Railjam til DM i Snowboard - Er Sean Paul i Hafjell?
Solen stod endnu en gang skarpt i det norske, og det var blevet tid til en jam session i Hafjellparken – den sidste af slagsen inden DM disciplinerne løber af stablen i morgen med Boardercross efterfulgt af henholdsvis Slopestyle og Big Air.
Det hele gik ned med et railjam i toppen af parken, hvor et downrør, en downboks samt et down PVC-rør udgjorde dagens setup.
Jogge gapper stort ind på dagens mest populære obstacle, downrailet…
Der skulle findes fire vindere i alt – bedste overall herre, bedste overall dame, bedste overall junior samt dagens bedste trick.
Karen Marie Schmidt og Bettina Vernimmen Olesen var i tæt dameduel under hele sessionen, og dommerne brugte lang tid på at beslutte vinderen. Til sidst var det dog førstenævnte, der trak det længste strå med en frontside lipslide på railet.
Dagens vinder på kvindesiden – Karen Marie Schmidt…
Hos juniorerne tog nyankommne Mathias Mark rent bord. Han kommer direkte fra Artic Challenge og beviste, at brættet var brandvarmt ved blandt andet at smide en ”hardway 180 på – pretzel 180 ud”.
Hos herrerne var der ingen tvivl om, hvem der skulle løbe med sejren. I går fik vi påvist, at han ikke kunne køre flyvehop, men jibbens mester er en titel, ingen kan tage fra ham. Frederik Skriver, der vinteren igennem har trænet i sin egen baghave i Hareskoven, løb med sejren takket være ”Halldor tricket” – også kaldet en ”blunt – switch up – 270 ud” .
Hvad har Frederik Skriver mon nu i ærmet?…
Belønningen for dagens bedste trick skulle også findes, og denne rider satte sit trick ”Like Glue”, mens publikum tænkte ”We be burning”. Danmarks egen Sean Paul straight out of Hemsedal, Rasmus Brøgger, smed en ”switch hardway 180 på – backside 360 ud”. Herefter var stemningen på kogepunktet i chillzonen, da den jamaicanske dancehall kunstner røg på anlægget.
Fra venstre: Karen Marie Schmidt, Sean Paul, Frederik Skriver og Mathias Mark…
Kan det virkelig fortsætte med at blive bedre? Ingen discipliner er skudt af endnu, men DM i Snowboard bliver herligere og herligere for hver dag, man tilbringer i det norske.
Aftenen bød på riders meeting med burgers på Woody’s hvor arrangør, Christoffer Hove, satte deltagerne ind i de kommende dage. Samtidig benyttede vi lejligheden til at høre dagens vinder, Frederik Skriver, om hans tanker forud for morgendagens DM i Boardercross.
”Mine forudsætninger er ikke så gode, da det ikke har været muligt at træne Boardercross i Hareskoven denne vinter, men jeg væder gerne en norsk saunatur på, at Toke Boss tager podie!”
Skal legenden i tern virkelig tage podie i morgen? Kan den rigtige Sean Paul overhovedet stå på snowboard? Og er det egentlig dope at lave tricks undervejs på boardercrossbanen? Få svar på disse spørgsmål i morgen aften. Rygtet har desuden talt, at der også vil være en konkurrence for alle skierne, der er med til DM i Snowboard – Yes, vores bønner er hørt!
Tune ind på riders.dk igen snarest, og nyd her et par ekstra skud fra dagens action!
Arrangør, Christoffer Hove, briefer forud for dagens session…
Mon dagens bedste trick? – ”Got to love you”…
Der hikes for endnu en tur…
Dommerne voterer nøje…
Høj sol og et lækkert setup – mangler vi mere?…
Der smides 270 på downrailet…
Pølserne er på grillen og parkterrassen er propfyldt…
Bettina Vernimmen Olesen på downboksen…
I skal selvfølgelig ikke snydes for dagens skierbillede – Mikkel Brejl savner en ski…
Se os, vi vinker – DM i Snowboard er nemlig bare hyggeligt…