Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Kite - Mini kiteren fra Århus

sheriders

Kite - Mini kiteren fra Århus

Vi har alle sammen hørt om de helt unge drenge som giver den gas på vandet fra en alder hvor vi danskere normalt begynder at spille fodbold, håndbold og gå til dans. Ja, og til sjældenhederne hører 13-årige Gisela Pulido fra Spanien som vinder næsten alt andet hun kan komme i nærheden af. Netop hende er 10-årige Therese Anker Taabbel fra Risskov en stor fan af. Therese er som sagt 10 år gammel og går i 4. Klasse. Allerede som 2-årig fik hun ski på fødderne, og som 8-årig en kite mellem hænderne. Hun har nærmest fået skiløb ind med modermælken, så man må gå ud fra at netop hun er den rigtig 8-årige at lære en sport som kitesurfing.

Som 8-årig begyndte hun med at lære at styre en kite i luften på land. Senere gik jagten ind på en drage som var lille nok til at prøve på vandet, og da Therese var 9 år gammel var hun første gang på vandet med sin far og sin nye drage.

Therese har sin far på slæb når hun er på vandet i aller bogstaveligste forstand. På sin str. XXS Takoon-trapez er hendes far nemlig spendt fast i den anden ende med to boardleashes, som er hundesnors lignende snore som trækker sig ind når Therese og hendes far Søren er tæt på hinanden. Therese bodydragger mest, da hun næsten ikke er stor nok til selv at sejle uden til tider at ukontrolleret blive trukket flere meter op i luften af sin forholdsvis store drage. Men på trods af hendes kun 29kg. kan hun dog også komme op på brættet og sejle ud, og så bodydragge ind til hendes far igen.

Ja lidt farligt lyder det, og Therese har da også fløjet helt op til 5 meter op i luften, men hun elsker det stadig, og syntes at det er rigtig sjovt at få lov til at komme med sin far på vandet ca. Hver anden uge. Til spørgsmålet om, om hendes mor slet ikke er nervøs for sin lille pige lyder svaret at hun selvfølgelig var lidt nervøs i starten, men nu selv er begyndt at kitesurfe når familien er på rejser under varmere himmelstrøg. Dog er morderen slet ikke lige så god som Therese endnu understreger far Søren.

Men at tage en så ung pige med på vandet er ikke bare sådan lige til. Man skal for det første tænke for to, men selv det praktiske kan faktisk være svært fortæller Søren Anker. Det var til start svært at få udstyr som drager, dragter og trapezer små nok til Therese, men i dag støtter Surfline i Århus op om den seje 10-årige, og sørger for JN-kites på 5 m2 med 5.line til hende, så hun har den størst mulige sikkerhed når hun er på vandet. Desuden har hendes far måttet være kreativ og få en sejlmager til at sy ben i hendes trapez, så den ikke kravler helt op under armene, da den stadig er lidt stor.

Men en ting som kulde betyder også alt for de små størrelser når de skal på vandet, hvis det skal blive en succes. Therese har hele tre dragter som hun benytter sig af i forskellige temperaturer. Når familien er under varme himmelstrøg bruger hun en shorty dragt, hvor hun herhjemme om sommeren bruger en 3mm heldragt. Men i for- og efteråret bruger hun en tørdragt som de har måttet i en sejlerbutik for at købe helt ned i hendes størrelse. Far søren understreger desuden hvor vigtigt det er at de holder pauser når de er ude, så Therese kan komme på land og slappe lidt af og få varmen en gang imellem, og så er det meget vigtigt at de stopper i god tid mens legen er god og inden Therese bliver for træt.

Familien har været 3 gange på kiteferier, hvor de to gange har været i Italien, og en enkelt gang i Egypten, og til sommer skal de til Tarifa i Spanien, som Therese glæder sig rigtig meget til. Men selv på surfcentre hvor man normalt forventer at de udbyder undervisning har de endnu ikke fundet nogen som vil tage ansvar for Therese, så hun håber bare at hendes store idol James Johnson, vil have hende med ud en dag, så hun kan blive lige så god som den spanske pige som Therese ser så meget op til… og hvem ved, måske en dag nå drømmen om VM som er Thereses mål med hendes elskede sport.

Nu ønsker Therese sig bare at der kommer flere børn på vandet, så hun ikke skal føle sig helt alene mellem alle de voksne. Hun prøver da os at få lært hendes 6-årige lillesøster Isabella at styre dragen på land, men hun syntes ikke det er nær så sjovt som Therese selv, så nu glæder Therese sig bare til hun bliver en ca. 15 år og kan sejle med en masse jævnaldrene.

Vi på Sheriders ønsker Therese held og lykke med sporten, og drømmene, og håber at høre fra hende når hun tager til Tarifa til sommer. Og ikke mindst, herfra en stor tak for at Therese og hendes far ville snakke med os.

Therese er sponsoreret af SURFLINE i Århus, Turbinehallerne.dk og hendes far.

Read more

windsurf

Fernandez forlænger med Simmer Style

Det altid ydmyge spanske gemyt Victor Fernandez E-42, der til gengæld tager spidsen på vandet, har forlænget sin kontrakt med Simmer Style. Riders.dk har fanget ham for en hurtig kommentar

Læs mere
windsurf

Fernandez forlænger med Simmer Style

Det altid ydmyge spanske gemyt Victor Fernandez E-42, der til gengæld tager spidsen på vandet, har forlænget sin kontrakt med Simmer Style. Riders.dk har fanget ham for en hurtig kommentar

Læs mere