Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Finian Maynards store bedrift

windsurf

Finian Maynards store bedrift

Efter et års hård træning og dedikation, scorede Finian Maynard et par virkelig fortjente resultater, da han blev ISWC verdensmester og PWA Slalom Vice World Champion!

Finian har gjort sig disse tanker efter PWA eventet på Sylt ( http://pwaworldtour.com/) og om sin 2009 sæson i det hele taget:

“Sylt var en meget vellykket konkurrence,det var det bedste Sylt, jeg har oplevet i hele min karriere, faktisk. Betingelserne for Wave og Freestyle var perfekte! Slalomkonkurrencen var en hel dags intens væddeløb og ikke andet, hvilket var passende, da vi har et stramt slalomprogram generelt.
Alt i alt kan jeg kun sige, at jeg er stolt af min sæson 2009, og jeg syns det er en flot præstation at være blevet både Speed World Champion og PWA Vice Slalom World Champion!

Jeg er super motiveret til at give den gas i 2010, alt kører perfekt med RRD lige nu, og jeg er sikker på, at fremtiden med RRD også bliver rigtig god!
Denne sæson har jeg kun sejlet på X-Fire 112. Næste års X-Fire linje er udviklet ud fra mine og Aurelios (RRD Trimmer) ideer, og vi har desuden haft et tæt samarbejde med Tine (Slabe). Så Tine, Aurelio og jeg har udgjort et fast team i år med gode test sessioner, og planen er, at vi skal steppe det hele endnu et niveau op næste år.

Roberto Ricci har følgende at sige efter Sylt-eventet:
“Vi er super tilfredse med Finians resultater i år. Både titlen som han fik i Speed VM i Karpathos( det var den første World Title, som RRD vandt) , og især med det opnåede resultat fra Sylt efter otte PWA Slalom events, hvor han formåede at holde en samlet andenplads. Og det er virkelig et velfortjent resultat, fordi Finian har været så opsat på at forbedre sine evner i år, og det har han kæmpet hårdt for. Har han vist stor modenhed gennem hvert løb lige fra det første event og hele vejen til det sidste på Sylt, og jeg er helt sikker på, at han bliver en seriøs aspirant til titlen næste år.
Så vi ser frem til en stor sæson for Finian næste år. Vi har udviklet en række high performance boards, som jeg er sikker på vil være med til at sætte standarden for fremtidige designs. Så jeg ser frem til 2010 sæsonen på det sportslige såvel som det produktmæssige niveau! “

Resultater:
2009 ISWC Speed World Championship
1. Finian Maynard (BVI)
2. Antoine Albeau (FRA)
3. Anders Bringdal (SWE)

2009 PWA Slalom Overall Ranking:
1. Antoine Albeau (JP, NeilPryde)
2. Finian Maynard (RRD, NeilPryde)
3. Bjorn Dunkerbeck (Starboard, Severne)

Kilde: http://www.robertoriccidesigns.com/

Read more

windsurf

Stævnerapport fra RS:X DM online!

Weekenden den 3.-4. oktober lagde Hellerup rammerne om dette års DM for RS:X. Ugen op til stævnet blev der af flere fulgt intenst med i DMI’s vejrprognoser som varslede lavtryk, heldagsregn og vind...

Læs mere
sheriders

SheRiders Resurrected

Som et led i det store re-launch af riders.dk og grundet stor efterspørgsel på mere girl-power i miljøet, vil vi nu igen, og i meget højere grad end hvad der har været tilfældet tidligere, fokusere...

Læs mere