Enter Lanzarote - Part ll

Dag 3 – Qué ?
Fra morgenstunden blev vi lovet en ordentlig linjebåd, og havde en rimelig forventning om at få slalomsejlerne på vandet. Skippermøde var sat til kl. 10.00, men eftersom båden først kunne være ved stævnet 10.15, blev første start udsat til kl. 11.00. Jesus, eller Hresus, som er den lokale arrangør, lovede bod og bedring, men da båden ikke var dukket op 10.30, blev der taget en hurtig beslutning om at sætte en runde frestyle mere i gang for ikke at lade de gode forhold gå til spilde. Hresus havde heller ikke denne gang meget andet at sige til situationen end qué og lidt trækken på skuldrene og undvigende håndbevægelser. Til gengæld måtte PWA-toppen repræsenteret af Rich Page og Jimmy Diaz stille op til verbale øretæver fra sejlerne. Bortset fra at det sikkert ikke var særlig sjovt for de to, var det en interessant situation at overvære; vi har et presserende problem som vi desværre ikke har en løsning på. Det er det næsten det samme som at sige qué. Svaret var en byge af eder og forbandelser fra flere sejlere, og situationen endte med lidt råberi begge veje. Men problemet var stadigvæk ikke løst. Den var altså ikke gået i politik.

Igen måtte vi tage plads i dommerskuret, som vi selv mere eller mindre havde skruet sammen første dag, til en runde freestyle mere. Forholdene var igen fremragende, gode bølger og stærk vind. I det hele taget er jeg positivt overrasket over Lanzarotes potentiale, men vi befinder os altså også midt i højsæsonen for windsurfing.

Hos mændene var det igen Gollito og Kiri Thode, som med meget konstante præstationer på et niveau over de andre deltagere, stod i finalen. Den eneste der når op på siden af dem er Ricardo Campello, men han er for svingende i sine præstsationer til at nå de to andre. En anelse længere nede befinder Thomas Traversa og Anthony Ruenes sig. Det er to fantastiske sejlere, som ligger helt i top i den tekniske kategori, og samtidig ser ud som om de leger når de er på vandet. Når man er nået dertil, er det fordi man er rigtig god. Mere om de to senere.

Gollito tog endnu en finale mod Kiri, men Kiri slår fra sig i deres finaler nu. Begge to kan alle tricks i freestyleprogrammet til perfektion, men Gollito er stadigvæk en anelse mere spektakulær at se på. Vi dommere er enige om at forskellen på de to ligger i Gollitos approach – det må blive til noget med hans attitude på dansk. Og det resulterer i at han får en anelse højere stil- og overallkarakter end Kiri. Og så laver Gollito altså lige perfekte air chachoos, onehanded ponch og burner, med sejlet er en halv meter over vandet, hvor alle andre slæber riggen igennem vandet. Men det er fantastisk at se de to sejle finale i fem minutter og lave alle de dyre tricks og meget mere og ikke falde i vandet en eneste gang.

Kvinderne springer jeg let henover denne gang, men Sara Quita vandt finalen i singleelimineringen over Daida Moreno.

Efter frokost dukkede den lille fiskerjolle, som arrangøren hernede kalder linjebåden, endelig op. Den viste sig heldigvis tilstrækkeligt sødygtig til at vi langt om længe kunne få sat slalomsejladserne. Sammen med Duncan Coombs, som er overdommer for freestyle og wave, tog jeg plads på molen ud for målbøjen med en masse papir til at skrive resultater ned på. Fra denne position kan vi se, at Dunken ser ud til at have fået godt fart i slæden. Men efter de første fire sejladser var det ikke muligt at pege på en oplagt favorit. Alle favoritterne var ukonstante i deres præstationer. En sejler er dog blevet markant bedre end sidste år, og det er Peter Volwater. Sidste år var han heldig at komme i finalen en gang imellem – nu ligner det ikke held længere, og efter de første fire sejladser lå han nr. to.

Dag 4 – endelig
Så lykkedes det endelig at få fuldt program. Vi fortsatte med dobbelteliminering i freestyle og tog efterfølgende tre runder slalom mere, så sejlerne nåede op på to fratrækkere i alt efter syvende sejlads. Freestyle begynder så småt at blive en anelse ensformigt – Kiri og Gollito Estrella mødte igen hinanden i finalen, og igen var det Gollito som havde et ekstra gear. Resten af heatsene kan jeg efterhånden godt undvære, men finalerne er fandeme ikke kedelige. Hos kvinderne vandt Daida Moreno første finale over sara Quita, så de skulle ud i finale nr. to, og den tog Daida også.

