Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freeride DM rykker til ny uge i 2019

Freeride DM rykker til ny uge i 2019
Freeride DM

Freeride DM rykker til ny uge i 2019

De danske mesterskaber i Freeride har de sidste to år været afholdt i Fieberbrunn i uge 12, men det er i dag blevet offentliggjort, at arrangementet i den kommende vinter afholdes i uge 7 (11.-15. februar).

Netop i uge 7 er området allerede fyldt med en masse glade danskere, som elsker at stå på ski, og som forhåbentlig vil bakke op om Danmarks hyggeligste skievent.

Foto: Troels Iversen

Fra Frankring til Østrig uden opbakning

For to år siden flyttede man konkurrencen Freeride DM fra Tignes i Frankrig, hvor det var blevet afholdt i påsken gennem flere år, til uge 12 i Fieberbrunn i Østrig, som er en del af Skicircus – Saalbach, Hinterglemm, Fieberbrunn og Leogang. Desværre oplevede man, at både deltagertallet og publikumtallet faldt, hvilket muligvis var pga. flytningen fra den ellers fantastiske ferieuge i påsken, til uge 12, hvor færre skiløbere holder ferie. Men nu forsøger arrangørerne bag konkurrencen sig med at rykken den til en uge, hvor mange danskere alligevel er afsted i sneen, nemlig uge 7. Det vil forhåbentlig betyde, at der vil komme meget større opbakning til konkurrenceugen, som hidtil har været kendt som Danmarks hyggeligste skievent.

Foto: Troels Iversen

Bliver tredje år i Fieberbrunn vendepunktet?

Fieberbrunn er også et af de steder, som Freeride World Touren plejer at kigge forbi, hvorfor det generelt tiltrækker mange skiløbere med glæde for freeride-skiløbet. I 2016 købte arrangørerne af Surf og Ski’s Snowcamp Freeride DM, og forventningerne til arrangementet var tårnhøje. Desværre blev det officielle DM i 2017 aflyst pga. dårlige vejrforhold, men til gengæld blev der afholdt en Jam session, hvor der blev smidt backflips og meget andet. I 2018 lovede vejrguderne bedre forhold, men desværre var opbakningen til konkurrencen ikke helt med arrangørerne og kun 35 riders stillede til start. På trods af den lave tilmelding gav deltagerne sig fuldt ud, og resten af historien kan du selvfølgelig læse om lige her.

Foto: Troels Iversen

Se eller gense videoen fra Freeride DM 2018 og hold øje med riders.dk, hvor vi vil opdatere løbende med nyheder fra Freeride DM.

Én ting er sikkert – Vi ses i uge 7 i Fieberbrunn !

Read more

Dansker Dome var en intens og vellykket dag i sneen
Dansker Dome

Dansker Dome var en intens og vellykket dag i sneen

Lørdag d. 11. august 2018 beviste et damsk freestylemiljø i opblomstring, da 54 danskere indtog tyske Snow Dome for at deltage i Dansker Dome. Verdens største indendørs snow park. Kold vintersne m...

Læs mere
CopenHill afslører interessante datoer
Amager Bakke

CopenHill afslører interessante datoer

Københavns kommende skibakke har opdateret hjemmesiden. og afslører en forventet åbning af skianlægget, samt en dato for hvornår man kan begynde at booke skitid og købe årskort. Hvis man efter denn...

Læs mere