Freelounge løfter sløret
af Sofie Kyed, Riders.dk
Fredag d. 25. november inviterer Freelounge til hygge og premiere på deres første skifilm. Kom ind på Rhino bar og se hvad drengene fik ud af sidste sæsons sparsomme sne, og glæd dig over, at vintersæsonen så småt er over os. Dette vil være en kærkommen mulighed for at hygge dig med ægte afterski manér eller drikke dig fuld, som var du i alpeland.
Freelounge havde Bifrost production med til Val Thorens en uge sidste sæson. Det er der kommet en kort film ud af, som de nu viser frem. Filmen varer 15 minutter, og er spækket med svære linjer, drops og styrt i verdensklasse.
Freelonge er et skifællesskab med freeride som omdrejningspunkt. Næste sæson går de højere og vildere, og drager i denne omgang mod powder af en helt ny kaliber. Destinationen er i år Whistler med heliløft og drops i uanede mængder. Kom på Rhinobar og hør hvad bagmændene Martin Lübecker og Søren Juul pønser på.
Sneen daler fortsat i alperne, alt imens gråvejret og kulden gør sit indtog i Danmark. Der er ikke andet at gøre end at mødes, i det nærmeste vi kommer alperne under disse himmelstrøg – Rhino bar!
Rhino bar
Nørregade 38, 1165 København
Filmen går på kl 21.00, dobbelt op i baren til kl. 23.00
Go big or go home