Herefter stod den på Slalom. Jeg tog igen plads på den lidt for lave mole ved mållinjen, denne gang ved højvande. Det resulterede i en del vand op af buksebenene på vores shorts. Min nye irske kollega, Dan King, som denne gang også holdt Duncan og mig med selskab på mållinjen, var vel våd fra navlen og nedefter. Men vi havde også fået placeret ham lige i skudlinjen, når de store bølger kom, og han viste sig at være effektiv til at opfange vandet, så Duncan og jeg kunne sidde og sammenligne hvor solbrændte vi var var blevet efter fire dage under den brændende sol. Duncan var dog ikke helt tilfreds med resultatet og mente, at det måtte være fordi han simpelthen er for tynd til at fange solstrålerne. De går enten lige igennem, eller også bare forbi hans høje ranglede krop. Det havde vi meget sjov ud af, når vi sad og ventede på at sejlerne kom i mål. Dunken så nu ud til for alvor at have fået skruet op for gassen og vandt i hvert fald en sejlads med komfortabelt forspring til nr. to. Det er sådan vi vil have det på mållinjen – god spredning mellem sejlerne, så vi ikke bliver for stressede. Indtil videre er jeg rigtig glad for at have fået denne rolle, når den står på slalom. Flere af mine kolleger vugger rundt på havet det meste af dagen i nogle små fiskerjoller og laver start eller kigger efter drivende bøjer, tværgående trafik, flyvefisk o.s.v.

Jesper Orth

Og så vil jeg lige vende tilbage til Thomas Traversa og Antony Ruenes, som lå på den anden side af molen og slidede lige op i hovedet på os, mens racerne kom i mål på de anden side. Vi kiggede lige mod dem, når de kom skatende. Traversa lavede en shove-it into dobbeltspock fem meter fra mig og Ruenes lavede no-handed airflakas, onehanded shakas og jeg skal komme efter dig. De sørgede i hvert fald for at vi ikke faldt i søvn på mållinjen. På et tidspunkt kom Kiri også og legede med. Den måde han er klistret til sit bræt på, og simpelthen ikke er til at ryste af, fik denne kommentar fra Duncan; I think he lives on his board, don’t you ?

Herud over har vi også et godt vue ud over slalombanen og kan se, hvordan sejlerne skal kæmpe sig igennem brændingen, når der kommer et sæt.

Igen var ingen af favoritterne særlig stabile, men efter syv sejladser og to fratrækkere ligger Dunkerbeck nr. et efterfulgt af Albeau og Volwater, som røg ned på tredjepladsen. Kevin Pritchard virker ukoncentreret til dette stævne, eller også er han bare ikke hurtig nok. Buzianis ligner heller ikke ligefrem en vinder. Jeg tror den kommer til at stå mellem Albeau og Dunkerbeck.

Dag 5 – Dårlig opførsel
I dag så ud til at blive sidste udkald for freestyle og det skal jeg love for blev udnyttet til fulde. Vi tog lige en dobbelteliminering til for både mænd og kvinder, men så er det også slut med freestyle for denne gang. Og det er nok meget godt. Dagens sjoveste indslag var da vi satte elimineringen op, og digtede om på sejlernes navne. Ricardo Campfellow, Kiri Toad, Jose ”Gollito” Estrella, Paskowski blev til Pissmeoffski o.s.v. Men så var det ellers back to normal.

Kiri gjorde igen alt hvad han kunne for at få has på Gollito, men der er simpelthen ikke noget at gøre. Gollito vandt tredje dobbelteliminering i træk over Kiri, og hvis jeg tidligere har givet udtryk for at Kiri er fremtiden, så er jeg lidt mere i tvivl nu. Der går i hvert fald nok et par år endnu før nogen som helst kommer i nærheden af Gollito.

Hos kvinderne var det igen Sara Quita Offringa og Daida Moreno i finalen. Moreno tog den første klart, men i finale nr. to vendte Sara Quita stærkt tilbage og satte efter alle dommeres mening Daida på plads – 5-0 lød dommerstemmerne. Her kommer så dagens næste festlige indslag. Daida Moreno viste igen sit dramatiske talent og lavede en scene, der lover godt hvis hun skulle overveje at lave amatørteater efter windsurfkarrieren. Jeg kalder det dårlig opførsel.

Det var alt for nu.

Hilsen
Andreas

Alle billeder PWA / Carter – Tjek det officielle PWA site ud for alle resultater og mange flere billeder

Andreas Jørgensen vender tilbage med mere nyt fra næste ø, Gran Canaria og alt det action vi kan forvente fra Pozo