Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En ny dansk skifilm er i støbeskeen

533DB064 1585 47F6 BE2D 68165858D4E9
Jakob Ebskamp

En ny dansk skifilm er i støbeskeen

Snakken går allerede i krogene – en ny dansk skifilm er under opsejling. Vi har taget en snak med de to bagmænd så du kan komme tæt ind på projektet.

To af freestylemiljøets prominente profiler tager stafetten op efter RAD Film og One&More, og laver en ny dansk skifilm den kommende vinter. Bag projektet står filmer og klipper Mikkel Hjort-Pedersen samt rider Jakob Ebskamp, og vi satte dem i stævne for at få nogle saftige detaljer på bordet.

Riders.dk Hvordan kom ideen på bordet?

Mikkel: Ideen har udviklet sig gennem snakke om fede edits og skifilm med venner på bjerget, som endte ud i mere seriøs snak mellem Jakob Ebskamp og undertegnede under DM i Hafjell sidste vinter.
De fedeste tider i skimiljøet er altid, når man bliver samlet om noget; konkurrencer, camps, edits og lignende. Det var genialt at One&More kom ind og i den grad løftede arven af dansk ski & snowboardfilm efter Rad Film stoppede, og vi vil mega gerne selv bidrage til noget, der netop samler miljøet.
Derfor skal filmen heller ikke forsøge at forklare udefrakommende, hvad freeski og snowboard er, men i stedet virke som et kærlighedsbrev til miljøet.

TUX 15 2117 Photo Emil Mõller
Mikkel Hjort-Pedersen er manden bag kameraet i den nye danske skifilm // Foto: Emil Møller
IMG 8207
Jakob Ebskamp er den anden bagmand


Kan I løfte sløret for hvor filmen skal skydes?

Jakob: Vi er stadig ved at lægge de sidste planer i forhold til locations, men vi tror på at vores ønskede plan nok skal gå op.
Vi har valgt at skyde hele filmen i Europa, men til gengæld når vi også vidt omkring. Hvis vejret tillader det, er drømmen at få skudt nogle klips herhjemme i København. Hvis vejret ikke spiller, er vi jo heldige at Copenhill også snart åbner.
Makedonien og Andorra skal udgøre den lidt eksotiske del af filmen, og er nok begge spots de fleste danskere ikke ville overveje at tage på ski. Planen er også at skulle til Norge og Østrig, der er noget mere familiær. Til slut runder vi sæsonen af til DM i Avoriaz, som helt sikkert bliver et brag af en uge!

IMG 6776
Planen er at skifilmen skal skydes i alt fra København til Makedonien // Foto: Emil Brandt


Og kan I så løfte sløret for hvilke riders som skal være med?

Jakob: Det bliver de bedste og mest stilede riders, der er at finde herhjemme. Samtidig er det en stor gruppe homies, der er vant til at shredde og hænge ud sammen. Det bliver selvfølgelig både ski og snowboard, drenge og piger. Heriblandt er der store navne på skisiden som Thomas Trads, Simon Storgaard, Andreas Secher, Rune Bach, Frederik Højgaard og flere. På snowboard skal vi selvfølgelig have Lasse Lehwald med – og så skal Joachim Clausen Hansen selvfølgelig også vise sin steeze og sit flotte hår. Vi regner også med at få lov til at filme med de meget talentfulde piger, Isabella Tvede-Jensen og Karen Suppras Schmidt.

IMG 6890
Ifølge drengene selv bliver det en samling af Danmarks bedste og mest stilede riders, som skal filmes til projektet // Foto: Emil Brandt
Cork 7 safety xl 3 Photo Arlin Laude
Selvom Mikkel er en top-rider selv, skal han i denne omgang holde sig bag kameraet // Foto: Arlin Laude


Hvilken stil kan vi forvente i filmen?

Mikkel: Meget af mit engagement med filmen er, at lave noget, som ikke ‘bare’ ligner en samling af edits, man kunne forvente fra forskellige dygtige riders henover sæsonen. Kvaliteten skal helt sikkert skrues op, hvor vi sigter efter at ramme æstetikken fra en professionel skifilm så meget som vores evner tillader os.
Man kan med fordel tage et kig på vores edit fra Thomas Trads Super Session ‘Blitz Boyz, for at se, hvordan jeg filmer & klipper.

Down rail Photo Arlin Laude
Formålet med filmen er at samle miljøet Mikkel og Jakob elsker // Foto: Arlin Laude
IMG 6805
Jakob under sidste års Danmarksmesterskab – i den nye skifilm planlægges der en part herfra // Foto: Emil Brandt


Her til sidst, hvad skal man så allermest glæde sig til?

Jakob: Man skal glæde sig til at se en film, der afspejler det danske freestyle miljø, vi alle sammen holder så meget af. Filmen skal være noget der samler miljøet, og fejrer det vi elsker allermest. Samtidig viser den omverdenen, hvor fedt det er, at køre freestyle. Man skal glæde sig til smukke og æstetiske billeder, klippet sammen af kongen bag et kamera; Mikkel Hjort. Der bliver både urban, pudder og park, og det bliver det højeste niveau ski og snowboard, der nogensinde er set i Danmark.

Tak for snakken boys! Følg løbende med i projektet her på Riders.dk

TUX 15 2406 Photo Emil Mõller
Vi glæder os allerede til premiere næste efterår! // Foto: Emil Møller

Read more

DM2019 artwork
DM2019

DM2019: se ugeprogrammet og tilmeld dig nu

Det gælder om at komme til tasterne, for tilmeldingen til DM i Freestyleski og Snowboard er netop åbnet. Dertil er ugeprogrammet offentliggjort. Påsken 2019 i Avoriaz udgør vinterens ramme for D...

Læs mere
IMG 7157
5 stærke

5 stærke til Josefine Lützau

Sjette omgang af denne sæsons 5 stærke går til den erfarner freerider, hvis navn du med sikkerhed har hørt før – Josefine Lützau. I 5 stærke serien, sætter vi fokus på udvalgte personligheder i...

Læs mere