Successen var lige så stor som sidste år til Girls Go Windsurf-eventet, da der i år blev afholdt GGWS ved Åkrogen i Århus. Næsten alle tredive glade piger mødte op fredag aften til hygge og præsentation af programet for weekenden, mens de sidste ankom lørdag morgen.
Hele weekenden stod på hygge i Århus’ nybyggede klubhus, hvor der blev vist surffilm og der samtidig var mulighed for overnatning. Træning med nye freestyle tricks på vandet, og volleyball på land, var også en del af dagsplanen. Lørdag morgen startede med, at de fire hold (et til hver af arrangørerne) startede med en kort instruktion på land. Herefter gik alle deltagere på vandet. Eventet var hele weekenden begundstiget med blandet vejr, alt fra høj sol og boardshorts til slagregn og kraftige vindstød.
Med visheden om at klubbens følgebåd var på vandet, gik deltager til opgaverne med krum hals i den friske vind.
En lang dag på vandet blev kun afbrudt af frokost og den obligatoriske fælles fotografering, hvor alle deltagerne blev iført de lækre event Tees. Nogle skulle på vandet igen, mens andre ville afprøve SportMate.coms beach volley bane, alt imens grillen blev sat frem. Lørdagens menu fra Mor Kesslers køkken bød på de lækreste ovnbagte kartoffelbåde, pasta salat, kylling, pølser og flutes til. Hertil blev der serveret iskold Guaraná.
Efter aftensmaden var der enkelte som trængte til en lille SUP tur for at udnytte den sidste sol og den smukke udsigt fra Århusbugten ind hover Egå, Riskov og Århus havn, medens de kunne glide lydløst afsted på Starboards Demo SUPer, som stod til rådighed hele weekenden.
Lørdag aften var der lodtrækning om nogle fede t-shirts og andre seje præmier fra bl.a. Board Betty, Starboard og Roxy. Herefter blev der spillet musik og vist surffilm på storskærm, mens de seje men trætte deltagere lå og chillede i sofaer, på gulvet eller i hængekøjerne. Søndag morgen var der igen friskbragt brød og MySmoothies til alle.
Programet for søndag bød på sejlads, SUP (med paddel og med sejl), trim og tørtræning. Severne Sails og Hotsails Maui havde stillet deres lette og meget ”pigevenlige” sejl til rådighed for de deltagere som var ude for at sammenligne sejl.
Efter frokosten blev tiden brugt på fri sejlads og begyndende oprydning.
Efter sådan en weekend er man træt, men ekstremt glad. En hel weekend sammen med 30-35 friske piger med windsurfing som fællesnævner giver masser af energi. Tak for en top weekend.
Aloha
Stephanie, Julie, Xenia og Olivia
Se alle billederne på Facebook og meld dig ind i gruppen GGWS
Stor tak til alle sponsorerne:
Star-board.dk for SUPerne, Severne Sails og Hot Sails Maui for demo sejl til pigerne, West Wind havde sørget begynder-grej, mens mySmoothie og House of Brazil havde sørget for lækre drikkevarer, og Roxy havde sørget for fede Event Tees.