

Skærmbillede 2016-01-25 kl. 14.47.50

Alene på bjerget

Og dén pointe er næsten den væsentligste. At der ingen mennesker er. I forhold til de mere velfunderede franske skisportssteder, oplevede jeg hverken i Montgenevre eller Serre Chevalier at stå i kø i mere end 5 minutter til liften. Både på pister og i liftkøerne var der moderat med mennesker, men aldrig overfyldt, hvilket både var en fordel i forhold til tid, men også i forhold til at have plads både på og udenfor pisten. Det overskuelige åbne terræn virkede således endnu større og endnu mere inspirerende, fordi det i de fleste tilfælde stod nærmest urørt hen.

Skærmbillede 2016-01-25 kl. 14.52.59

Hvis du skal lave noget andet…

Men mange uafbrudte ture både op og ned, stiller også store krav til formen, og derfor tog jeg mig også undervejs en velfortjent pause, hvor jeg prøvede kræfter med andre, mere alternative, vinteraktiviteter som et afbræk for den lårknusende disciplin.

I Montgenvre er det nyeste tiltag i alternative vinteraktiviteter fatbike touring. Fatbiken er konstrueret som en overdimensioneret mountainbike med både gear og elmotor og indhentet fra Californien, hvor den oprindeligt er udviklet som strandcykel. Således er konceptet, at de brede hjul fordeler trykket på underlaget, sådan at cyklen holder sig over sneen. Konceptet fungerede, til dels, da den på glimrende vis formåede at komme fremad og opad i de etablerede spor med allerede komprimeret sne. Til gengæld fedtede hjulet noget rundt i den dybe sne, hvilket til tider virkede en smule formålsløst. Dog genvandt fatbiken nogle point, da turen igen gik nedad og undertegnede blev fortrolig med teknikken, hvilket gjorde sidste del af turen til en mestring i sliding.

Skærmbillede 2016-01-25 kl. 14.55.36

Begge områder er udover deres gode muligheder for freeskiing også store områder for langrendsløb og trailrunning. Derfor er der også mange varierende spor, som både kan bruges til ovenstående, til hiking eller til snowshoeing. På min fatbiketur mødte jeg mange sneskosvandrere og det var fedt at se skiterrænet indtaget på den alternative aktivitetsmåde, som skabte rum til variation og inspiration.

Alpes-Côte d’Azur får en klar tommelfinger opad herfra både i forhold til konkrete forhold, men også i forhold til en gennemgående positiv oplevelse af både by og skiområde. I uge 11 arrangerer Riders i samarbejde med UCPA en freeridetur til Serre Chevalier, som du med fordel kan tilmelde dig, hvis du ønsker selv at opleve det åbne alsidige landskab, det udfordrende træskiløb og de mange øvrige faciliteter på egen hånd. Du kan læse mere om turen og tilmelde dig her: Tag med Riders.dk og UCPA på freeridecamp

Read more

En dag på sæson i Myoko Kogen
business

En dag på sæson i Myoko Kogen

Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du gara...

Læs mere
Riders.dk MONEYFRAMES! vender tilbage i foråret 2016
business

Riders.dk MONEYFRAMES! vender tilbage i foråret 2016

Vi vil allerede nu, i god tid inden deadline, give alle headsups på at Riders.dk MONEYFRAMES! vender tilbage og at det er tid til at finde kameraet frem og begynde at filme dig selv om dine venner!...

Læs mere