Jesper ”san” in Japan

Jesper Vesterstrøm har netop sendt en lille hilsen fra hans tur i Japan. Denne artikel er sat ind af Danni Jakobsen, og billeder kommer i tilfældig rækkefølge. Tekst af Jepser Vesterstrøm.

Som jeg egentlig troede at sæsonen var slut, kom der et stævne mere ind i kalenderen…En kedelig grå mandag morgen efter ”Wild West Slalom” i Klitmøller, lå der en invitation fra Starboard til et stævne i Japan, kaldet ”Baien Cup”. Målet var klart jeg skulle egentlig bare komme og sejle stærkt og vise flaget og være med.

Som jeg egentlig troede at sæsonen var slut, kom der et stævne mere ind i kalenderen…En kedelig grå mandag morgen efter ”Wild West Slalom” i Klitmøller, lå der en invitation fra Starboard til et stævne i Japan, kaldet ”Baien Cup”. Målet var klart jeg skulle egentlig bare komme og sejle stærkt og vise flaget og være med.

København – Tokyo er en 11 timers tur, men den blev lige kortet af med 2 timer da vi havde en god medvind. Jeg havde booket grej på flyet, men det er jo som regel håbløst at få noget bekræftet noget inden man skal af sted så jeg tog chancen og fik grejet med uden problemer og gratis…Til min store overraskelse blev jeg også opgraderet til Buisness, så det endte med at blive en ret så behagelig tur …

Da jeg landede i Tokyo, blev jeg hentet af Starboards Japanske importør, som bragte mig videre til Indenrigs lufthavnen, Haneda, hvorfra jeg fløj videre til Øen hvor stævnet blev holdt i OITA.
Efter at have tjekket ind på hotel, stod den på at spise med arrangøren af stævnet…De kunne ikke meget Engelsk, men det lykkedes dog at få en samtale i gang. Det var en super fiske resturant, hvor jeg b.la fik lov at smage på den berygtede ”blowfish”, (den som nogle stykke dør af hvert år) … Jeg kom heller ikke uden om at få smagt på Japansk risvin – SAKE, som smagte fantastisk.

Dagen inden stævnet blæste det 15-20 knob og jeg fik 3 timer på vandet med de Japanske sejlere…Det var ganske underholdende , der var en ret stor fart forskel og der blev snakket meget Japansk da vi kom ind på land. Alle sejlede med 9-10.0 og jeg havde 12, ”yep” der er bestemt en forskel i vægt, den tungeste vejede 74 kg. Og jeg er efterhånden på de 89 solide kg. Men det gav mig en indsigt i hvad jeg kan forvente fra Kasper Juul til næste år, han er vist allerede under de 80 kg …
Efter en fed dag på vandet inviterede de lokale igen ud på en fantastisk resturant…De har stort set kun gode resturanter i mine øjne. Maden er ekstrem frisk og sund og det er virkelig en fornøjelse at spise herude. Der er heller ikke så mange ”store” mennesker og ingen tvivl om at deres mad har alt med det at gøre. Selv synes jeg at jeg lever sundt, men efter 5 dage i Japan er jeg bestemt inspireret til at ændre lidt i kosten…Deres køkken er noget mere kreativt end det danske.

Da vi startede lørdag var der en let brise og faktisk nok til at plane, men vi skulle lige have åbnings ceremonien klaret først og det var en længere affære på Japansk. Som jeg stod der hørte jeg pludselig ”Jesper San” i mikrofonen og så var det ellers op og holde tale for dem alle. Det sætter de en stor ære i herude. Jeg snakkede løs, men tror ikke de forstod så meget og det gjorde tolken heller ikke , så der blev grinet en del…

Vi nåede på vandet 2 gange og vi prøvede forgæves at sætte noget i gang, men uden held. Vinden kom og gik og der var bare ikke nok vind. Det var noget skidt for dagen derpå så vejrudsigten skidt ud…Og det er en lang vej at tage for 2 dages stævne og så uden vind.
Om aftenen var der så, igen, stor middag. Denne gang oppe i bjergene tæt ved byen. Alle sejlere var samlet og som vi trådte ind, så er det af med skoene og man får så et par fancy sandaler udleveret, som måske ikke lige er sidste skrig, men sjovt var det.

Jeg blev sat ved siden af sponsorene og de kunne gudskelov snakke engelsk og jeg havde en ganske underholdene aften og fik lov at holde tale 3 gange mere, denne gang meget langsomt og med en lidt bedre tolk…Det er meget socialt her i Japan, der er en mikrofon som går rundt og alle skal sige noget, en tradition, som burde indføres til danske DBO stævner  …Det var ret underholdende også selvom jeg ikke fattede en brik af hvad de sagde. Fed aften, en af dem jeg sjældent vil glemme!

Søndag og sidste race dag…Ingen vind, men det skulle afgøres og pokalerne skulle afsættes så de lavede et fun race i 2 knob…Lad mig bare sige, jeg kom ikke på podiet 
Ved præmie overrækkelsen blev jeg så kaldt op til at holde en sidste tale …Det har bare ingen ende her. Får i nogensinde en invitation her til, så forbered jer på at holde taler…

Sidste aften stod så på afslutnings fest…Igen stod den på fisk, snegle og andet godt fra havet. Jeg blev introduceret for en ”snegl” på str. med 2 tommelfingre, jeg var kun ved at kaste op, men blev reddet af en kold øl som gjorde jeg kunne sluge den, nøøøj, det var en ”klam” oplevelse. Sidste aften og der blev gået til den. I Japan siger man ikke nej når en anden tilbyder at hælde Sake op i ens kop og det gik der hurtig sport i for Team Japan og da jeg ikke havde andre team dkér til at støtte mig op, tja, så røg der en del Sake indenbords og aften endte da også med et brag af en Karoke fest hvor jeg vil vove at påstå at jeg sang mindst lige så godt som Henrik Tang gjorde til Wild West slalom …

Mandag gik turen retur til Tokyo og der var arrangeret den store rundtur…Jeg nåede ret meget i den store by som har 12 millioner indbyggere. Det er helt vildt så anderledes en by det er. Der er store fladskærme på gaden, en larm uden lige og tusinder af mennesker…
De lokale windsurfere havde planlagt en aften med fuld tryk på og jeg må sige at det var bare endnu en af mange fede oplevelser på min korte tur til Japan (6dage)…Festen varede til kl. 03.30 og vi skulle op og videre til lufthavnen kl. 07.00…

Godt nok fik vi ikke sejlet til et tællende stævne, men for mig var oplevelsen det hele værd og det overskygger bestemt skuffelsen over ikke at få et resultat med hjem. De har alle inviteret igen til næste, så jeg er ret sikker på at jeg vender tilbage og bruger lidt mere tid i Japan end bare 6 dage…

I skrivende stund går turen hjem til Danmark igen. Fredag skal jeg til eksamen påmin NLP (coaching) uddanelse som jeg har studeret det sidste ½ år og i december går turen til Australien hvor jeg skal lave en bog samme med en tysk fotograf. Vi skal op og ned af hele vest kysten og skyde en masse billede…

Planen for 2009 er ikke meget anderledes end i år. Sponsorerne er stadig med og jeg vil stadig ud og kæmpe for at komme til tops på podiet…Træner Hermansen er stadig med, han bruger dog vinteren på at komme i form så han kan komme i tops til DBO stævnerne til næste år. Så mon ikke vi kan forvente lidt der 

Vi ses…

DEN-111