ISA Speedsurfing Grand Prix Tour 2007

Yo speedsters,

Hele den her historie startede på en bar hvor man tit får de skøre indfald her i livet.

Over et par drinks under en surftur til Cape Town i februar med mine surf-buddies Peter Svensson og Thomas Sørensen faldt snakken på speedsurfing. Det er som bekendt en disciplin som i de sidste par år er genopstået takket være Bjørn Dunkerbeck’s rekord forsøg og senest Finian Maynard’s rekord på knap 49 knob.

Som de fleste windsurfere har jeg altid været fascineret af speedsurfing men har aldrig rigtigt gået op i det eller deltaget i noget stævne. Med 100 kg og næsten to meter har jeg altid haft en fordel sådan rent fysisk og har da også altid været hurtig på vandet, når jeg selv skal sige det. Snakken blev derfor til en idé om at jeg skulle prøve speedsurfing og begynde at konkurrere i det.

Aftenen i Cape Town sluttede af med at jeg bestemte mig for at kaste mig ud i international speedsurfing, da vi jo i Danmark ikke har speedkonkurrencer mere, og endte også med bestille en Exocet Warp Speed 50cm af Thomas som er importøren af Exocet i Danmark. Det skal lige siges at jeg har windsurfet siden jeg var 12 år men har faktisk aldrig nogensinde stået på et speedbræt før. Så det var lidt af en satsning. Men man lever jo kun én gang og sådan noget skal da prøves så længe man kan.

De næste par dage skriver jeg her på Riders.dk for at fortælle lidt om hvad jeg har gjort for at komme i gang med speedsurfing på den internationale scene, om hvordan det er at speedsurfe med alle de tunge drenge i verden samt om deres og mine resultater ved mit første stævne. Hen ad vejen får I også lidt tips og tricks som jeg selv erfarer. Det kunne jo være der var andre derude som har lyst til noget at gøre det samme.

Nå, men efter min turen til i Cape Town var jeg altså hurtig i gang med at det få det rigtige gear, arrangere tilmelding til et internationalt stævne, og få bestilt flybillet til årets første stævne på Karpathos i Grækenland.

Det største problem har klart været gearet. Brættet var hurtigt i hus. Men det har været svært at vælge hvilket sejl som er godt til speed og samtidigt bedst til pengene. Jeg fandt frem til The Loft Sails "Blade" der er nyt i Danmark og koster mindre end de etablerede mærker. Det har en dyb profil omkring bommen som giver trækket "down the line".

De er også flade i toppen og åbner godt op så de lukke meget luft ud så man ikke får et for højt træk. Det Monty Spindler som står bag dem hvilket også er et plus. Han har tidligere designet speedsejl og har et par speedrekorder på sit CV.

Finnerne har været det største problem. Det er simpelthen ikke muligt at finde ordentlige speedfinner i Danmark. De skal normalt bestilles hjem i god tid hvis det overhovedet kan lade sig gøre da producenterne kræver at butikkerne skal bestille op til 20 styk hjem ad gangen. Og der er endnu ikke et marked for speedfinner i Danmark.

Så efter lang tids søgen i Danmark og Sverige kontaktede jeg selv Select for at få dem til at custom lave og sende et par S07 Speed direkte fra frabrikken i Frankrig. De koste godt 1200 kr. stykket og blev endda sendt til min hjemmeadresse uden omkostninger. So far so good.

At tilmelde sig et internationalt stævne er lige til. Jeg gik ind på internationale Speedsurfing Association’s (ISA) hjemmeside på www.speedsurfing.org og købte en startlicense dér. Det koster 50 euro før februar og 100 euro resten af året. Du skal være medlem af DBO og derfor også af en windsurfingklub i Danmark. Herudover er der ingen andre krav. Du skal lige vide at ISA bruger ikke lande-prefix i sejlnumrene. Så det kan være at du skal vælge et andet nummer inden for ISA, hvis dit nummer er optaget af en anden sejler fra et andet land

ISA arrangerer tre grandprix stævner i år: Karpathos, Fuerteventura, og Namibia. Herudover findes en del nationale konkurrencer som ikke er grandprix-stævner, men stadig har mange år bag sig. Mange af dem ligger faktisk i Nord Europa som man kan køre i bil til f.eks.

Weymouth Speed Week i England. Jeg er så startet med at tage til Karpathos, som er billig at komme til med direkte charter fly fra Kastrup og tilmed billig at bo på.

