FRISKY - Sheffield ski village
Dryslopes, vandramper og rails, er hvad Sheffield ski village website lokker med, derfor startede vi jagten på de eftersigende perfekte træningsmuligheder for freestylere i det britiske.
Kastrup-London-Sheffield
Lufthavnens nærmest obligatoriske afgift for ski overvægt blev betalt, et par "how are you doing" blev fyret af til stewardessen, og 6 timer senere kastede vi håndtegn i down town Sheffield.
En gudsforladt landsby, hvor ejendomsmæglere går med sørgebind, og nedrivningsarbejderne lever som var de bosat i whisky-bæltet. Denne egenrådige by er også hjemsted for et af Englands kendte dryslope områder Sheffield Ski Village, beliggende i den nordlige del af byen. Her tilbyder englænderne skiløb året rundt, en efter vores mening ynkelig substitut af
de franske alper, men som de selv udtrykker det:
, jaaa’ så er det vel påstand mod påstand!
Rail, kicker, pukkelpist, vandrampe you name it’ Sheffield ski village har det hele men området bærer tydeligt præg af manglen på kompetente park shapers.
Områdes tyve års historie tilføjes et lyst vendepunkt idet Freestyle parten i 99′ udvides og opgarderes med en markant bedre belægning snowflex, et på det tidspunkt moderne materiale som gør det muligt at glide på ski/board men uden yderligere relationer til sne. Dryslope Freestyle parken er opbygget på samme grund principper som en skate park opbygget i træ og dernæst beklædt med snowflex materialet. Hele herligheden er beliggende på en skråning hvor liftsystemet er bestående af T-lifter, effektivt og kontrolleret af et stregkort system som gør
området sammenhængende og let tilgængeligt.
Konceptet er godt, men tilstanden af området er ganske enkelt alt for ustadig, pisterne ligner et EU tilskuds projekt for brakmarker, vandrampe bassinet er mere indbydende for vild-ænder end freestylere, det er ganske enkelt ikke rejsen værd, hvis man vil ha’ noget seriøst ud af sin Freestyle træning, så søg anden steds.
Vi leder videre,
Rail’s, ti meter indoor kicker , the airbag, Vores næste reportage fra Castleford største indkøbscenter bringes sidst i juni, her på rides.dk!
Foto/ Video: Christian Duffau Rasmussen