Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Operation Loco

business

Operation Loco

Quiksilver tager et aktivt skridt for, at fremme freestyle, outdoor- og actionsporten i Århus.

Quiksilver har længe haft et ønske om, at puste frisk liv i freestyle- og actionsportsgrenene i Århus. Sportsgrenene har i sig selv været vidne til flot fremgang, men som udøver og interesseret har det gennem lang tid været svært, at danne sig et overblik over de mange forskellige tilbud der forefindes inden for adrenalinpumpende sportsgrene i Århus. Ligeledes har freestylesdyrkere altid manglet et sted, hvor vi kan dele historier og opholde os socialt sammen med andre med passion for freestyle- og actionsports. Quiksilver vil derfor sammen med Loco Bar i Mejlgade danne rammerne omkring sådan et samlingspunkt.

Loco vil blive udsmykket i Quiksilver-stil med surfbrædder, billeder, old items, en lounge med filmfremvisning, bløde stole og flotte vægge med graffiti i surferstil, og meget meget andet. Der er etableret kontakt til relevante klubber og foreninger i Århus, og planen er, at Loco i fremtiden bliver et samlingssted, hvor surfere, skiløbere, skatere, o.s.v. kan mødes, og udveksle erfaringer, historier og egne fede videoer på Locos storskærm. Desuden vil Quiksilver-butikken i Bruuns Galleri og Loco samle et overblik over de mange forskellige aktiviteter og konkurrencer de forskellige klubber tilbyder i Århus, og lade Loco være en ”informationstavle” herom. Mulighederne er uendelige i forbindelse med dette nye tiltag.

Fremtidens planer og mål med samarbejdetMålet er at Loco i fremtiden bliver freestyle- og actionsportstilhængernes opholdssted. Her kan man mødes når det regner, når vinden blæser 3 sek./m fra skiftende retninger eller blot når man har lyst til at omgås andre med samme passion for freestyle, outdoor- og actionsports. I fremtiden kan Quiksilver og Loco være vært for arrangementer så som:

  • VideoaftenerDisse vil med stor sandsynlighed blive afholdt en gang i måneden. Storskærmen findes frem, så man som enkeltperson elle gerne gruppe kan komme ned og vise sine egne videoer frem. Månedens film kåres naturligvis med fede præmier.
  • KurserLoco vil ligeledes eventuelt kunne danne rammen omkring forskellige mindre kurser så som kluborganisationsseminar og førstehjælpskursus.
  • Udstillinger og DVD’releases Udstilling af nye kollektioner fra Quiksilver og forskellige kunstudstillinger er også mulig i loungen hos Loco. Desuden vil der jævnligt blive afholdt DVD’releases.
  • Konkurrencer Loco ønsker at blive en fast bestanddel i diverse konkurrencer og shows, der afholdes i Århus og omegn.

Lej Loco Dette samarbejde har åbnet mulighederne for, at relevante klubber m.v. kan låne Loco til møder, generalforsamlinger og julefrokoster m.m.

Hjemmesiden www.locobar.dk er en central del i dette nye samarbejde. På hjemmesiden vil blandt andet blive oprettet et pendlerforum, så man f.eks. som boardrider kan finde andre fra Århus at køre ud mod vestkysten med, eller så man som mountainbikerytter kan finde andre at ræse i Marselisborg Skov med. Ligeledes vil man kunne finde information omkring diverse klubber og aktiviteter i Århus. Mulighederne er mange.

Memberscard Alle klubmedlemmer over 18 år og andre med interesse i dette samarbejde kan blive skrevet op til kundekartoteket. Dette indebærer at man får udleveret et memberscard til The Quiksilver goes Loco Club. Som medlem vil man jævnligt få tilsendt informationer, tilbud i Quiksilver-butikken i Bruuns og hos Loco samt invitationer til diverse arrangementer. Medlemskortet giver desuden rabat på enkelte drikkevarer hos Loco.

Hvem er det for? Dette tiltag er for alle med hang til freestyle, outdoor- og actionsports.

Følgende århusianske klubber er blevet kontaktet:

  • Århus Windsurfing Klub
  • Århus Ski Klub
  • Århus Skatescene
  • Århus Klatre Klub
  • Århus Mountainbike Klub
  • Århus Faldskærms Club

Desuden henvendes der til surfere, snowboardere, skiløbere, skatere, kitsurfere og andet godtfolk på diverse hjemmesider så som riders.dk og xboard.dk. Alle er velkomne!

Åbningsaftenen Quiksilver og Loco Bar slår dørene op for dette nye samlingspunkt i hjertet af Århus den 5. oktober kl. 21.00. Aftenen fremføres i bedste Quiksilver ånd med eksotiske drinks, surf-atmosfære og sprøde rytmer fra DJ’en og skiløberen Joakim ingversen. Hold øje med xboard.dk og riders.dk, eller spørg i din århusianske klub for mere information herom.

Read more

business

Club La Santa mangler en surf instruktør

Det danskejede sports- og feriecenter, Club La Santa (Lanzarote) mangler en surfinstruktør, som kan starte i oktober måned

Læs mere
windsurf

Optakt til Young Guns i Klitmølller

Riders Young Gun Sebastian Kornum har lavet lidt film om sin fremskridt fra Race Rat til også at mestre Wave/Freestyle. Tag det som inspiration til Young Gun Camp i forbindelse med DM, hvor allered...

Læs mere