Kiani til Sydamerikansk mesterskab

For nogle uger siden stillede vi urene en time frem. For os windsurfere plejer det at betyder, at vi nu igen går den kolder vintertid i møde. Denne gang var det dog anderledes for mig. Det var ikke vintertid, men sommertid jeg gik i møde. Den 11. Oktober tog jeg nemlig afsted på nok et af mine livst største oplevelsesrejser. I samarbejde med min sponsor Point-7 havde vi planlagt deltagelse i sydamerikanske mesterskaber samt nogle stops langs den brasilianske kyst.

Pakket op med 5 boards, 8 sejl med tilhørende maste og bomme var jeg klar til at indtage check-in skranken, hvilket takket være min forberedelse og min gode rejse agent gik helt smertefrit. Turen startede med et stop i det nordlige Brasilien i staten Ceará. Jeg fløj til Fortaleza hvor jeg mødtes med nogle gode bekendte. Her var var jeg nogle dage og arrangerede mit udstyr. Alle mine små boards til slalom blev smidt af her, og jeg fik oprettet en lille ”base”.

(Udstyrsbunken i Fortaleza)

Nogle dage senere tog vi så afsted sydpå til Sao Paolo. Vores destination var Ilha Bela. Et sejlsports centrum i Sao Paolo området. Efter at være landet, fik vi læsset alt vores udstyr op på en varevogn og havde derfra 3-4 timers kørsel forude.

(Alt udstyret bliver vejet og noteret i Fortaleza lufthavn. 420kg gør vel en forskel)

Det var ret mørkt på hele køreturen, så jeg lagde ikke særlig meget mærke til landskabet, og faldt efter kort dig også i søvn. Lidt senere lagde jeg dog godt mærke til at vi kørte igennem nogle bjergveje.
Det skulle så vise sig at vi havde passeret en del bjerge for at komme igennem til kysten. Kl. 02 om natten ramte vi færgen og var fremme ved hotellet kort tid efter.

Næste morgen vågnede jeg op til det flotteste natur jeg længe har set. Høje bjerge fyldt med træer, palmer og flotte huse. Vi var 5 afsted fra Fortaleza, og de havde alle været der før, så det var rimelig let for mig at følge med rundt og se stederne. Efter lidt indkøb stod den på afslapning efter nattens køretur

(Ilha Bela´s flotte omgivelser. Det er en unik oplevelse at se de flotte bjerge med skove, flotte huse og vandfald)

Senere på dagen begyndte vinden at tage til, og vi fandt vejen hen mod stedet hvor konkurrencen skulle afholdes. Vores udstyr var allerede blevet læsset af, så der var ikke meget andet end bare at pakke ud og komme afsted. Vinden var let så vi tog alle ud med vores største sejl omkring 12m2. Udsigten ude fra vandet ind over øen var helt ubeskrivelig. Det skal helt sikkert opleves. Efter nogle timers test tog vi tilbage til god spisning og afslapning igen.
Næste morgen kom Gonzalo Costa Hoevel fra Argentina, som er blandt verdens top3 og den bedste sydamerikanske windsurfer. Nu var hele den sydamerikanske bande samlet. Wilhelm Shurman, Fabio Melo, Gabriel Browne og Paolo Dos Reis fra Brasilien og selvfølgelig Gonzalo var alle super skarpe med god fart.

Vinden var noget stærkere, så vi tog alle ud med vores mindste sejl omkring 10m2. Jeg må indrømme jeg følte mig rigtig godt kørende med min 9,9 prototype som jeg fik fra Point-7 i starten af året og havde ikke de store problemer med at følge med i farten. Noget som overraskede mig var Gonzalo, som i løbet af en time gik fra at få mange tæsk til at uddele tæsk. Han er utrolig skarp til at få ”tunet” sit grej ind. Nå men dagen gik igen på det smukke Ilha Bela. Næste dag var konkurrence dag.

(Tv: venter på bussen for at komme videre ned mod konkurrence stedet. Th: Gonzalo tuner grej)

Med en vejrudsigt som bød på masser af vind var vi alle tidlig i seng, så vi kunne stå halv tidligt op og spise som konger på vores ”pousada” og komme afsted. Vi havde ingen bil, så måtte blaffe med bussen ned igennem de snørklede bjergveje.

Efter en kort åbningscerimoni var vi ellers klar til at komme igang. Pga. Vindretningen lå i vi lidt i læ fra det sted vi tog ud fra, men ellers var der ikke de store problemer med at komme ud, og inden længe var vi alle samlet ude på startlinien. Jeg tog ud med min 11.0, hvilket sådan lige er lidt imellem. Vinden var lidt op og ned, så det var det rigtige sejl valg.

(oven: Planende start med fuld fart over linien. Neden: Undertegnede er ikke svær at få øje på med de sorte sejl)

Efter to sejladser tegnede der sig et overordnet billede allerede. Gonzalo var helt vildt flyvende i det lette luft og vandt begge sejladser. Derudover var Wilhelm Shurman også godt kørende med Paolo Dos Reis i hælene. Gabriel og Fabio var også fremme i skoene, og efter dem kæmpede jeg selv med at holde mig tæt på dem. De gode starter var der, men jeg var lidt ufin på taktikken og fik tit bragt mig selv i halvdårlige situationer, men det er nu engang som det var, masser at lære af. Taktikken var egentlig simpel, start på bagbord og helt ind under land, men man skulle være opmærksom, for missede man pustet efter sin vending inde under land mistede man vildt meget afstand, og dette skete for mig et par gange. Efter en hurtig pause på land fik vi to sejladser mere, hvor det var samme situation. Gonzalo førte nu med Paolo Dos Reis og Wilhelm Shurman i hælene. Jeg selv var at finde på 6. Pladsen.

