Masser af sejlads
Siden sidst har den stået på cape point flere dage i streg. Det er et fed og samtidig ret barsk sted at sejle, men hvad man ikke dør af gør en stærkere. Det prøver jeg i hvert fald at bilde mig selv ind efter en af de utallige vaskere jeg fik af bølger i logo højde og med en sygt overpoweret 4.0’er mellem hænderne.
Nu skal det ikke lyde vildere end det er men når man har støt mod sit udstyr et par gange i forsøget på at få luft få betyder det sku at man er røget i tubinen. Hehe. Og nu er det jo et af verdens mest haj-fyldte farvande så der er ikke der man har lyst til at bade i. Hver dag vi har været derude er der nogen der har påstået at de har set en stor fisk alias en mand i gråt dykkersæt alias en great white. Selv har jeg ikke set nogen i nu – kun sæler og den er sku en grineren lille en.
Men tilbage til sejladsen som har været ret god og meget varieret lige fra cape point i store bølger og meget vind til hygge session på melkbos med vind til 4.5-4.7 og bølger i skulderhøjde.
Selv har jeg, siden jeg kom herned, sejlet mere end jeg har gjort det sidste 1.5 år i Danmark, så min sejlads er i fremgang, men stilen bleger ved siden at de andre. Et er Robert Sand og Mikkel A’s sejlads, som klar danish design når det er bedst, men der er også andre internationale kanoner hernede for at snitte bølger.
Robert
mikkel
Robert
Julien T (F-100) må være en af de vildt skyman’s sporten har pt. Hans hop er flere meter højere end alle andres. Xavier var også godt med når det gælder højde- tjek denne baglæder.
Klaas Voget er også godt i gang med at skyde sig ind til den kommende PWA sæson, med god stil i hans waveride.
Som jeg skrev tidligere er der en del bavianer (og her er det ikke hollændere og andre gøglere jeg tænker på, men dyret) ude på pointen. Den anden ad da vi var der var der sort af bavianer efter at de havde fået næse for at der var mad i nogle af surfbilerne. Og de finder sig ikke i en skid de så dyr. En velvoksen abe som sad på taget af en bil, sked da lige en gang på et boardbag, fordi der var nogen der kastede sten efter den. Det kalder jeg at sætte sig i respekt 😉
Her får i lige en stak billeder fra scarbrough som vi kørte forbi efter en nuuker dag på pointen. Det ligner at vandet det koger og himmel og hav står i et. Mikkel A som var frivillig forsøgsdyr til at løbe en tur ned til vandet og tilbage igen, blev lige sandblæst en tur i den hæftige vind som vel var omkring 50-60 knob.
Ellers gå dagene med masser af hangloose i casa del a Peter Petersens. Der findes nok ikke noget sted i hele verden som spisebordet ved poolen, hvor der bliver fortalt så mange røvere. Farverige historier og grillmad går utrolig godt i spænd efter en lang i solen og på vandet.
Nu rammer vi snart weekenden og et par vindstille dage, så mon ikke der endnu engang skal ses på Cape Town by night, mens dannebrog holdes højt?