Fuerteventua – over and out
29. juli blev den hidtil varmeste dag i mit liv. Og jeg håber ikke at komme til at opleve noget lignende igen. 42 grader nåede vi op på, dertil en let brise, så jeg følte mig som en kylling i en varmluftsovn. Og så endelig en arbejdsdag fra 10 om morgenen til 19 om aftenen. Så er det altså slut med PWA-glamouren kan jeg godt fortælle. I går var næsten lige så varm og bød på et par heats i en ny singleeliminering hos mændene, før vinden droppede helt og vi blev sendt tidligt hjem. Det ser ud til at blive den sidste sejlads i denne omgang – udsigten for 30 juli ser heller ikke for god ud. Men i går aftes ved 19 tiden kunne man pludselig se en støvsky inde fra land med retning mod Sotavento, og så blæste det 40 knob fuld fralandsvind.
Brawzinho and Daida Fuerteventura 2007 freestyle winners
Det var så det vi sad og ventede på skulle ske igen i dag til klokken syv, men altså uden held. Og den kom heller aldrig. Varmen er der til gengæld endnu og den er jeg altså ikke programmeret til. Men det er lige meget, for nu skal jeg snart hjem. Dagen gik med badning og babewatching fra dommertårnet, og så gjaldt det ellers om at holde væskebalancen ved lige. Alt hvad der kom indenbords blev svedt ud næsten lige så hurtigt. Det blev til en fem liters dunk for mit vedkommende, og så ellers en stribe dåsecolaer, bare for smagens skyld. Brawzinho var tydeligvis nervøs ved udsigten til at der skulle blive sejlet i dag og prøvede at overbevise sig selv om at det ikke kom til at ske. Til gengæld var der ingen tvivl om at Gollito og Campello gerne ville ud og vise flaget, men jeg tror ikke de når det nu.
Slut
Så fik det en ende. Min kanarietur med PWA er slut. Konkurrencen blev afblæst 30 juli kl. 15 i omkring 35 graders varme vil jeg gætte på. Det eneste der mangler er afslutningsfesten i aften, og så forventer jeg at skulle køre bilen til lufthavnen i morgen med en flok stadigvæk døddrukne englændere som passagerer. De sidste dages hede har været på grænsen til tortur, og jeg gætter på at genstandsleddet for alvor skal bruges nu. Brawzinho var allerede godt i gang på stranden, og havde en stor dåse i hånden, da han blev hyldet lige efter lukketid.
En måned er længe at være væk, når man nu godt kan lide den danske sommer, men så behøver jeg bare at tænke på, hvad man kan gøre med 30.000 kr. De første 10.000 er allerede blevet brugt på et Canon eos 1D Mark ll, som John Carter havde med til mig. Og flyet hjem skal ikke være særlig forsinket, før der ryger nogle store sedler over disken i lufthavnen. Men det bedste vil være at komme hjem i en fart. Det var alt for denne gang.
