Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: SheRiders Resurrected

sheriders

SheRiders Resurrected

Som et led i det store re-launch af riders.dk og grundet stor efterspørgsel på mere girl-power i miljøet, vil vi nu igen, og i meget højere grad end hvad der har været tilfældet tidligere, fokusere på sheRiders. Dette fantastiske tiltag vil resultere i langt flere artikler, blogs, konkurrencer, ture og alt muligt andet sejt om piger, af piger og for piger.

SheRiders har ligget i dvale det sidste års tid, men nu er energien atter tilbage. Nye kræfter er kommet til, gamle er blomstret op og teknologien indbyder mere end nogensinde til interaktion.

Det kan være nok så fint at blive betragtet som ”én af drengene” – hvilket ofte er tilfældet for piger, der dyrker ekstremsport – men det er på tide, at vi bevæger os ud af drengenes skygge.

Jamen, jeg er da ikke god nok” – Desværre en typisk tanke fra en typisk pige i en typisk udfordrende situation i en typisk drengeverden. MEN hvis andre piger går forrest, bliver det første skridt ofte noget nemmere for de efterfølgende, og endnu bedre bliver det, hvis der er andre piger, der join´er festen undervejs. Det er motiverende at blive udfordret og presset til at yde sit bedste af andre med samme passion – og specielt af andre piger! Derfor vil et øget sammenhold blandt danske SheRiders være godt for udvikling af et pigemiljø og med garanti også et højere sportsligt niveau inden for de forskellige riders-grene, hvilket igen vil kunne inspirere endnu flere til at begive sig ud på de første spæde skridt ind i den forjættede riders-verden.

”So come on..” Nu er det jo godt nok langt fra alle, der går rundt med ambitioner om podiepladseringer og international fame, men det behøver man så absolut heller ikke. Ligegyldigt hvilket niveau DU er på rent ski-, snb- eller surf-mæssigt, så er det cool(!) Sætter du allerede vilde tricks på dine TT’s i parken, river du frontloops rundt i vindstød op til stormende kuling uden at blinke, eller er du blot lige begyndt at øve lidt switch på snowboardet? Who cares?! – alle skal starte et sted, og folk udvikler sig i forskellige tempi. Det vigtigste i denne kultur er at være med. At prøve. At gøre sit bedste. At have det sjovt. Ja, det kunne være taget direkte fra den lokale serie 4 klubs klubmantra, men ikke desto mindre er det sandt.

Der er plads til nybegynderen, den forsigtige, den frygtløse, tossen og pro’en! Det er den mentalitet, der vil være gældende herinde. Inspireret af de vanvittige, absolut ikke jantelovshæmmede drenge i Justice og deres mega-hit ”we are your friends, you’ll never be alone again”, vil vi forsøge at styrke sammenholdet og dyrke individerne i den danske sheRiders-verden.

WE WANT YOU! Vi har samlet et fantastisk hold af engagerede piger, der vil gøre alt for at få dette community op at køre, men – og der er et ”men” større end Jon Olssons ego – det kræver i høj grad, at DU deltager aktivt herinde. Uden aktiv deltagelse fra jer derude, er der selvsagt intet at komme efter, så PIGER; Send jeres billeder, blogs og videoer ind. Opret en profil. Meld jer ind i sheRiders gruppen. Brug vores forum. Der findes ingen dumme spørgsmål, så skyd endelig løs. Del ud af jeres erfaringer. Giv gode råd. Kom med en sjov, skør historie. Udnyt de nye community features. Kommentér på seje indlæg. Kort sagt, fyr den af både derude og herinde!

Vi glæder os meget til at komme i gang, og håber I alle vil støtte op om det nye site –

..at være ”én af pigerne” er det nye sort!

Yours truly,

SheRiders

Read more

windsurf

Finian Maynards store bedrift

Efter et års hård træning og dedikation, scorede Finian Maynard et par virkelig fortjente resultater, da han blev ISWC verdensmester og PWA Slalom Vice World Champion! Finian har gjort sig disse ta...

Læs mere
sheriders

SneEvent ’09 – Girl Edition

Man skulle måske ikke umiddelbart tro det ud fra den anden – ellers ganske fine – beretning fra eventet her på riders, men der var rent faktisk også piger, der trodsede det våde og blæsende danske ...

Læs mere