Young gun cup i Skive
Young gun cup i Skive – Fuld gas !
De hurtige nåede på vandet, men blev ret hurtigt kaldt tilbage. Der var torden og masser af regnen i vente, så sejladserne blev udsat. 1 time med vedvarende regn satte sine spor, masser af vand og smat på græsset, men sådan er det jo (:
En ordentlig vandpyt blev dannet af regnen – til glæder for de yngre som legede og ’’skimmede’’ på det.
Det begyndte at blæse en smule op, så det var muligt at plane på formula udstyr med de store sejl. Der blev besluttet at kører så mange sejladser igennem som overhovedet muligt, men der stadig var noget vind. Vi blev delt op i en begynderklasse, Freeride/formula, og en rangliste klasse.
Begynderklassen var primært de helt unge på skoleudstyr fra klubben, og de sejlede på en bane for sig selv. Freeride/formula og ranglisteklassen sejlede sammen på en ottetals bane, hvor der blev sejlet slalom. 3 sejladser af 3 omgange blev det til, inden vinden viste styrke nok til en op/ned bane, som man kører med i rangliste formula.
Slalomstarten i Skive – 7 deltagere nød godt at den gode vind.
Der blev også gået til den på begynderbanen, hvor der blev sejlet og hygget en masse, med instruktion fra dommerbåden via megafon.
Christen Justesen og Bo Dahl fra Skive seniorer team var dommere på rangliste banen, og de fik lagt en god bane ud med topmærke og gate. I alt blev det til 3 sejladser på op/ned banen, hvor taktik og teknik blev sat på en prøve. Resultater kan ses på Skives hjemmeside – www.skiw.dk
Efter sejladserne var der freestyleheats med indledende runder, et sølv og guld finale heat. I sølvgruppen vandt Anders Nors, mens Sebastian Kornum vandt i guld. Resultater kan ses på Skives hjemmeside.
Begynderklassen i Skive- fremtidens folk!
Freeride/formula klassen.
Hele holdet samlet – fotografering til Jyske bank, som havde sponsoreret Volleybolde til alle deltagere. Stor tak til dem!
PS. Er der nogle som har noget at tilføje, uddybe eller komme med deres version af stævnet vil jeg meget gerne hører fra jer. I er velkomne til at skrive til mig på danni@riders.dk . Vi vil meget gerne have jeres historie på nettet, så andre Young guns kan læse den.