Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En god dag ved Veddelev

windsurf

En god dag ved Veddelev

Veddelev Lørdag den 25.april kl.09:00

Da jeg begav mig mod vandet på denne flotte forårslørdag, faldt mine tanker på Viking of the Fjord-arrangementet. Da jeg i sin tid gik i gang med at planlægge eventet, var jeg nemlig meget tæt på at placere dette års udgave af konkurrencen i netop denne weekend. Og selvom jeg glædede mig til en lang og god dag på vandet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor fedt det kunne have været, hvis Viking of the Fjord var blevet afholdt under de perfekte forhold, som denne lørdag havde at byde på.

Men okay, alt ser godt ud i bagklogskabens klare lys.

Tilbage til Veddelev. Jeg møder Henrik Tang ved vandet, da klokken er omkring halv elleve. Vi får os i den anledning en hurtig snak om Sjælland Mobilt i næste weekend, og mens vi så småt begynder at rigge op, håber vi på at forholdene er lige så gode i den kommende konkurrenceweekend.

Kort tid efter har jeg rigget min 6,0 Fire, og tager så Exocet I-style 94L. Der blev sejlet alt fra 4,7 til 8,0 den dag på Veddelev, og man kan sige det helt kort: det var surfing under suveræne forhold.

I løbet af dagen stødte rundt regnet 40 windsurfere til, og ja, en enkelt kiter fik også stukket hovedet ud af busken.

Alt i alt var det en kongedag med massere af vind og glade windsurfere, der for alvor fik sat gang i sæsonen.

Marc Bundgaard.
Veddelev Surfklub

Read more

snowboard

Hjerter Pistoler trailer

Så har Danmarks fineste snowboardcrew klippet en lille aperitif klar til det, der ligner den bedste danske snowboardfilm til dato.

Læs mere
windsurf

Rejsebrev fra Carsten Ravn

Carsten Ravn tog alligevel sit udstyr med, da familien tog til Fuerteventura. Det kom han ikke til at fortryde. Læs med her.

Læs mere