En rædselsfuld surfdag

Det er ikke alle dage på Nordkysten, der er lige gode. Den 6. maj i år var én af de bedre med masser af folk på vandet i Gilleleje. Gode venner fra gamle dage og det hele. Så det var med et stort smil og til tider lidt luft under finnen. Sådan går det ikke altid, og det kom jeg til at tænke på, da jeg kørte forgæves hjem fra kysten en dag.

Historien her vidner vist om det faktum. Vi skal ca. 8 år tilbage i tid. Den mest rædselsfulde surf-dag, jeg har oplevet. Historien er fortalt før, men for de ikke indviede i det datidige Surfersinfo.dk kommer den igen.

Sammen med min gode ven Jakob Sørensen (daværende sejlnummer D-611 – så vidt jeg husker) blev VW-raketten sat mod Nordkysten og Rågeleje. Alt var pakket og parat, og der var take-off fra postnummer 2300, Temptation Island. Tankerne om en kommende fantastisk dag overskyggede alt. Vejrudsigten var nemlig rigtig god. Men alt skulle imidlertid vende sig imod mig. En rigtig Tycho Brahes dag. Pludselig på de små veje mod nord satte en kamikazemåge sig for at smadre ind i vognen – der dengang faktisk var rigtig artig og relativt ny. Det var ikke sådan et lille uskyldig fjerklædt levn fra dinosaurernes tid. Det var en ond satan og et levende flyvende objekt af dinosaur-størrelse, som fik øjenkontakt (sidstnævnte er sandt), inden den satte sig for at maltraktere den højre front af mit fine køretøj lige over kofangeren. Det blev så en mågefanger, for den flyvende knoglede fjerfilur fik da ikke livet med sig i behold. Som om det ikke skulle være nok, blev slangen til sprinklervæsken kappet i samme mågeadræt.

Nå men vi ankommer da til Rågeleje, som måske skulle hedder Mågeleje. Jeg havde ikke været så fantastisk snild til at vedligeholde mit køretøjs bagparti, så bagklappen kunne pludselig ikke åbnes. Jakob var nu glad nok – for hans udstyr lå over min fortrinlige indretning. Ud af sidedøren og af sted på vandet med ham. Men mig … Nå … Men fingersnild, som jeg påstås at være, savede jeg da lige min indretning af sammensvejsede 3/4 tommevandrør i stykker fra sidedøren – jeg har altid værktøjet parat. Det blev nu med det fantastiske resultat, at jeg flænsede min boardbag – som var helt ny – i én lang flænge.

Sådan kan det gå. Af sted … Af sted på vandet. I rigtig elendige forhold blev mit bræt tumlet lidt rundt af en bølge. Jeg var ikke lige helt opmærksom på Rågelejes eneste voldsten, for jeg var næsten lige flyttet til Sælernes Ø. Så mit sprit nye Magic Wave Custom Board, der vel havde to dage på vandet dengang, fik da lige en stribe huller i hele bunden. Nedtur. Vinden lagde sig helt, og vi satte kursen hjem mod København.

Well – alt var gået galt. Så hvorfor ikke gøre dagen lidt bedre? Vi kastede øsen ind ved Rågeleje-købmanden for at proviantere lidt af de friske varer i den såkaldte delikatesse. Jeg fik taget en bid af en god frikadelle og nød at tygge, indtil jeg sansede, at jeg havde fået købt mig en fiskefrikadelle. Det var ikke just meningen. Jeg led nemlig af en allergi over for fisk dengang – det gav mig en rædselsfuld kløe i øjnene, udslæt, kvalme og almen utilpashed. Så flink, som nogle folk da mener jeg er, ville jeg donere denne fiskefrikadelle til en sød lille vuffer, der sad lænket uden for butikken. Imidlertid honorerede dette pelsklædte dyr ikke just min velvilje og milde sind med udtrykt glæde. Derimod kom den gamle figurant og hundefører fra Politihundeforeningen i Nyborg anno 1993-96 (undertegnede) til kort, da den ellers venligt udseende vaf sad i hånden på mig, og gnaskede løs, mens frikadellen lå på jorden. (Siden hen har jeg af foragt for den formastelige hundehandling halvslagtet en enkelt kamphund, som lige var lidt for "Kvik-fra-Matador-agtig").

Tilbage til historien: Hjem fra Rågeleje! Fandme hjem! Turen tilbage til København gik da også rimelig smertefrit. Bortset fra en rædselsfuld kløen i øjnene. Hjem og i bad efter en horribel dag. Nu skulle alt glide let. Det eneste, jeg havde at gøre på resten af dagen, var at hente min daværende noget kontroversielle kæreste fra et kursus i arabisk. En kvinde, der det samme sprogindlæringssted havde en mand af arabisk afstamning (som formodentligt skulle lære dansk), valgte så med den hardcore kvinde attitude og -trafiktalent at bakke ind i min ellers glimrende folkevogn (bortset fra bagklap og smadret indretning).

Der blev det for meget. Jeg røg ud af bilen og gav hende en sviner af højt format med knyttet og hundeforrevet næve. Lige til at jeg fik øje på hendes arabiske mand. Han så ikke sådan helt humoristisk ud. Så jeg måtte trække hånden til mig. Slække håndbremsen og så ellers stikke snuden mod 2300 Temptation Island igen. Der skete da heldigvis ikke så meget ved kvindens hærgen af mit automobil, og da jeg jo alligevel lige skulle til mekaniker pga. den flyvende dinosaur, var det vel ikke den store streg i regningen. Men tja .. Alt i alt .. det var vel en del uheld på sådan omkring 6 timers tid. Specielt når man stort set ikke fik surfet, men kun fik det ud af dagen, at alt ens udstyr i en eller anden grad eller art var blevet smadret.

Farvel!