Med gearet, license og billet i hånden er jeg nu på Karpathos og giver den gas på vandet.

Selve konkurrencen afholdes i Devil’s Bay, som er øen’s klart mest vindblæste bugt. Vinden er termisk og meget lokal. Sådan en dag som i går havde vi haft 5-6 bft. i Devils bay og kun omkring 1bft på resten af øen. Man kan endda se at bare få kilometer væk i den næste bugt er vandet spejlblankt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Speedbanen er lidt teknisk. Den ligger i forlængelse af en klippeafsats som giver ustabil vind lige før startlinien. Og fordi man skal krydse op til banen er det pskyko svært at ramme banen med fuld æder. I nogle tilfælde når man ikke linien for der simpelt ikke lige er et pust når man har brug for det. Så må man vende og prøve igen.

Ind til i går har vi desværre ikke haft den normalt stærke vind som Devils Bay er kendt for. Så siden den første dag i onsdags har vi sejlet med de store sejl. I går havde vi vind som en "queefer". Med kun 5bft var det de store sejl som kom frem. De fleste var på omkring syv kvm. med store brædder omkring 58cm. Jeg selv havde en 7.5’er på en 50cm med en 34cm finne hvilket var noget af en opgave. Sejlet og min 34cm finne var tæt på det største på vandet, men med sådan et lille bræt var det svært at holde farten mellem pustene.

Hvad resultater angår blev Cyril Moussilmani nummer ét med 38 knob foran Antoine Albeau og Jose Bahadour. Faktisk klarede Dunkerbeck sig ikke så godt i går. Nok mest på grund af den lette vind. Han endte på en 9. plads med runs omkring de 36 knob. Selv lå jeg lidt over de

33 knob. Det virkelig været queefer-vind og feltet plejer at spredes så snart den rigtigt stærke vind slår til. Så er det at de tunge drenge har en fordel.

I dag havde vi så omkring en konstant 6 bft. vind, hvilket gav nogle klart højere hastigheder i hele feltet. Finian klarede omkring 37 knob mens Bjørn nåede op på 38 knob.

Jeg selv blev 2’er i mit "bronze" heat med 34,5 knob i snit med min 6.2 Blade og er nu i næstbedste gruppe kaldet"sølv", hvor jeg kæmper med 20 andre om at komme op i "guld"- gruppen med alle de tunge drenge. Udsigten lover 30+ knob vind mandag og jeg er klart bedst i meget vind. Målet er selvfølgelig at kunne nå op i guldgruppen, hvilket ikke er helt umuligt da mine tider i dag lå i på toppen af sølvgruppens. Så mandag bliver dagen hvor de små sejl under 6 kvm. kommer frem og hvor ham Bjarne Dinglebæk, Anton Albue og Finn Majstang får en lektion rigtig speedsurfing. De når ikke at se det komme før det er for sent. Yee hah…

Omkring selve atmosfæren hernede så er den rent faktisk meget afslappet mellem deltagerne.

Hvis man står og har brug for noget skal man bare sige til og meget hurtig står selv en af top-sejlerne og tilbyder én at man kan låne noget af deres udstyr. Man skal ikke holde sig tilbage. Ben Van Den Steen tilbød mig at bruge hans 58 cm Exocet Warp Speed hvis vinden blev ved med at være let. Herudover holdes der også en del fester og get-togethers på de lokale surfbarer om aftenen. Det er en god mulig for i fuldesnak at nørde omkring fart, udstyr, og få lidt tricks of the trade. Eksempelvis kan indtørret saltvand under brættet være som sandpapir de to første runs hvis man ikke vasker det før sit heat.

Alt-i-alt må jeg sige at det det hele værd. Det koster sådan noget, men når man flyver med 70 km/t på et bræt på størrelse med et strygebræt ved siden af de hurtigste surfere i verden tænker mand: "Holy shit dude! Hvorfor har jeg ikke gjort det her noget før?" Jeg kan kun anbefale at gøre det. Der er lidt arbejde i at finde det rigtige udstyr, men det er let at melde sig til og der er endda en klasse for "begyndere". To af stævner er tilmed i Europa hvor der går direkte charterfly til fra Kastrup. Selv til stævnet i Namibia sidste år gik der charterfly fra Tyskland direkte til Windhoek.

Alle fotos www.speedsurfing.org