Sæsonoptakt 2013 - Kasper Juul Larsen
Mikkel Asmussen fra Skishop har spurgt nogle af DK’s bedste windsurfere hvordan sidste sæson gik og hvad de har på programmet for den kommende sæson. Få en lille update fra blandet andet Sebastian Kornum, Kurosh Kiani, Kasper Juul Larsen, Anders Bøje m.fl. henover de næste uger.
Kasper Juul Larsen DEN-11
Hvordan endte din sæson sidste år ?
Min sæson sidste år, var ikke den bedste. Eneste gode resultat var faktisk min anden plads ved Waterz. Ellers var resultaterne i DK og i World cuppen ikke særligt imponerende.
Tilfreds med det resultat ?
Jeg var på ingen måde tilfreds med mine resultater i 2012.
Hvad har du brugt vinteren på ?
I forhold til 2012 har jeg valgt at ændre mit fokus og mine trænningsmetoder, for at se om ikke det kan give bedre resultater. Jeg har tilbragt rigtig mange timer i fitness centret, ikke det sjoveste men det ser ud til at have båret frugt.
Har du fået nyt udstyr / Sponsor ?
I år har jeg valgt at skifte sejlsponsor til Loft sails. Det har jeg gjort dels fordi jeg har lagt mærke til at de sejlere der har skiftet til Loft fra forskellige andre mærker har haft betydelig fremgang. Flere af de andre mærker har desuden testet mod Loft sails. Ved World cuppen i Tyrkiet, fik jeg så mulighed for at prøve et Loft sejl, og jeg var meget imponeret. Da så chancen var der i løbet af efteråret, var ikke i tvivl.
Har der været noget, som du har følt der var behov for at træne ekstra meget på.
Jeg har ikke fået trænet så mange jibes og starter som jeg kunne ønske, men det kan nås endnu. Jeg ville også gerne have trænet mere hårdvinds slalom, men vindforholdene artede sige ikke helt som de plejer på Maui i år. Set i det lys er det måske meget godt at slalom world cuppen på Fuerte er aflyst.
Hvem er din / dine største konkurrenter ?
Der en hel del konkurrenter. Der er jo the usual suspects i DK, Røgild, Kruppa, Kurosh, Sebastian og Max. Jeg har en speciel høne at plukke med Kruppa fra sidste års DM. Den er ikke glemt…
Hvilke stævner planlægger du på at deltage i i år.
I år havde jeg egentlig planlagt at deltage i de danske stævner, IFCA slalom VM, PWA Fuerte, PWA Tyrkiet og PWA Holland. Nu er Fuerte imidlertid aflyst, så måske kommer der et andet stævne ind i stedet for.
——————
Læs også http://riders.dk/windsurf/2013/05/03/saesonoptakt-2013-sebastian-kornum/