På pre-season i Åre
Tjena allihopa! Riders.dk har besøgt Åre i åbningsweekenden til sæsonnen 2018-19. Skiområdet åbnede fredag den 7. december, vi var på pletten de to følgende dage, for at teste forholdene højt mod nord.
Hvis det komme som en overraskelse for nogen, er der ikke mange timers dagslys at arbejde heroppe, og med overskyet vejr, eller snevejr føles det lidt som om det aldrig rigtigt bliver dag, hvilket dog også giver en meget hyggelig vinterstemning.
Åre, som er blandt de største af de skandinaviske skiområder, har her i pre-sæsonnen indtil videre kun åbnet en enkel lift. VM8 står klar til at fragte de lokale, så vel som de få turister der har lagt vejen forbi, halvt op ad bjerget. Herfra er der et par åbne pister. Vejret og det manglende snefald tillader desværre ikke, at der bliver åbnet op for mere.
Det er dog vigtigt i især et sted som Åre, der ikke altid har vejret på sin side, at se muligheder fremfor begræsninger. Riders.dks lokale buddy, Fabian Omne fortæller os at #opportunisticskiing er vejen frem, vi er solgt. Der er massere af sjovt skiløb i Åre her i starten af sæsonen, selvom det er mørkt og der kun er et par enkelte pister åbne.
Åre er senere på sæsonnen vært for VM i styrtløb, stor slamon, Super-G med mere og forberedelserne er allerede i gang. I bunden af banen har nogle lokalet bygget et lille hop da parken ikke er åbnet endnu.
Tak til Åre fordi vi måtte komme på besøg