Trætte og udmattede vi fik slæbt os tilbage til hotellet. Det var virkelig nogle hårde sejladser. Efterhånden havde vi også stiftet bekendtskab med Ilha Bela´s varetegn, myggene. Jeg stoppede efter at have nået til 25 myggestik. Næste dag stod vi dog klar med alle mulige former for mygge afvisende spray, nok en af de mindre behagelige oplevelser jeg har haft.

Vinden var allerede stærk fra morgenstunden. Det var lidt svært at se pga. Fralandsvind, men jeg var hurtig til at rigge min 9,9 op og komme afsted. Dette viste sig at være det helt rette valg for vinden var noget stærkere end alle havde regnet med. Flere inklusiv Gonzalo måtte sejle ind og skifte og derved misse første sejlads. Planen var lidt anderledes idag, 3 sejladser ”back to back”, det kunne ikke undgå at blive hårdt.

(oven: På vej til en perfekt start. Neden:På vej mod topmærket i regnvejr)

Vejret fik også lavet et total skifte, så det nu var regnvejr og noget koldere. Så det blev til en dragt med korte ben og ærmer i stedet for boardshorts. I disse forhold var jeg absolut flyvende med min 9,9 og kunne let følge med op ad vinden. Nedad vinden, på læns havde jeg dog sværer ved at hænge på og mistede tærren der. Gabriel var meget mere inde i ”gamet” denne dag og var konstant med fremme, hvilket i sidste ende væltede Wilhelm Shurman af pinden på 3. Pladsen. Gonzalo begyndte at få lidt problemer med Paolo som efter de tre sejladser lå på 1. Pladsen. Jeg selv lå samme sted, men nu á point med nr. 7 og 8. Ikke den bedste situation at komme i, men jeg måtte nu kæmpe ekstra hårdt.
Fugtigheden på Ilha Bela var nu helt i top. Der var vand over det hele efter regning, og man følte sig virkelig ude i regnskoven. Ikke desto mindre fik vi slæbt os selv tilbage til god mad og hygge igen, inden vi ret så tidligt gik kolde.

Næste dag stod den på samme opskrift. Regn, køligt vejr og masser af vind. Kroppen var nu godt smadret og fyldt med myggestik, men 4 sejladser skulle i hus, så vi kom ud ret tidligt på formiddagen. For mit vedkommende var det samme ”set-up” med 9,9m2 sejl.

Denne dag havde jeg ekstra fart i mit udstyr på kryds. I næsten alle sejladser førte jeg på det første ben og op mod første mærke. Det var en fed fornemmelse. Det var dog igen en lidt anderledes historie nedad vinden hvor jeg ind imellem fik gode tæsk fra de andre. Der var i hvert fald noget at arbejde på.
Gonzalo fik samlet de sidste kræfter og fik overtaget første pladsen igen. Paolo røg dermed ned på 2. Pladsen efter både at have taget rebet på start mærket samt rive sin bom af på læns, efterfulgt af Gabriel, som igen var vel sejlende. Min egen placering var helt afhængig af den sidste sejlads. Hvis jeg slog de to som efterfulgte mig, ville jeg beholder min placering, men jeg kunne også gå 2 placeringer ned. Desværre styrtede Fabio foran mig ved topmærket ved at sejle ind i rebet fra bøjen, og vi kunne nu ligge der og rode i vandet. Mine konkurrenter var væk. Dermed måtte jeg se mig degraderet ned på 7. Pladsen. Det er nu engang racing. Med de aller sidste kræfter fik vi kæmpet os tilbage på land.

(På vej nedad vinden efter topmærket)

(Runder topmærket lige foran Paolo BRA-3333)

Efter at være kommet på land stod den på en meget hård pakning. Det havde regnet hele dagen, og alt vores udstyr samt tasker var mudret til. Alle mulige desperate tricks for at tørre tasker, udstyr våddragt osv. måtte opgives, og det hele blev pakket ned som det var. Efter præmieoverrækkelsen blev det hele læsset på varevognen igen, og den kørte afsted. Og så var det hjem og pakke tøj og gøre klar til afgang kl. 03 om morgenen.

(Svært at tørre noget i det fugtige vejr på Ilha Bela)

(De bedste deltagere til sydamerikanske mesterskaber)

(Stranden hvor det hele foregik)

Tilbage i lufthavnen var det samme teknik som på vej herned. Jeg holdte mig helt udenfor diskussionen omkring overvægt som foregik på heftig portugisisk. Vi slap dog i sidste ende.
Tilbage i Fortaleza åndede det hele fred, ro, varme, sol og masser af vind. Der gik meget kort tid inden jeg og Gabriel var på vandet på vores slalom udstyr. Sidenhen har det været nonstop træning på både slalom og formula, og ikke mindst nogle få wave sejlads dage i Paracuru nord for Fortaleza. At have muligheden for at køre sådan en periode koncentreret og køre så mange timer igennem giver virkelig et løft til ens niveau. Det har jeg kunne mærke i min tid i Fortaleza, og jeg er meget glad for den tid jeg valgte at tilbringe her. Forhåbentlig får jeg snart mere at se inden for de næste mange uger som jeg kan skrive nogle historier hjem om.

Følg med i hverdagen i Brasilien på KianiBlog (www.kiani.dk/kk) for flere historier og ikke mindst billeder.