Frisky i Østrig
Østrig! Normalt et ord der fører tanker hen på tyrolsk afterski, veludrustet kromødre, Alpe piger ved navn Heide, Germ Knödel i vildskab og Hermann Maier, men de damer og herre tillad os at tviste den lidt. Denne gang inviterer Østrigerne, i samarbejde med AFSA og <’friski>, indenfor på en lidt anderledes kulturel skioplevelse. Vi byder velkommen til en lille hyggelig artikel inkl. video om vandrampe, hedebølge, wienersnitsel og ”veltrænede” fyrre i bar overkrop.
Tolv en halv times kørsel fra vores danske hovedstad burde vi efter beregninger have befundet os i den Østrigske delstat Wien, men virkeligheden så lidt anderledes ud. Dels fordi vores ”levende GPS/Dan” han sov og dels fordi brødrene havde overtaget styringen af kort og rat. Så efter tolv en halv time på hovedsagligt tyske landeveje, befandt vi os nu på den modsatte side af grænsen i det tjekkiske omgivet af betalings skræv og Uganda mønter (nødvendigvis ikke nogle dårlig ting) men som afholdsmenneske, opvokset i en kristen-menighed og jomfruer, fandt vi det ret så stødende, eller!?
Frem kom vi, humør og vejret var i top! Faktisk så godt at vi ramte den Østrigske hovedstad på en fredag hvor termometeret viste 40 grader og skyfrit, et par facts som bestemt ikke ændrede på crew’ets lyst til at køre vandrampe. Hvilket bringer dette spørgsmål på banen: Kan man kalde sig selv for et hold, hvis to tredje dele af mandskabet er skadet? But anyway – vi satte al vores tillid hos den unge fotomodel Daniel, der indtil nu har holdt sig skade fri (nemt nok i den alder hvor man endnu ikke har udviklet knogler) mens det hårde arbejde bag rampelyset blev ligeligt fordel mellem ”førtidspensionisten” og ”damp-barnet” Christian.
Den østrigske freestyle forening / AFSA realiseret ideen omkring en vandrampe tilbage i 1983, siden da har vandrampen og beliggenheden ændret sig op gennem årene. Sidst i 90’erne blev rampen flyttede til den modsatte side af floden, til fordel for et nyt startede cabel park projekt. Men ikke desto mindre mødte vi her, cirka 10 år senere, en velfungerende vandrampe med rigtig fornuftige trænings muligheder for freestylere. Basalt set er rampen opdelt i to, begge med rig mulighed for luft under skiene. Et sprinkler anlæg kombineret med sterin under skiene sikre fremdriften.
Kickeren er bred så der er både plads til at sætte af og til at køre switch uden at vælte ud over siden.
Det hele fungere godt, på land står der en trampolin så man lige kan prøve tricks, før man skal ud på vandrampen. På rampen kan man så give gas og det er en god måde at få fornemmelse for nye tricks uden risikoen for skader. Lige med undtagelse af faren for at drukne hvis man mister redningsvesten samt evnen til at bevæge sine lemmer… og muligheden for at miste et ben til en sulten haj eller aborre.
Set frem den lidt negative side er det ikke helt optimalt at man skal svømme ind til land, komme op ad vandet og gå op til toppen af rampen igen. Så alt i alt slynger vi 4 ud af 6 håndtegn for Wiener-rampen, i modsætning til The Airbage i Castleford som ganske simpelt er genial!
Konklusionen: Hvis man har rullet sin mormor for nogle slanter og hendes gamle Fiat 127 for at stå på en østrigsk gletsjer, kan man godt smutte forbi Wien i nogle dage. Her høvler man lige de sidste nye tricks til, før der gives fuld pedal på funparkens flyvehop. Er rampen højdepunktet bliver det til gengæld en lang tur og klimakset er som når man river en trunte med hjem, men flader i søvn når du har fået tøjet af hende.
Tekst/video/billeder: Daniel Duffau-Rasmussen – Dan Skovgaard Jensen – Christian Daffau-Rasmussen