KLITMØLLER FOREVER
Det er med en del skepsis at jeg i sidste øjeblik kaster mig ind på et frit sæde i den blå varevogn, der har kurs mod det mørke Jylland…..
Med mig har jeg mit board, der har savnet saltvand siden hjemkomsten fra Australien for alt for mange måneder siden. Men kommer boardet i vandet denne week-end? Og findes der virkelig surf-bølger i dansk farvand??
Tvivlen nager mig på turen tværs over det danske sommerland. Selv ikke de mange jyske rundkørsler og den muntre stemning i bilen kan gøre det af med tanken “kan man virkelig surfe i Danmark?” Tvivlen bliver desværre ikke mindre da vi når frem til Klitmøller…
Det er mørk nat og der er foruroligende stille. Ingen brusende lyd fra havet som velkomst.
Dårligt, meget dårligt, tegn.
Det bruser til gengæld i det kæmpe telt, der er rejst for foden af klitterne -og velkomsten er varm.
En mindre gruppe med boarder-shorts og vindblæst hår er i færd med at sikre sig, at det nu også er alkohol, der er i de flasker, der er klar bag baren til morgendagens fest.
Midt i det hele sidder der en smilende fyr, som til dels gør det af med min skepsis.
Med ivrige fagter fortæller han om, hvordan de lokale surfer om natten, når der er et godt swell -og om hvordan man læser bølgerne i fuldmånens skær. OK, tænker jeg. Enten har denne fyr, der præsenterer sig som Rasmus, fået for meget af det i de klare flasker -eller også er her virkelig noget at komme efter.
Kravler i soveposen efter at ha’ smilet til mit board -om ikke andet bliver det nok en hyg’lig fest i det der telt…
Tvivlen om de danske bølger forsvinder som dug for den sol, der varmer Klitmøllers sand næste morgen. Efter en hurtig omgang morgenmad går turen mod vandet og i sidste sving før stranden mødes jeg af et syn der kan få ethvert surf-hjerte til at banke hurtigt:
Lige der, et par hundrede meter fra mig er der bølger der bryder, bølger der fanges, bølger der surfes, bølger der padles over, bølger der duck-dives under, bølger der driller, bølger der skummer, bølger så langt øjet rækker. Bølger der omgående får mig til at vende om for at hente mit eget board!
Fanger et lift i den rigtige retning med en ægte Klitmøller-surfer, der gerne gør stop ved Surfshoppen West Wind, så jeg kan tanke voks.
Og på bedste surf-maner tjekkes et par spots, før jeg bliver sat af, der hvor bølgerne ser ud til at være bedst.
Det kilder i maven, da jeg krydser klitterne og smilet breder sig da blikket falder på bølgerne, hvor 10-12 surfere balancerer i ganske god stil på Longboards, MiniMals og Shortboards.
Hvorfor er jeg ikke taget herop noget før??? Får hurtigt leash’en om anklen, spørger en forbipasserende surfer om strømforhold og det bedste sted at padle ud og så…………. Er jeg pludselig der, hvor det er allerbedst at være: på vandet med mit board, padlende, smilende og overrasket over at bølgerne ikke bare er ubrugelige små-skvulp. Der er rent faktisk power i nogle af dem.
Lækkert, lækkert, lækkert, vandet er klart og varmt, omgivelserne smukke -og pludselig er der gået 3 timer.
Tilbage på stranden breder den længe savnede “totalt-udmattet-nej-hvor-var-det-fantastisk”-følelse sig i hele kroppen…….Smilet er ikke til at tørre af selv om det meste af tiden blev brugt på at padle og bande de manglende kræfter langt væk. Jeg er jo i MEGA-dårlig form!
Formen er til gengæld god ved SurfJoint-teltet, hvor sprøde toner flyder ud over klitterne. Det samme gælder nede ved strandkanten, hvor det ene hold surf-aspiranter efter det andet kæmper med boards og balance under kyndig vejledning fra flere instruktører.
Bortset fra at vinden efterhånden har blæst dagens bølger i stykker, så ligner begynder-scenariet noget jeg er stødt på mange steder langs Australiens kyster. Iveren efter at lære at surfe lader ikke til at være mindre i Nordjylland end Down Under. Sejt.
Begynder-brædderne vugger fra sid’ til sid’ indtil dagens konkurrence starter. Den afholdes som “SLSC”, dvs. livredder-konkurrence, fordi bølgerne er døet ud. Men kompetanternes energi fejler ikke noget og dagens vinder bliver den lokale ildsjæld Casper Steinfath på kun 12 somre. Imponerende!!!
Solen står efterhånden lavt og sulten melder sig efter en lang surf-dag…. i Danmark! Og da intet gør sig bedre end en mega-grill i læ af klitterne er der selvfølgelig BBQ på menuen, før musikken for alvor begynder at spille op til fest. En ægte surf-fest.
Ikke siden jeg forlod Perth har jeg set så mange samlet på et sted, der ikke bare er trukket i en Quicksilver T-shirt for at være smarte -de ved også hvordan et board håndteres i bølgerne og hvordan det skal vokses. De vindblæste saltvands-lokker er utæmmede og de flestes hud afslører hvor en våddragt går til. Uhm.
Dansegulvet bølger, der rokkes i takt på bordene og live-bandet Pistolas får næsten teltet til at vælte af danseglæde og begejstring. Surfjoint 2006 er på sit højeste. -og 18 måneders ørkenvandring i Danmark er slut.
De danske bølger er fundet -og i kølvandet følger tilmed et miljø der snildt kan svare sig med det på mere kendte surf spots. Jeg har fundet et sted i DK, hvor der snakkes om bølger og boards med oprigtig begejstring, et sted hvor det vrimler med dryppende våddragter på tørresnorene. Et sted hvor man samles om at rejse et telt og feste igennem -med sand mellem tæerne.
Overvejer at blive, men hopper alligevel med på bilen tilbage til “byen” og på turen hjem kan end ikke de mange rundkørsler gøre det af med den sætning der kører i ring i mine tanker: “Klitmøller Forever…”
Om få dage går det løs igen: SurfJoint 2007 er lige om hjørnet -don’t miss out.
Prognosen
Vi ses i Klitmøller.
Lisa
Alle fotos Lind Sandholm www.linnsandholm.com