Interview med Aleksander Aurdal del 2
Rodeo 7 på toppen af verden
Xgames, highbudget skifilm, store sponsoraftaler og sessions med de allerbedste i verden. Hvordan er det pludseligt at være et tandhjul i det store freestyle-maskineri?
Aleksander Aurdal læner sig tilbage, ånder ud og udbryder et malende ”Its just crazy, man!” mens han smiler og ryster på hovedet. Der er ingen tvivl om, at de sidste to-tre år har været en hæsblæsende omgang for ham. ”Ja, det er helt vanvittigt. Det føles som om det var i går, hvor jeg selv sad og så film og læste artikler om alle de her pros, der bare var SÅ gode! Og nu er jeg midt i det. Jeg hænger ud med dem og står på ski med de fyre, jeg tidligere så op til på freestylescenen. Det er ret skørt faktisk. Men det er gået op for mig nu, og jeg er kommet overens med, at jeg er en af dem. Når alt kommer til alt, giver det er en superfed og intens følelse af at have præsteret og opnået noget.”
Flippy somethingy
Du kan leve af dit skiløb nu, og du har derfor også en masse ansvar over for sponsorer osv. Er der nogle personlige omkostninger forbundet med livet som professionel?
Aleksander Aurdal tænker over spørgsmålet en ekstra gang og siger så i en alvorlig tone: ”Jeg vil ikke lyve for dig. Det er faktisk et rigtig hårdt liv. Man bruger en stor del af sin tilværelse stuvet sammen i alt for små hytter eller lejligheder, mens man venter på alt muligt. Man venter så meget i løbet af en vinter. Den brøkdel af sæsonen, som man ser på film og på nettet er kun toppen af isbjerget. Der ligger så vanvittig meget arbejde forud. Det kan også være svært med forhold osv. Derfor glæder jeg mig virkelig meget til omsider at holde ferie nu her efter Frankrig. Min familie har en hytte, hvor jeg tager op med min kæreste og et par venner. Det bliver fantastisk bare at koble lidt af.” siger nordmanden, og man kan se, at han mener det.
Hvem inspirerer dig til at presse grænserne for dit skiløb?
Er der nogle tricks du bedst kan lide?
”Jeg elsker rodeos og switch 9ere. Eller nærmere switch bio ni, faktisk. Det er dejlige tricks, hvor man spotter landingen tidligt, og bare kan smide den sikkert ned. På store hop er rodeoen en dejlig langsom rotation, som er lækker at hænge i. Og så er rodeo 5 vel enhver fotografs drøm i det hele taget.”
”Det har været rigtig sjovt. Jeg kom naturligvis uden de store forventninger, da I danskere ikke har nogle bjerge, men flere af drengene er rigtig gode, og især på rails og bokse, er de rigtig godt med. Jeg håber i øvrigt, at jeg kan komme igen næste år, og følge udviklingen på den danske scene.”
Aleks nåede også at vinde den årlige fodboldturnering, hvor han spillede en fornuftig og temmelig fysisk venstre back på FSAs coach-hold
Hvem vil du gerne takke?
"Tak til alle mine sponsorer, mine forældre for at lade mig gøre det her, alle mine venner og skiscenen generelt. Det er et tæt lille miljø vi har, også på verdensplan, og der skal lyde en stor tak til alle dem, der hænger ude omkring i parkerne og inspirerer hinanden."
Tekst og billeder: Søren Anker og Tobias Bukkehave
Se Aleksander Aurdal i Get Lucky: