I stjernernes private paradis

Bragende solskin, pulserende powder og hikes mod nye toppe har indtil været indbegrebet af besøget i Whistler. Byen oser af venlighed, servicemindede mennesker sørger for din ferie bliver endnu bedre end forventet, og faktisk bærer de ligefrem dine ski det sidste stykke hen til kabinen, så du kan koncentrere dig om at få hjelm, handsker og den obligatoriske Starbucks kaffe med indenfor.

Bjerget oser også af venlighed, men på en helt anden måde. Som regel sørger det i samarbejde med Kong Vinter for en regelmæssig ny tilgang til nyt pudder. Det sørger for utallige muligheder til kræsne skiløbere – stjerner eller ej. Og lige præcis her stopper den canadiske venlighed så. De kræsne skiløbere er nemlig i overtal. De er overalt på bjerget. I hver eneste lille sprække smækker de deres fede brædder i sneen. Fra hver eneste mulig klippe dropper de ud, mens skovene heller ikke lider af manglende besøg fra en stor del af verdens bedste skiløbere.

Mike fra Matchstick Productions

Netop en af verdens bedste skiløbere var præcis, hvad der ventede mig i formiddag, da jeg smed skiene i sneen til endnu en dag med powder, dog uden solens tilstedeværelse. Mike Douglas er navnet, der er kendt fra blandt andet X-Games, mens hans deltagelse i Matchstick Productions eller verdens mest respekterede filmselskabs skifilm-produktioner også vækker misundelse af hans evner i sneen. Mike er en lille fætter, dog lidt højere end vores egen Nikolaj Vang. Han kører for Salomon, Adidas og såmænd også Whistler Blackcomb området. Derudover tjener han lidt penge på at speake X-Games, arrangere freestyle tour i Japan og lave diverse tv-programmer med ham selv i hovedrollen som gutten, der springer ud fra helikopteren med skiene klar under fødderne – altså en egenproduktion af skifilm for canadiske tv-seere.

Mike Douglas mødte mig med et stort smil om munden og åbenbarede hurtigt, at han var klar på at ”shredde” noget pudder. For som han sagde, så kunne vi lige så godt lade være med at skyde billeder i dag på grund af det manglende lys og de lidt for tunge og lavtliggende skyer. Den forstod jeg godt. Blandt stjerner er det en måde at sige på, at nu skal vi bare lege. Ikke noget med at bruge tid på at pakke kamera frem og tilbage – kun leg på verdens bedste legeplads.

JP Auclair til venstre, og Mike Douglas til højre

JP Auclair fra skihimlen

Og når man skal lege, så gør det ingenting, at man får en ekstra legekammerat. Det var i hvert fald mit svar, da Mike spurgte mig, om det var okay, at JP Auclair (en af verdens ypperste jibbere med part i Poor Boyz Productions) mødte os ved liften.

Så var stjerneparaden ellers intakt. Hvilket min bankende puls tydeligt gjorde mig opmærksom på. Det her var ikke hverdagskost for en dansk skiløber på farten – og slet ikke på ens femte skidag i sæsonen sammenlignet med de to riders’ evige færden i sneen. Her var virkelig noget at leve op til, for man vil sgu ikke falde igennem, når man skal ud at ”shredde” powder sammen med et par af verdens bedste skiløbere.

Og første tur gik da også meget pænt. Mike førte an med JP lige i hælene i et tempo, der fortsat kan mærkes i mine lår. Pludselig stopper de to pro-riders op, da de har fået øje på en fotograf midt i offpisten. Han står klar med blitz og et kamera, der fik mit til at minde om førnævnte Nikolaj Vang omgivet af spillere på en basketballbane. I det samme hamrer en Red Bull hjelm ud over klippen tyve meter over os. Blitzen hænger fortsat i luften, da manden under hjelmen kommer til syne fra det hul, han har lavet i sneen. Phil Meier. Svejtsisk freerider, bosiddende i Verbier og kendt fra fotoshoots overalt lige fra Valdez i Alaska til Krasnaya Poliana i Rusland.

Det grønne bord

Sammen med de tre stjerner skal jeg gerne indrømme, at jeg følte mig ganske lille. Nu er Danmark jo også et lille land, men derfor vil man jo gerne forsvare de danske farver – eller i det mindste sørge for at drengene ude i den store verden får fornemmelsen af, at vi danskere faktisk kan køre på ski. Nu vil jeg ikke kalde det at være til eksamen, men derfor var tankerne nu alligevel henne på det grønne bord. Heldigvis var der ingen censor i dag, for på bjerget handler det ikke om at bestå eller ikke-bestå – det handler udelukkende om at hygge sig.

Og hygge var der masser af i dag. JP Auclair mente i hvert fald det var længe siden, han havde stået så fed offpiste, mens Mike Douglas bare smilte til ham. Men Mike bor jo også til daglig her i byen. For mit eget vedkommende, så kan jeg stadig ikke få armene ned over de spændende linier, Mike viste frem, mens det selvfølgelig heller ikke ødelagde oplevelsen, at det var nogle af verdens dygtigste skiløbere, der var på legepladsen idag.