Nyt fra RS:X sejlerne
Da temperaturen efterhånden var kommet foruroligende tæt på frysepunktet og vi ikke kunne holde surfer-stilen, med bare tær, bar mave og boardshorts, kørende længere var det på tide at trække sydpå. Efter den sidste træningslejr med landstræner Jacob Holst, sendte vi udstyret af sted med fragtmand og satte os i flyet på vej mod Sydspanien.
Destinationen var Puerto de Santa Maria lidt uden for Cadiz, hvor der blev afholdt ISAF VM i 2003 og senest Raceboard Worlds tidligere på året. Ud over os selv og nordmændene har Østrigerne, Spanierne og Polakkerne også valgt at bruge Cadiz som base for vinterens træning. De første to dage gik med fysisk træning, indkøb og venten på grejet der i sneglefart stadig var på vej ned gennem Europa. Endelig ankom vores lastbil til havnen Porto Sherry. Hvad der ellers så ud til at være den mest skånsomme transportform for vores skrøbelige brædder, viste sig alligevel at have kostet et stort hul i Jonas board.
Forholdene under vores ophold har været helt ideelle til vores fokuspunkter. Cirka halvdelen af træningsdage bød på let vejr hvor vi kunne arbejde med den vanskelige og fysisk krævende pumpeteknik. Den der kan blive ved med at pumpe længst tid vinder, sådan er det. Den anden halvdel havde vi planningsforhold og kunne arbejde helt i dybden med vores manøvre og vores fart. Helt op til 8-10 sekundmeter skal der pumpes på læns, så godt tør i næbet får man drukket de halvanden liter vand i camel-bagen, vi har på ryggen, i hvert træningspas. Starter, vendinger, bomninger blev der også arbejdet på og indlæringskurven at for stejlt opadgående…
En typisk træningsdag i Puerto de Santa Marie startede ud med én times fysisk træning hvorefter vi havde 2 træningspas på vandet. Eftermiddagen og aften blev som regel brugt på mere fysisk træning, enten i form af løb eller styrketræning i det lokale træningscenter. Morgen-træningen bestod af en løbe tur langs vandet og en let gang udstrækning. Den øvrige fysiske træning blev organiseret af den garvede Jannicke Strålstrøm (der blev 11 ved OL i Athen på Mistral) der kunne have været mor til resten af det norske hold. Bl.a. havde vi intervaltræning på det lokale stadion, med blodsmag i munden og flimmer for øjnene…
Pust bare ud Tarzan, de kvindelige norske sejlere er smuttet
Ud over veteranen Stålstrøm består det norske hold af en pige og tre fyre, der alle er under 20 og har en bagrund i Formula windsurfing. Selv om vores baggrund er jollesejlads (og 10 års windsurf for sjov for Jonas vedkommende) passede nivauet fint. Det polske hold på otte sejlere er noget ældre og næsten alle gamle Mistral sejlere. De var ekstremt fokuserede og 10 min. efter at være kommet ind fra træning havde de uden et ord pakket sammen og var kørt væk i deres minibusser.
For hver time på vandet bliver man klogere på hvordan brættet skal sejles og alle er stadig igang med at lære det nye udstyr at kende. Selv den lokale helt(inde) Blanca Manchon (regerende verdens- og europamester i Mistral) ligner en der har meget at lære. Det står dog klart at fysikken, specielt i let luft, er afgørende lige som vi begge skal have smidt de sidste par kilo ned til de optimale 75-78 kg.
På sidste dagen tilsmilede vejrguderne os med en skyfri himmel og 10 sekundmeter. Pedal to the metal og fuld gas –Yiiihaaaa…. Vi begynder så småt at tro på turist sloganet ”Andalucia Loves You”. Vi har nu efterladt grejet i Spanien og vender tilbage i slutningen af december til mere træning og for at sejle stævnet ”Bay of Cadiz” i januar og Andalusian Olympic Sailing Week i februar. Indtil da står den arbejde og fysisk træning.
Følg Moses Løvstad på han site her
Følg Jonas Kældsø på hans site her
Ellers hold øje med Rider.dk. Vores egen Ralf Sohl er i Qingdao, hvor sejladserne bliver holdt under OL, for at pushe noget helt andet… Men han har lovet at checke forholdene ud og sende en rapport derfra.