Optakt til VM #2
Navn: Kasper Juul
Surfet siden: Puha, mange år!
Andet: Gjort det rigtig godt til EM i formula, og VM sidste år i Korea. Gået meget frem i år, og er fremme hvor det sner!
Hvordan har du forberedt dig til VM i formula, og noget nyt i ærmet?
Jeg har trænet rigtig meget sammen med nogle af de andre danskere. Derudover har jeg deltaget i en del internationale stævner, og self. Også alle de danske. Om ikke andet så har jeg nyt grej med derover fra Neilpryde, som skal hjælpe til med at give gode placeringer.
Hvad forventer du dig af turen, både oplevelsesmæssig og resultatmæssig?
Jeg glæder mig til at komme over og se Brasilien, der har jeg aldrig været før. Så bliver det dejligt med noget sol til kroppen, og windsurf i shorts! Der bliver dejligt at komme derover med danskerne, mange af os har rejst sammen før. Resultatmæssig er mit drømmemål at komme i top-10!
Hvilke forhold skal der være for at du ryger helt op hvor det er sprødt?
Jeg går egentlig godt i det meste. Jeg har klaret mig fint i de seneste internationale stævner, som alle har været i let luft. Det er længe siden vi har sejlet i ordentlig vind, men der går det også rigtig godt for mig.
Hvem er din værste konkurrent?
Alle andre som også ligger omkring top-10
Hvordan kommer toppen til at se ud derovre, hvis du skulle komme med dit bud?
Tja, der er Antoine Albeau, Jesper Vesterstrøm, Steve Allen, Julien og Gonzalo. Formentlig også en del Brasilianer som er rigtig godt sejlende!
Hvordan ser du det danske team, kommer I med et stærkt team?
Det danske team ser meget godt ud! Vi er et godt og stærkt hold, og vi er gode til at arbejde sammen som hold, hvilket vi også bruger til at teste sammen og hjælpe hinanden.
Riders ønsker dig held og lykke med VM – og et godt råd med på vejen! – Vær så fandens aggressiv i starter som overhovedet muligt, og afmonter chickenstrappen så det bliver gas til maxet!