NM 2007 er startet...
Vejrudsigten lovede 8-10 m/sec, men som jeg kom kl. 08.00 om morgenen var der ikke meget, der var praktik talt Havblik! Men som de lovede kom vinden og det slog over til masser af vind med 9.8 godt powerede og sol fra en skyfri himmel…Det var ligeså godt som sidste år i Tidsvilde, hvad vind angår!
Alle Danskere var her, næsten, der manglede lige Hr. Larsen og Hr. Røgild, som nok har travlt med at pleje familien derhjemme i lille Danmark. Fedt var det at se at alle Juniorer er mødt op og de giver den bare gas og enkelte er næsten i top 10…Jeg er sikker på at fremtiden for Dansk Windsurfing er rigtig god.
Vi startede på slaget 12.00 ca. 70 mand. Det var en kort bane og starten var vigtig. Jeg lagde ud med at vinde begge sejladser vi sejlede inden frokost pausen og så ikke så meget hvad der skete længere nede, men jeg er sikker på at der er nogle som kan tilføje!
Gode gammle trofaster Hr. Kasper Juul sikrede sig en 2 plads og en 3 plads i sejladsen efter, slået af Sveriges Robert Årberg som i skrivende stund sidder til 2 stk. Protest behandlinger med Team Danmark, med Hr. Kruppa som talerør, så han har på forhånd tabt. For dem som ikke kender til DEN-4 så skal i altså ikke lave ballade med ham for han kender reglerne 🙂
Vinden tiltog gennem frokost pausen og vi fik gennemført 2 sejladser. Nu var banen blevet lidt længere og det noget hårdere at sejle rundt.
Jeg førte 3 sejlads, et godt stykke foran Norges Anders, som visse personer nok godt kan huske fra Skive (ingen navne). Jeg havde ham et godt stykke bag mig, men på sidste læns på vej til mål måtte jeg lave en dobbelt jibe til mål og stoppede som jeg havde sejlet over mållinien, TROEDE jeg!!! Mål gangen var flyttet og jeg manglede 3 meter. Anders kvitterede og sejle forbi. Den store Nordmand sejler stærkt!
4. sejlades, en mindre startlinie og masser af tumult! Det var bl.a her Nikolai Kruppa blev sejlet ned på Styrbord…Jeg kom fint ud og havde et godt forspring ned til mål. Kasper Juul blev nr. 2 og Anders Løkken nr. 3…
Som det ser ud nu, uden at have set resultat listen;
1. Jesper Vesterstrøm
2. Kasper Juul
3. Anders Løkken
Vi håber på vind i morgen, igen, men det ser ikke for godt ud!
Billede fra Marts måned til Calema Midwinters – Vi venter stadig på billeder fra Sverige…