Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Imponerende medieopbud til Freeride DM

ski

Imponerende medieopbud til Freeride DM

De mange forventningsfulde deltagere, der gennem hele sæsonen har kørt Alperne tynde for at træne til dette års HH Freeride DM, får rige muligheder for at smage på berømmelsen. For nu er det ikke længere kun via deltagelse i programmer som X-Factor, De Unge Mødre eller Paradise Hotel, man har muligheden for at komme på nationalt tv. Næh, nu skal man såmænd bare melde sig til Helly Hansen Freeride DM 2009 – og selvfølgelig gøre sig bemærket på den ene eller anden måde – men så kan man også godt regne med, at journalisterne fra DR, TV2 og TV2 Sport vil rive og flå for at få det mest eksklusive interview set syd for Karry-Wurstens hjemland. Og det er noget, folk godt kan glæde sig til, lover den ene af de to arrangører Jeppe Hansen:

”Det er jo bare lækkert, at medierne ser ud til at have fanget, at lige netop den her konkurrenceform er så meget federe at se på end for eksempel de klassiske alpine discipliner som specialslalom og så videre. Der er jo så meget mere action i den her konkurrence, og så ved man som tilskuer eller tv-seer aldrig, hvad der kommer til at ske, fordi konkurrencen er så uforudsigelig”.

Ud over de tre store nationale tv stationer DR, TV2 og TV2 Sport kommer der også journalister fra TV2 Nord, Luksus Outdoor & Freestyle Magazine, Skinews, Riders.dk og flere andre danske hjemmesider.

Det er ifølge den anden arrangør Tobias Hansen livsvigtigt for sporten og dermed også konkurrencen, at medierne viser deres interesse:
”Vores idé med at lave et DM i freeride var jo fra starten, at vi gerne ville udbrede sporten i Danmark, så endnu flere hyggelige mennesker fik øjnene op for fart, klippedrop og dramatiske linjevalg ned over bjergsiden. Og det er klart, at det gør man ikke uden mediernes hjælp”, fastslår han og fortsætter:
”Det her giver deltagerne en unik mulighed for at vise Hr. og Fru Danmark, hvad freeride er. Men samtidig vil jeg godt lige understrege, at selvom der kommer nationalt tv på, så er det stadig hyggen, der bærer konkurrencen. Så folk behøver ikke få præstationsangst, for det er stadig en konkurrence, der er åben for alle”.

Helly Hansen Freeeride DM 2009 afholdes som bekendt i påsken i Les 2 Alpes. Du kan stadig nå at tilmelde dig på dette link

Read more

windsurf

Interview med Jason Diffin

Riders.dk bringer her et interview med prosurferen og sejldesigneren Jason Diffin.

Læs mere
windsurf

Kurosh Kiani i hård træning på Maui

Kurosh Kiani har netop sendt sin anden update fra Maui til Riders.dk redaktionen. Den får du her sammen med et par dugfriske fotos af KK i aktion.

Læs mere