Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: OL Update: Rutinen sejrede i herrernes boardercross

snowboard

OL Update: Rutinen sejrede i herrernes boardercross

Det gik vildt for sig, da de frygtløse boardercrossere natten til tirsdag kastede sig ned igennem en sjappet og teknisk vanskelig boardercrossbane på det olympiske anlæg ved Cypress Mountain. Banen var stejl, smal og fyldt med svære hopkombinationer og banks, der sammen med den løse sne skulle vise sig, at være en stor mundfuld for de olympiske atleter.

seth
Arkivfoto

Måske var det derfor, at det til sidst blev den rutinerede løber Seth Wescott, 33, der trak det længste strå på en dag, hvor det virkelig gjaldt om at kende sin sne og sine kurver, og hvor løs sne i flere af svingene kom til at slukkede mange af deltagernes OL-drømme.

Konkurrencen blev afgjort i et vanvittig spændende finaleheat, hvor de fire løbere lå helt tæt et godt stykke af vejen, og hvor føringen skiftede flere gange. Amerikanske Nate Holland startede bedst, men efter en uheldig fejl tog hjemmebanefavoritten Mike Robertson over, og hans føring så længe ud til at holde hele vejen til guldpodiet. Men veteranen Wescott ville det anderledes og kæmpede med næb og klør for at genvinde den guldmedalje, han tog i samme disciplin ved legene i Torino i 2006. Som så mange gange tidligere var scenen dermed sat til et ægte amerikansk-canadisk opgør, og der var kun få på Cypress Mountain, der sad ned, da Canadieren på et af banens sidste hop tabte en smule fart og således tillod Wescott, der hele tiden havde god fart i brættet, at suse forbi og sikre endnu en amerikansk OL-guldmedalje lige for næsen af Robertson og det store canadiske hjemmepublikum. Bronzemedaljen gik til konkurrencens store overraskelse, den kun 21 årige Tony Ramoin, der kørte flot hele dagen.

Read more

ski

OL update: Første guldmedalje til Canada, da herrerne ramte puklerne

De forfærdelige vejrforhold, der prægede kvindernes pukkelkonkurrence, havde forbedret sig væsentligt op til herrernes finaler søndag, hvor ni plusgrader omsider var blevet til en enkelt frostgrad ...

Læs mere
snowboard

I aften: Den olympiske halfpipekonkurrence på DR1

Så er det i aften! Den olympiske halfpipekonkurrence starter klokken 22.30 på DR1, og en gammel ven af riders-huset, peter Folktoft aka. Snebolden sidder helt sikkert allerede nu klar ved mikrofon...

Læs mere