Fuerteventura - Part #1

Så er vi i gang med sidste del af kanarietouren. Den består af fem dages benhård slalom her i Sotavento efterfulgt af fem dage med ligeså benhård freestyle. Freestylerne er allerede godt i gang med at træne til om nogle dage, og i slalom er der indtil i dag gennemført seks elimineringer.

Slalom er ret uforudsigeligt i år, der er flere om budet – Pritchard var nummer et efter i går, i dag var Dunken kortvarigt nummer et i dag, men det endte med…..ja hvem ellers – Albeau. I dag stod den på 30 knob + og pæne bølger ved bøjerne. For ikke at tale om krabsøen, som Sotavento er berygtet for. Det er svært at se fra land, men hvis man har været ude i det, er man ikke i tvivl. Det er en rystende oplevelse. Selv Finian Maynard synes han blev straffet i dag.

Jeg har ikke lige fået talt med Jesper og Kurosh i går og i dag, men jeg er sikker på, at de også er blevet rystet igennem. Jesper røg i en finale i går, så han er på vej frem. Kurosh er forhåbentlig også begyndt at få lidt mod på livet som windsurfprof, selv om livet er lidt hårdt mod ham hernede. Men så skulle han lige tage et kig på PWAs bådcrew efter en dag under den brændende sol. Der kan man tale om at være udbrændt.

Det var meningen, at jeg skulle sidde ved mållinjen med en af de lokale hjælpere. Han gjorde da også et ihærdigt forsøg. For at være på den sikre side, tog jeg min mobil med, så vi kunne bruge stemmeoptageren, når sejlerne kom i land. Men da sejlerne nærmede sig mållinjen og han skulle til at remse sejlnumrene op, så jeg kunne skrive ned, tog han telefonen op og skulle til at optage sejlerne på filmfunktionen i stedet. Jeg råbte; watch and talk til ham, men uden held. Heldigvis havde jeg også et øje på mållinjen og fik sejlerne rigtigt ind på min liste. Derudover kunne min hjælper næsten intet engelsk, da det kom til stykket. Herefter kom min franske kollega, Frank, mig til undsætning og har været der siden.

Another win for Albeau race nine!

Jeg er stadigvæk taknemmelig over at kunne blive siddende ved mållinjen – i dag måtte jeg dog svømme ud og hente målbøjen sammen med min hollandske kollega, da vi sluttede. Den lå lige midt i brændingen, som var oppe omkring hovedhøjde med en god sidestrøm og 20-30 graders fralandsvind. Men jeg tog en lille markeringsbøje under armen og så skulle vi ellers klikke den store bøje af ankerlinen og skifte den ud med den lille bøje. Mens bølgerne skyllede ind over os og vi forsøgte at få den store bøje af ankerlinen, uden at tabe rebet med ankeret. Det lykkedes til sidst, men det var fandeme ikke min skyld. Alligevel følte jeg mig lidt sej bagefter over at være sådan lidt Baywatchagtig og komme ind på stranden med min fangst – den store bøje.

På et tidspunkt kom Thomas Traversa på vandet og hans første move på vandet var en høj one-handed shaka into flaka i topstil. Dem der så den var ved at tabe underkæben.

I morges var der ingen nåde – jeg blev hevet ud på en jetski og skulle sætte de store bøjer på ankerlinerne og tage de små markeringsbøjer med tilbage. Det var med nogen nervøsitet at jeg satte mig op på jetskien bagpå min værelseskammerat – 47 årige Dirk fra Düsseldorf, hvis fysik har kendt bedre dage og som i øvrigt snorker voldsomt højt – og bumpede ud over pukkelpisten. Ved første mærke lykkedes det os da også at vælte i begge to, men vi fik fat i maskinen igen og fik bøjen på plads. Derefter gik det i fuld fart tilbage til stranden og hente en ny bøje o.s.v. indtil alle bøjerne var på plads.

Der er tydeligvis indtil flere voksne mænd hernede, som synes at jetski er vældig morsomt, specielt i fuld fart henover krabsø. Jeg kan ikke rigtig se fidusen. Til gengæld kan jeg her til aften se et par buler rundt omkring på kroppen, som jeg ikke lige bemærkede i den intense spænding i morges. Bagefter følte jeg mig alligevel endnu mere David Hasselhof-agtig end i går – desværre var der ikke særlig mange storbarmede piger til at tage imod på stranden.

Herefter fik jeg igen lov til at tage plads ved mållinjen og blev der resten af dagen. Dagen bød på tre slalomelimineringer og lidt mildere forhold end i går. Det var desværre ikke meget jeg fik set til Jesper og Kurosh, men Jeg ved da at Jesper kom i en looserfinale i dag – et lille fremskridt. Da jeg mødte ham senere og spurgte hvordan det stod til, svarede han blot; det står til.

Igen var det Albeau, som rykkede igennem og nu ligger foran Kevin Pritchard. Tredjepladsen er forsvundet fra min hukommelse, men mon ikke det er Volwater eller Dunken. Ross Williams er i hvert fald på fjerdepladsen, kan jeg huske. Det betyder heller ikke så meget mere – det er bare en masse sejlnumre. Den står på slalom et par dage endnu, så skifter vi disciplin til freestyle. Jeg igen vove pelsen og udnævne Albuen til vinder her på Fuerteventura et par dage før tid. Han er den mest stabile og vinder derudover jævnligt sine finaler. Og så laver han ikke de samme fejl som de andre topsejlere og ryger ud af første heat. Det har både Dunken og Pritchard gjort. Det var alt for nu.