Interview med Christoffer Hove
Hove har været med overalt på snowboardscene siden han var med til at arrangere DM i snowboard første gang tilbage i 1998. Han var med til at lave de første snowboardcamps og en af de få som var med på frostprojektet hele vejen fra den første frostfilm og frem til HeartKåre (dog kun som kameramand). Efter ikke have kørt så meget de sidste par år pga. en knæskade siger han nu, at han ’stort set’ er 100% klar, hvilket han viste ved at køre en 4. plads hjem i halfpipe ved årets DM, og snart er klar med ny filmpart i Rodelbahn’s kommende film.
Q: Ja velkommen til, jeg kan forstå det er dig og mig der skal snakke videre sammen i fremtiden omkring DM i snowboard. Hvad kan du fortælle om det?
A: Ja altså lige nu ser det ud som om det kommer til at ligge i Hemsedal i uge 13, da det var den uge der lå bedst i forhold til Springsession og Freeride DM.
Der er stadig så få danske arrangementer, så det vil være dumt at begynde at konkurrere alt for meget mod hinanden.
Q: Og vi kan forvente det bliver mindst ligeså vildt som sidste år?
A: Det skulle gerne blive meget vildere. Vi booket hele det lejlighedshotel som vi boede på sidste år. Så vi laver et riders-hotel kun for dm-deltagere med egen hyggelig pejsestue og bar og et stort fælleslokale vi kan bruge til sociale arrangementer. Vi har også fået en god aftale i hus med Hemsedal omkring priser på liftkort, så vi kan tilbyde stort set samme pris som sidste år – en hel uge med transport, lejlighed og 7 dages liftkort til 2898,- kr.
Hold øje med www.snowboard.dk som snart bliver opdateret med alt om DM 2009.
Q: Så der kan alle være med. Hvor mange tilmeldinger havde i sidste år?
A: Vi var lige under 100 deltagere totalt, men det var ikke alle som kørte i konkurrencerne – Nogle var bare med på turen som en billig ferie, og det er også helt cool med os. Vi havde endda et par skier med.
Q: Og vi har alle de traditionelle discipliner med?
A: Ja der kommer til at være boarder-cross, halfpipe og slopestyle
– og så nogle små events/sessions ligesom sidste år, hvor vi havde Wallride-session, Bonk The B og team challenge. Vi har nogle ideer til nye sessions i 2009, men jeg kan ikke fortælle så meget om de ideer endnu.
Q: Hvem er det som står bag DM?
A: Det er igen Nuka og mig som er hovedarrangører, og så får vi god hjælp af nogle af dem vi normalt også kører meget med: Frederik Conradsen, Carsten Selleri, Paw og Christian Theilmann.
Hove er en del af crewet ’Rodelbahn’, og da jeg ser han er i hoodie og cap med logoet påtrykt, falder snakken på hvad Rodelbahn egentlig er, og hvad deres planer for sæsonen er.
A: Rodelbahn er vel bare en flok venner som kan li at shredde sammen – og så er vi alle ’rich kids’ fra Nordsjælland, som syntes det er sjovt at lege gangsters.
Crew’et blev egentlig startet af Kalle Teilmann og Simon Knudsen som var med på FSA i efterårsferien 2007 – hold da kæft hvor var de dårlige på ski den gang, haha. Der var vist ikke rigtig nogle som troede at de kunne blive så gode. Men vi begyndte at køre lidt sammen og faktisk kunne jeg mærke, at samtidig med at de forbedrede sig, blev jeg også selv presset og fik kørt en masse ting som jeg ellers troede jeg var færdig med pga. min knæskade – når jeg f.eks. siger at de godt kan tage den store kicker eller spinne en 7’er, så presser de tilbage og vil have at jeg gør det samme. Og så den glæde de kids har når vi er af sted – det er super afsmittende og så er det rart at kunne lægge det ’voksne’ og seriøse lidt væk en gang imellem og opføre sig som en teenager igen.
Q: Hvem er på holdet?
A: Det er en nogle unge drenge, både skiers og boarders. På board er det Simon Houlind og Mikkel Bank og så Simon Knudsen og Kalle Teilmann på ski. Så er det mig og Selleri som de gamle.
Q: Jeg har hørt lidt rygter om en kommende Rodelbahn film – er der noget om snakken?
A: Ja, Vi går bikser lidt med at lave en film. Det blev vel først rigtigt seriøst da Frost Film besluttede at lukket og ikke lave nogen film i år. Jeg havde en del footages, som var tænkt til en ny frostfilm, og så talte mig og Knudsen om at det kunne det være sjovt at lave vores egen film.
Vi har nu filmet sammen på FSA camp i sommerferien, og på vores roadtrip rundt i Østrig i efterårsferien, og så er der den footage fra Hemsedal i foråret og Dachstein i sommers som ellers skulle have været i Frost. Vi har også været i Snow-Dome et par gange, så der kommer nok også lidt med derfra.
Q: så vi kan også regne med at se nogle af de gamle frostdrenge i jeres film?
A: Ja, mon ikke der kommer et skud eller to. Vi kørte jo med Cap P og Mikkel Hansen i Hemsedal, som begge gav den go’ gas på de helt store kickere, og Sune var med på en tur til Dachstein, hvor vi også fik gode skud.
Q: Men det er godt at høre at der sker noget på snowboardsiden, fordi vi har jo længe savnet noget fra boarderne. Jeg har personligt undret mig over hvordan det kan være at der sker så meget med skierne når der praktisk talt er dødt hos boarderne.
A: Det er jeg ikke helt enig i. Der sker en masse hos boarderne, vi er bare ikke så gode til at promovere os selv. Boarderne lider nok lidt under at det skal være core og undergrund, og at man bliver måske set lidt ned på hvis man promoverer sig selv for meget – det er mere legitimt at gøre som skier.
Men se nu bare alle dem som tager ud som helt unge og begynder på snowboardgymnasiet i Sverige. Sidste år var det bare Sune og Hannibal, og i år er Mikkel Bank, Nick Ruud og hans fætter også startet deroppe, Næste år forhåbentlig endnu flere. Jeg tror på at det er dem, som vi skal holde øje med i fremtiden.
Rent niveaumæssigt mener jeg heller ikke at vi er så langt efter skierne, som nogle går og siger. Se bare Cap P og Niels Ettrup i den nye Rad-film, de stepper jo op for vildt. Sune ligger i Sverige og spinner 9’er både fs og bs, og Simon Houlind på 15 år spant sin første 9’er her i efterårsferien. Vi mangler bare nogle medier, film osv., så det kommer ud i langt højere grad end tilfældet er lige nu.
Jeg håber også at vores DM kan være en samlende kraft for snowboardscenen. Jeg har været meget ked af flytningen af DM til uge 6, da man så en klar nedgang hos snowboarderne efter det. Jeg skal ikke blande mig i om det var det rigtige for skierne at få dm flyttet, men jeg mener at vi med årets dm kunne se at det i hvert fald var rigtigt at flytte dm i snowboard til senere på sæsonen og satse noget mere på det sociale i arrangementet.
Klokken er blevet mange og det er blevet mørkt udenfor. Jeg kan mærke at Hove har meget mere på hjertet, og sikkert kunne blive ved i flere timer, men jeg takker af for i dag, og ser frem til vores samarbejde om DM og den kommende film fra Rodelbahn.