Freelounge går stort i Canada
Efter godt en måned i Whistler kom de helt store dumps, og i sidste uge skulle de mange forberedelser vise sit værd, da de store drops skulle sættes.
Freelounges Christian Fløjgaard viste med sikkerhed, at han ikke har tænkt sig at give Sickbird prisen videre uden kamp. På sidste dagen inden sin hjemrejse satte han et væsentligt højere drop end det der sikrede ham en pris til sidste års Freeride dm.
De store mængder sne gav mulighed for at droppe klipper i massevis, hvilket Freelounge crewet har brugt det meste af tiden på, som billederne også viser.
Coach Martin Lübecker udtaler at han med årets tur til Canada er imponeret over det utrolig høje niveau hele Freelounge har lagt for dagen. ’Der er blevet sat drops i højder jeg aldrig havde troet muligt for os’.
Når det sner i Whistler, falder sneen i utrolig store mængder, og er samtidig lettere og finere end den velkendte alpesne, men til gengæld er selve offpist kulturen i Whistler også væsentligt anderledes end i Europa, og meget mere udbredt. Den lækre powder er efterspurgt af stort set alle på bjerget, man skal derfor være tidligt på toppen, gerne med en velforberedt rute, hvis man vil sikre sig de helt rigtige first tracks.
Efter en eller to solskinsdage er det meste powder opkørt, hvilket har gjort at Freelounge efter mange år vendt tilbage til parken for at øve spins, som de måske disker op med til DM, hvis alt går godt. Når skiene er parkeret står den på afslapning i hottuben mens der ventes på det næste store dump.
Livet i Canada er sgu lækkert…
Tekst og billeder: Sofie Kyed