SA – swellet kommer.

Siden sidste indslag har den stået på masser af fede oplevelser. 2 dage på Witsand’s og en dag på cape point. Ind i mellem de to dage på Witsand’s blev Cape Town by night lige tjekke ud, og som sædvanlig går det ikke stille for sig. Med fare for at lyde lidt for betaget af det afrikanske natteliv, kan jeg godt røbe at baberaten er ganske fin på deres jetset disko’er. Og så giver det også et ekstra plus i bogen at barpriserne mest af alt minder om de priser man finder sprut og pils til i et dansk supermarked.

Her lige et enkelt stemningsbillede af bagmanden og undertegnede.

Som sagt så har vinden virkelig nuuket igennem de sidste dage – i går var der vel på den gode side af 50 knob, ikke at vi målte det med dmi’ nøjagtighed, men når ens udstyr letter fra stranden så er det fordi der er vind.

Første dag på Witsand’s var til 4.5-4.2 og bølgerne var vel op til 2 meter. Vinden var ret onshore og super grineren til en gang jumping. Det var samme dag som vi skulle i byen, så humøret var hørt fra starten og vi gav den alle sammen ret god gas. En anden stor samling danskere fra det nordjyske er også at finde i SA pt og de havde også slået et slag forbi Witsands, så der var dansker-crowed. En super surfdag med smilende surfere allover og rigtig god stemning.

Andendagen på Witsands stod på nuuker vind. Det er her vi snakker 50 knob og så meget vind at vandstarter foregik i forstropper og trapez. Min egen session var med Mikkel A, som trods en sygt overpowered rig havde meget godt skud i skuden. Selv sejlede jeg ikke mere en 20-30 min fordi jeg var bange for at ruderne ville blæse ud af min 4.0’er. Det er altid spændende at møde ens grænser for hvad man magter – så blev man jo det klogere.

Selvom vi lever af vind og det lyder latterligt at bede om mindre vind, så var det sku hvad jeg gjorde dag jeg gik til ro senere.

Nu er SA jo andet end windsurf og byture. Pt har de major probs med skovbrænde så det har jeg da lige lidt pics af her.

Turen fra der hvor vi bor og så til Witsand’s fører nemlig hen over tableview mountain, som nok må siges at kunne levere garanti for en skovbrand hver dag. Stort set over alt er der en lille brand i gang og de lokale brandmænd og damer har rigeligt at se til. Så snart brandene taget til i størrelse benytter de helikoptere til at bære vand op og smide det – super effektivt.

Søndag den 16. januar blev langt fra nogen søndagstur. Det var planlagt at vi skulle til cape point – et sted med forhold man kun ser på film. Spottet ligger i tableview national park – en park der dækker hele det sydligste af Afrika. For 35kr pr næse blev i lukket ind i det 7500 hektar store område hvor bavianer går side og side med zebra’er og strudser – en underlige kombi, men sandt.

Den lokale forecast sagde 40 knob og swell på 2.5 meter på cape point – Min bøn fra dagen før var tydeligvis ikke blevet hørt da vi ankom til Cape Point endnu en gang var der nuuker vind og et stabilt swell rullede ind og skabte pæne linies.

Men inden vi skulle i vandet skulle vil lige en tur helt på spidsen af Afrika – det sydligste punkt og første stop antarktisk. En cool oplevelse og en underlig tanke at der virkelig ikke findes noget sydligere en på de sten hvor vi satte vores ranglede ben. Mikkel A trådte her i karakter og forklarede med fagter og mimik om hvordan vikingerne i sin tid var kommet hertil, og fået tur af det hårde vejr.

Da vi kom tilbage til spottet var vinden taget til yderligere og der blev sejlet mellem 3.6-4.0 i mastehøje bølger. Det trickie var at der i brændingen var minus vind, hvilket var perfekte forhold til Hans B og hans yndlingstrick – VASKER af mastehøje bølger.

Andre havde lidt tur i den og her er lidt actionbilleder.

Det var alt for denne gang her fra SA – hangloose i det mørke Danmark til vi ses igen.