Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En kapsejler på spring mod toppen

windsurf

En kapsejler på spring mod toppen

En gruppe juniorer er tæt på at snappe de mere inkarnerede seniorer i hælene i DBO’s Formula/Slalom rangliste. En af dem er 15-årige Christian Justesen, der har sat sig et klart mål, – han vil helt frem og vinde de voksnes kapsejladser! Og opskriften på sejren er klar for Justesen: der skal trænes! – og helst sammen med vennerne!

Fakta om Christian Justesen:

  • 15 år gammel. Har surfet i 4 år.
  • Bedste resultater: Junior DM + NM formula + 2’er DM Slalom. 5’er VM Slalom. Australsk Juniormester Formula.
  • Favoritdisciplin: Formula og Slalom
  • Medlem af Skive Windsurfingklub.
  • Træningskammerater: Danni, Simon, Sebastian og Thorsten.

Hvor mange træningsdage har du årligt?
Jeg surfer lige så tit jeg kan, og i sommerperioden er det næsten hver dag.
4 af dagene i år var til de Australske mesterskaber, som jeg vandt i juniorklassen. Efter at vi kom hjem har der kun været få dage med ordentligt vejr, men i weekenden sejlede vi Formula i lette forhold ( 4-5m/s) hvor der skulle pumpes meget for at holde det hele kørende. Og nu er foråret her jo!

Hvad er din opskrift på en god træningsdag?
Der skal være nogen at træne med, og der skal lægges en klar plan for træningen. Vinden er faktisk mindre vigtig. Man kan sagtens få en god dag uden en masse vind.
Til daglig træner jeg med mine venner Simon, Sebastian og Danni, som presser mig både teknisk og fysisk Det giver rigtig godt, og det er nødvendigt for at komme til tops. Vi har lært at line op, så vi kan sammenligne trimmet ned til mindste detalje. I weekenderne har vi Kraftcentertræning, hvor folk kommer fra andre steder i landet for at træne sammen med os.


Har du en fornemmelse af hvad du skal fokusere på i de kommende uger
og måneder?


Jeg skal arbejde rigtig meget med mine fysiske grænser, når det går hårdt for sig, for det er det eneste, der driller mig lige nu. Teknisk skal jeg arbejde med at få Formulabrættet til at flyve mere, men jeg tror det bliver lettere med den nye finne, som jeg har bestilt. Det er også meget vigtigt, at jeg opretholder den gode form, som
jeg har efter vinterens fysiske træning. Det går ikke at fede den af inde på sofaen bare fordi der ikke er vind. Jeg må ud og løbe og tage nogle armhævninger 🙂

Hvordan føler du at formen er nu?
Jeg føler et godt overskud de gange jeg har været ude. Jeg har overskud til at koncentrere mig om vinden og stadigvæk sejle stærkt og gå højt. Udover surftræningen nyder jeg også at cykle, svømme, osv. for at være i topform, når jeg (måske) til sommer skal til Bonaire for at sejle slalom VM.

Din træner har sat dig til at lave armhævninger. Hvad siger max testen i ribben?
I tirsdags var jeg i motionscenter, hvor det lykkedes mig at tage 15 armhævninger. Det er jeg er rigtig glad for, for i slutningen af 2008 kunne jeg kun tage to armhævninger. Så det hjælper!

Hvad siger træneren om Christian?
Torben Kornum:

Christian er en af de juniorer, der kan nå rigtig langt indenfor windsurfing kapsejlads. Han tænker sig godt om, har et godt øje for taktik, og er god til at suge viden til sig. Og så er han villig til at lægge rigtig mange timer i sporten! Desuden er han en god kammerat, og det betyder faktisk en del, for det er med til at andre har lyst til at træne med ham. Hvis vi får den rigtige struktur i træningen, har både Christian og 2-3 andre danske juniorer chancer for at snuppe internationale medaljer om 1-2 år.

Read more

snowboard

Time & Space

Tjek denne video, som blev optaget på 4 dage under sommercampen COC (Camp Of Champions) i Whistler.

Læs mere
windsurf

Interview med Mads Karl Nielsen

En af landets bedste wavesejlere fortæller om hans ambitioner i fremtiden

Læs mere