Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sidste nyt om Supermen og Funmakers!

ski

Sidste nyt om Supermen og Funmakers!

Supermens premiere og forpremiere!

Det er i dag at Supermen vises på café/restaurant Barcelona i København. Vi har valgt at lave dette til et gratis event så flest muligt mennesker kan komme ind og se filmen. Vi har de sidste 2 måneder knoklet fuldtid med at få tingene til at stemme på computer og kamera og selvom produktionen i år er lavet med meget få rescourser kan den ventes at have et niveau, der ligger noget højere end sidste års eksperimetale udgivelse, Sixpack.

Vi håber i kan lide filmen og støtter op omkring sporten og fremtidige udgivelser af denne slags film ved efterfølgende at købe den til dvd-hylden! Læs mere om priser mm. på vores hjemmeside www.funmakers.redline.dk

Nye sponsorer

Overvejer du at komme afsted på sæson til alperne eller blot afsted i en måneds tid så har Supermen og Funmakers nye sponsor, Alpservice.com, lejligheder og jobs at tilbyde i alperne. Noget vi selv har nydt godt af i vores tid som bumser!

Konkurrencer

Konkurrencen om 5 Supermen DVD‘er fortsætter indtil den aktuelle udgivelse (Læs mere om denne længere nede i denne artikel). For at deltage skal du blot tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.funmakers.redline.dk. Hvis du selv ønsker en større chance for at vinde DVD’en kan du få yderligere ”lodsedler” ved at få andre til at tilmelde sig med dig som reference e-mail.

Der vil desuden snart starte en ”spot-et-rail/ledge” konkurrence hvor i kan sende billeder ind af svedige rails og ledges.

Omtale af Supermen i det danske skimagazin Pist n’ Powder.

Har du ikke købt Pist n’ Powder endnu så skynd dig ned i din lokale skiforretning! Pist n’ Powder som er Danmarks nye skiblad med fokus på ALT inden for sporten har valgt at bringe en artikel i november/december udgaven om Supermen. Du kan også læse om 8 af Danmarks nyeste talenter inden for freestyle hvoraf alle, kun med undtagelse af én rider, har en større eller midre rolle at spille i Supermen. En af dem, Benjamin Beckett, blev opdaget ved at sende materiale ind til os på Funmakers tidligere i år!

Dansk Adventure Film Festival (D.A.F.F.)

Som planlagt bliver Supermen screeenet ved året Dansk Adventure Film Festival, der foregår på Cinemateket i Gothersgade i København d. 1. – 4. december. Bor du i København kan du læse mere om festivallen på deres hjemmeside www.adventurefilmfestival.dk. Andre film ved festivallen udgør bl.a. RAD Films ”Big Deal”, Vast Awards Finale Film og Jakob Solbakken’s ”Apussuit – Den Store Sne”.

Udgivelsen af Supermen

Udgivelsen af Supermen bliver ikke i dag d. 26., da DVD’en med det færdige bonusmateriale og DVD-menu endnu ikke er færdig. Vi satser på at have DVD klar til salg over nettet og i udvalgte forretninger i løbet af december. Kender du en eller flere forretninger i dit nabolag der kunne være interesseret i at udbyde filmen, er vi på Funmakers meget interesseret i at høre fra dig! Send en e-mail til funmakers@redline.dk

Det var alt for denne gang. Tager du til premiere i aften foreslår vi at du kommer kl. 20.00 for at få en ordentlig plads. For dem der ikke kan komme i aften kan filmen ses med ekstra god lyd og gode billeder i cinematekets biograf d. 4. december.

Med bedste hilsner 😉

Andreas Nicolet

Funmakers Industry

Read more

windsurf

Husk at shoppe julegaven

Og det skete i de dage i november engang, at de første kataloger ind af døren sprang...

Læs mere
windsurf

Nyt fra RS:X sejlerne

Jonas Kældsø og Moses Løvstad har intensiveret træningen frem mod OL 2008. De har sendt en beretning fra Cadiz, Spanien, hvor de har været på træningslejr med det norske RS:X landshold

Læs mere